Gold Rush - One Direction

Harry møder den 21-årige Jo Allen i sommerferien. Det er kærlighed ved første blik. De deler to lykkelige måneder med hinanden, der kun går ud på sjov og ballade. Men da ferien slutter og jobbet kalder bliver deres forhold sat på prøve.
Harry får mindre og mindre tid til Jo, men hun holder ved, hun elsker ham stadigvæk. Hun bliver venner med drengene, og gør alt for, at det skal være så let for ham som muligt, at få tid til det hele. Men da management beder Harry om at holde lav profil med deres forhold får hun nok, hun vil ikke have en skjult kæreste, hun vil have et seriøst og voksent forhold. Så hun smutter fra Harry, og efterlader kun en note om, at hun venter på ham, når han er klar.
Spørgsmålet er bare, om Harry overhovedet kan blive klar, han har aldrig været i et seriøst længervarende forhold før, men han er villig til at gøre alt for det.
Kan han lære at elske hende, som hun elsker ham?

82Likes
110Kommentarer
5659Visninger
AA

4. 2

Kapitel 2

Everything Has Changed - Taylor Swift feat. Ed Sheeran

Harrys synsvinkel:

Det varme sand smøg sig om mine fødder, og hængekøjen vuggede langsomt frem og tilbage. Bølgerne slog mod strandkanten, og solen badede stranden i et fortryllende skær. Jeg kunne høre mågernes skræppen, og leende børn der legede i vandkanten, forældre der forgæves prøvede at holde styr på dem, og bedsteforældre der bare sad og nød alt livet omkring sig. Og så var der mig. Hvad jeg lavede på stranden vidste jeg faktisk ikke. Eller det vidste jeg faktisk godt, men inderst inde havde jeg nok bare ikke lyst til at indrømme det. Hun ville sikkert ikke komme. Det var jo bare noget jeg bildte mig selv ind. Hvor stor var chancen lige for at hun skulle besluttet sig for præcis at gå herhen i dag? Ikke særlig stor, nej. Men jeg kunne bare ikke klare tanken om ikke at se hende igen. Det gav mig sommerfugle i maven, bare at tænke på den aften vi tilbragte lige her på stranden, i går aftes. Det havde været, fantastisk, fortryllende og jeg kunne slet ikke få Jo ud af mit hoved. Det var underligt. Normalt når jeg havde været sammen med en pige, havde jeg nærmest glemt hende dagen efter, men Jo ville bare ikke forlade min tankegang. Hun havde sat sig fast og kørte nu rundt og rundt i mit hoved, så det var til at blive sindssyg af. Men alligevel, hver gang hendes smil poppede op i mit hoved, kunne jeg ikke lade være med at blive varm i hele kroppen.

Endnu en bølge skyllede ind mod stranden, og ødelagde et lille fint sandslot der uheldigvis var placeret lidt for tæt på vandkanten. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt for mig selv, da vandet tog blandingen af sand og muslingeskaller med sig, og langsomt førte den væk ud i havet. Jeg rejste mig dovent fra hængekøjen, og strakte mig lidt før jeg langsomt begyndte at bevæge mig ned mod vandkanten. En frisk dukkert kunne være rart, især hvis det måske ville holde mine forvirrende tanker lidt på afstand. Jeg lod det kølige vand omslutte min krop, og bevægede mig længere og længere ud i det, så det til sidst kun var mit hoved og hals der var over. En befriende følelse gik gennem hele min krop, og jeg følte mig nærmest lykkelig.

Jeg svømmede rundt i bølgerne et stykke tid, før kulden begyndte at brede sig i min krop. Hurtigt fik jeg mig selv op a vandet, og viklede det sandede varme håndklæde om min våde krop. Stranden var efterhånden blevet tom, kun et enkelt gammelt ægtepar sad på en bænk og betragtede vandet, akkurat som jeg havde gjort hele dagen. Men nu hvor jeg tænkte over det var klokken faktisk også ved at være mange, så de fleste familier var nok taget hjem for at spise aftensmad. Måske burde jeg også gøre det? Lige da jeg skulle til at vende om, kunne jeg pludselig høre skridt bag mig. Hurtigt vænnede jeg mig om, med et sidste håb tilbage. Og der stod hun.

