Gold Rush - One Direction

Harry møder den 21-årige Jo Allen i sommerferien. Det er kærlighed ved første blik. De deler to lykkelige måneder med hinanden, der kun går ud på sjov og ballade. Men da ferien slutter og jobbet kalder bliver deres forhold sat på prøve.
Harry får mindre og mindre tid til Jo, men hun holder ved, hun elsker ham stadigvæk. Hun bliver venner med drengene, og gør alt for, at det skal være så let for ham som muligt, at få tid til det hele. Men da management beder Harry om at holde lav profil med deres forhold får hun nok, hun vil ikke have en skjult kæreste, hun vil have et seriøst og voksent forhold. Så hun smutter fra Harry, og efterlader kun en note om, at hun venter på ham, når han er klar.
Spørgsmålet er bare, om Harry overhovedet kan blive klar, han har aldrig været i et seriøst længervarende forhold før, men han er villig til at gøre alt for det.
Kan han lære at elske hende, som hun elsker ham?

82Likes
110Kommentarer
5673Visninger
AA

23. 17

Kapitel 17

Love On Top – Beyoncé

Jos synsvinkel:

 

”Er du ved at være klar skat?” kaldte Harry på mig.

Jeg så mig en ekstra gang i spejlet, før jeg skyndte mig ud til ham. Jeg var tilfreds med mit udseende i dag, kjolen havde kostet mere end alt i mit skab tilsammen og skoene ville jeg slet ikke tænke på. Lou Teasdale havde jublet, da jeg havde bedt hende om at sætte mit store hår, og var kommet frem til et flot kombination af kæmpe, fyldige krøller og en fletning. Makeuppen havde hun også lagt. Jeg havde aldrig følt mig mere prinsesseagtig end nu, med mine fyldige vipper og tunge smykker.

Harry stod i forhallen og ventede på mig iført smoking med butterfly og blomst i knaphullet.

Han udstødte et beundrende suk, da jeg med et smil vinkede, og balancerede hen til ham i mine høje hæle.

”Jeg klarer aldrig aftenen i dem her,” grinte jeg og gav ham et kys på kinden, ”er du godt klar over hvor sexet du ser ud?” hviskede jeg i hans øre, før jeg trak mig væk fra ham og tog hans hånd, flettede mine fingre ind i hans.

”For fanden Jo, tror du bare at du kan ignorere det fact at du ligner noget fra himlen?” sagde han irriteret til mig, ”giv mig lige et sekund, jeg skal lige have vejret.”

”Hold nu op skat,” fnes jeg og mærkede, at jeg rødmede.

”Ud på gulvet og drej rundt for mig, jeg skal lige have lov til at nyde, at du er min i aften,” kommanderede han med mig og slap min hånd.

Hvor var han dum.

Hovedrystende drejede jeg en omgang og faldt derefter ind i hans favn, ”bare lad mig blive her,” sukkede jeg, og skævede op til ham. Han nikkede, og kyssede mig i håret.

”Hvad så turtelduer, er I ved at være klar?” lød en velkendt stemme bagfra. Jeg drejede hovedet og så Niall stå lænet op af dørkarmen også iført sit fineste tøj.

”Åh Niall, hvor ser du godt ud!” udbrød jeg med et stort smil.

Han trak på skuldrene, ”hvad kan jeg sige Jo, kommer det som en overraskelse for dig?”

Jeg udstødte et højlydt grin, ikke fordi det han havde sagt var specielt sjovt, men fordi jeg var så lykkelig, fordi i aften var helt perfekt.

Kort efter kom Zayn og Perrie ind, også med hinanden i hænderne. Zayn lignede den sexgud som han i sandhed var og Perrie var smukkere end nogensinde med sin lange lyseblå kjole, der glimtede når hun gik.

”Hvor er I alle sammen flotte…” sukkede jeg, og trak Harry med hen for at give dem et knus.

”I lige måde smukke,” sagde Zayn og krammede mig inderligt.

Da Louis, Liam, Danielle og Eleanor var kommet sammen var vi alle samlet, i et øjeblik fik jeg lidt ondt af Niall, der ikke havde nogen pige med, men da hans veninde Amy kom lidt for sent og omfavnede ham slap jeg tanken.  

”Er alle klar?” spurgte Paul, der lige havde stukket hovedet ind af døren.

Vi nikkede alle. Jeg tog Harrys arm, gav den et klem, og begyndte at gå.

”Er du nervøs?” spurgte han mig sagte før dørene blev åbnet.

”Nej, det skal nok gå, jeg glæder mig bare,” sagde jeg oprigtigt og lyste op i et smil idet dørene blev åbnet og vi blev blændet af lys fra alle kameraerne og spotlightsne, der pegede direkte på os.

 

Jeg havde aldrig haft det bedre, aldrig været gladere, når jeg slog øjnene op om morgenen, og aldrig følt en større kærlighed mod et andet menneske, end når jeg vendte mig om på siden og kiggede på hans sovende ansigt.

Det hele var perfekt.