Hendes lange mørkebrune hår bølgede livligt i vinden, og hendes store smil lyste hele stranden op. Hendes blomstrede sommerkjole flagrede lystigt omkring hende, i hænderne holdte hun et par brune klipklapper, som hun hurtigt smed i sandet ved siden af sig. Hendes ben bevægede sig dansede let hen over det bløde sand, førte hende hen mod mig, men stoppede så op, da vi stod et par meter fra hinanden.

”Hej,” smilede hun med stemmen fyldt med selvtillid og smilede flirtende til mig.

”H-hej,” fik jeg målløst fremstammet. Selvom jeg havde håbet på at hun ville komme, så havde den tanke bare virket så urealistisk, men nu stod hun her, lige her foran mig, med sine lange brune lokker, dybe mørke øjne og fantastisk forførende smil.

”Hvordan går det?” spurgte jeg i et forsøg på at få en samtale i gang.

”Fint,” sagde hun bare, og lod sig synke ned i sandet. Hurtigt satte mig ved siden af hende. Der sad vi bare. Kiggede på bølgerne. I lang tid var der ingen af os der sagde noget, men det var heller ikke nødvendigt. Det eneste jeg kunne fokuserer på var den varme Jo udstrålede, og sommerfuglene i min mave blev ved at eksploderer om og om igen.

”Skal vi prøve noget sjovt?” spurgte Jo så pludselig med et drilsk smil på læberne.

”Hvad?” spurgte jeg overrasket og kunne ikke lade være med at smile.

”Truth or dare,” smilede Jo. Et lille grin undslap mine læber.

”Mener du det seriøst?” grinede jeg, det var godt nok hundrede år siden jeg havde leget ’truth or dare’.

”Ja,” sagde hun, smilende men bestemt.

”Okay… men så skal du også starte med at spørge mig,” insisterede jeg.

”Okay,” nikkede hun og lod en hånd køre igennem sit lange hår, før hun placerede den oven på min, og jeg kunne mærke et stik af varme skyde gennem hele min krop. ”Truth eller dare?”

”Truth.”

”Hvor mange sådan ’faste forhold’ har du været i?” var hendes spørgsmål. Faste forhold? Altså jeg havde da været sammen med et par piger, men aldrig det helt store, og havde aldrig varet mere end et par måneder.

”Altså… jeg har aldrig sådan rigtig været sammen med en pige i længere tid,” prøvede jeg at forklare mig, og følte mig faktisk lidt ung og umoden.

”Aldrig?” spurgte Jo og lød en smule overrasket.

”Nej… har du da?” spurgte jeg efter lidt tid.

”Ja,” nikkede Jo.

”Hvor lang tid?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Næsten 3 år,” svarede Jo og kiggede lidt genert ned i jorden.

”3 år?” udbrød jeg overrasket, og Jo nikkede bare.

”Men… hvad skete der, hvor lang tid er det siden?” spurgte jeg igen, 3 år var alligevel lang tid.

”Et par måneder siden… han fandt en anden,” sukkede Jo. ”Det var også en af grundende til at jeg tog herud… for at få det hele lidt på afstand du ved.” Jeg prøvede med et opmuntrende smil, og hun smilede glad tilbage og tog min hånd.

”Men det ville jeg ikke være ked af nu. Han var en nar,” grinede hun. ”Din tur til at spørge mig.”

” Okay… truth or dare?” spurgte jeg drilsk, og sendte hende et flirtende smil.

”Truth,” svarede hun med et smil fuld af selvtillid og blinkede flirtende med øjnene.

”Okay… hvad kigger du efter i en dreng?” fik jeg så spurgt, og håbede da på at hun ville svare nogle ting, der godt kunne passe lidt på mig.

”Han skal være sød… selvfølgelig,” startede hun ud. ”Nærværende, nede på jorden, charmerende, han må meget gerne have humoristisk sans, et sødt smil… og lækkert hår.”

Hun gjorde et nik mod mit hoved, før hun tilføjede:

”Og det har du vidst klaret ret godt.”

Jeg kunne ikke lade være med at smile, og jeg kunne mærke mine kinder langsomt blusse op. Hvad var det der skete med mig? Jeg plejede da aldrig at være så genert og forfjamsket når jeg var i selskab med en pige.

”Okay din tur… truth or dare?” spurgte Jo og smiled flirtende til mig, et smil der fik alle sommerfuglene i min krop til at gå amok.

”Dare,” sagde jeg og frygtede lidt for hvad jeg nu skulle gøre.

”Okay… I dare you too,” startede Jo ud og begyndte så at grine.

”Hvad?” spurgte jeg åndssvagt, men hun fortsatte bare.

”Du skal… du skal… gå op til den gamle dame deroppe… spørg om du må få hendes telefonnummer… fordi du synes at hun er utrolig lækker,” grinede Jo.

”Fuck dig,” mumlede jeg, før jeg rejste mig for at bevægede mig op mod det gamle ægtepar der stadig sad på bænken.

”Æhm… hej,” fik jeg fremstammet, da nu stod foran det gamle ægtepar. Hurtigt kiggede jeg tilbage på Jo, der bare sad og var ved at dø af grin, og sendte hende et ondt blik.

”Hej… hvem er du?” spurgte den gamle dame, og så en smule forbavset ud.

”Æhm… jeg er Harry… jeg altså… det er fordi altså…” forfanden jeg kunne sgu da ikke bare komme hen til en gammel dame og sige ’hvad så, du ser godt ud i dag, må jeg få dit nummer, så vi kan gå på date? Nej? Okay, nå farvel igen’. Det kunne man jo bare ikke.

”Er der sket noget?” spurgte den gamle dame bekymret. Hurtigt rystede jeg på hovedet.

”Nej… æhm… det er fordi jeg tænkte på om jeg måske måtte få dit nummer?” sagde jeg lynhurtigt. Den gamle dame stirrede bare underligt på mig, med sine mørke øjne.

”Hvad sagde du?” spurgte hun undrende.

”Jo, men altså sagen er den at jeg gerne vil have dit nummer, fordi jeg synes at du er en utrolig flot gammel dame.” Jeg kunne mærke mine kinder blive røde, og det gamle ægtepar gloede bare endnu mere underligt og forbavset på mig. Inden de kunne nå at svare satte jeg i løb og spurtede ned til Jo, der nærmest var trillet om på jorden af grin.

”Fuck dig så meget,” sagde jeg og skulede ondt til hende, men intet hjalp, hun blev bare ved med at grine.

”Kom,” sagde jeg og før hun kunne nå at svare havde jeg løftet hende op fra jorden og smidt hende over mine skuldre, og begyndte at gå.

”Hvor skal vi hen?” spurgte hun stadig grinende, og sprællede lidt med benene for at komme fri.

”Væk fra de der mennesker, de tror jo jeg er syg i hovedet,” nu kunne jeg heller ikke lade være med at grine, faktisk var hele situation ret komisk.

”De glor på os,” konstaterede Jo, og lod sine hænder bane sig vej ned af min nakke indtil de lå og hvilede på min ryg.

”Lige om lidt så falder jeg, Harry,” grinede hun.

”Så tag bedre fat,” smilede jeg. Jeg kunne mærke at hun tog fat i stoffet på min t-shirt, før hun pludselig begyndte at glide ned af min ryg.

”Harry jeg falder!” hun grinede stadig, og inden jeg nåede at hjælpe hende, lå hun i sandet.

”Er du okay?” spurgte jeg bekymret, og havde lidt dårlig samvittighed over at have tabt hende. Jeg rakte hende min hånd for at hjælpe hende op, men i stedet trak hun mig ned til sig, så vores ansigter kun var få centimeter væk fra hinanden. Vores blikke mødtes, hendes store mørke øjne var så fortryllende, de kunne holde mig fanget i evigheder. Hendes hånd bevægede sig langsomt op af min t-shirt, før hun lod sin hånd lukke sig om stoffet, og træk mig langsomt ned mod sig, så vores læber mødtes i et længe ventet kys.

 

Så mødtes Harry og Jo igen. Hvad synes i om kapitlet? Det kunne være dejligt med noget feedback eller bare en kommentar så vi ved i følger med. Det motiverer jo altid til at skrive mere. :)

-Julie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...