Efter nytår var det hele gået tilbage til det normale, men alligevel blevet bedre. Jeg var flyttet ind i Harrys lejlighed igen, og kunne denne gang bruge lige den indgang som jeg havde lyst til. Vi havde lavet en fælleskalender, så vi kunne se når vi begge var hjemme, og lave aftaler. Elles så skiftedes vi til at overraske den anden med lækker middag, junkfood på sengen eller roser strøet ud over gulvet, når en af os kom sent hjem. Vi nød hvert sekund vi havde sammen. Jeg havde aldrig følt mig mere værdsat end jeg gjorde nu.

 

I aften var en stor aften, drengene, hvis mange albums, der alle var røget på toppen af hitlister verden over, holdt en helt speciel fest i aften, som indebar fotografer, fans og deres venner og familie. De skulle fejre det hele i aften, en længe ventet fest, hvor alle de kendte kom, en fest, hvor alle skulle hylde dem. Og selvfølgelig skulle vi på den røde løber først.

De havde fået lov til at medbringe en date, jeg var blevet ovenud lykkelig, da Harry havde inviteret mig, og siden da tror jeg ikke, at jeg havde snakket om andet. Jeg ved ikke om Harry var træt af mig eller syntes jeg var sød, men han havde i hvert fald båret over med mig, og givet mig nummeret på hans stylist og ven, Lou, så jeg kunne få lov til at udleve min prinsessedrøm. 

 

Da vi trådte ud af dørene blev vi overfaldet af tilråb og blitzende kameraer. Jeg knugede Harrys arm og prøvede at lade være med at blinke, slikke mig om læberne, klø mig i nakken eller nogen andre ting, der kunne få mig til at se dum ud på et af de flere tusinde billeder, der blev taget af mig i netop dette sekund.

Jeg mærkede Harry trække lidt i mig, og fulgte villigt med. Han vidste nok hvor vi skulle hen.

Han begyndte at snakke med en journalist, og kunne ikke lade være med at flirte en lille smule. Men hvad havde jeg regnet med?

Pludselig hørte jeg mit navn blive nævnt, så jeg besluttede mig for at rette min opmærksomhed mod intervieweren.

”Og hvem er det så du har med dig i dag?” spurgte hun og Harry og hentydede til mig.

”Det er min smukke kæreste Jo,” sagde Harry og kyssede mig i håret. Han virkede stolt over at have mig med. En varm fornemmelse bredte sig i min krop. Var det meningen, at jeg også skulle sige noget nu?

”Hvad så, er det ikke lidt overvældende at være med her ude, med alle de kameraer?” spurgte damen mig. Skønt, så behøvede jeg ikke selv at tage stilling til det.

”Jo lidt,” sagde jeg med overraskende skrøbelig stemme. Jeg rømmede mig og fortsatte:

”Men det er også vildt fedt, at få lov til at komme med og se hvad han går igennem hele tiden,” sagde jeg stolt over mit svar. Det lød faktisk ikke helt dumt.

”Det er det vi altid har sagt, vi ville ønske, at vi kunne tage alle med op på scenen og mærke, hvordan det er at stå foran så mange tusinde mennesker,” fortsatte Harry mens hans hånd aede mig i cirkler på min bare ryg. ”Nu er det her godt nok ikke helt det samme som at optræde, men det er da noget,” tilføjede han med et lille grin.

Efter at have snakket en smule mere med hende fortsatte vi ned af den røde løber og snakke med lidt flere mennesker. Det var vildt sjovt.

De kunne finde på at spørge om hvad som helst, alt fra kommentarer til de foregående tre år til hvilken farve sko jeg fortrak. Jeg elskede det.

Efter at have gået i hvad, der føltes som en evighed og chattet til forskellige damer, der ivrigt stak deres mikrofoner helt op i fjæset på os skulle drengene samles lidt, så jeg sluttede mig til Perrie, der også var blevet forladt.

”Du er jo vant til det her,” tjattede jeg til hende og stak min arm under hendes.

”Det bliver man aldrig,” sagde hun muntert og pegede ud længere fremme, ”kan du høre det?”

Jeg lyttede lidt og nikkede så, ”ja, det kan jeg faktisk godt, det lyder som skrig,” sagde jeg forundret.

”Nede i den anden ende er alle fansene samlet,” sagde hun og grinede, ”Zayn har simpelthen glædet sig meget til det her, de elsker det jo.”

Jeg havde helt glemt, at der var mere end de glamourøse billeder og professionelle interviewere. Alle fansene var, som Perrie havde husket mig på, stuvet sammen i den anden ende af den kilometerlange løber.

Det var faktisk et ret fedt koncept. Det hele startede ud i denne ende, hvor vi fik taget billeder, svaret på alle de fancy spørgsmål og fik lov til at føle os som snobber. Lige så stille bevægede vi os ned mod de tusinde fans, der sikkert havde camperet her i flere dage, hvor der blev en Q&A og en live optræden af drengene. Og så endte det hele ud i gallafest, hvor alle deres venner og familiemedlemmer kom. Så var vi bare fem piger, der var så heldige, at være deres dates.

”Det har du ret i,” sagde jeg med et smil og puffede til Perrie, ”så begynder de.”

 

*

 

Vi sluttede den røde løber af med at hoppe ind i den største limousine, jeg nogensinde havde set, for derefter at blive transporteret hen til den hemmelige destination, hvor den store fest blev holdt.

 

”Før vi går ind, vil jeg gerne lige sige noget til alle,” sagde Louis højtideligt og stillede sig på tå, for at sikre sig at alle var kommet.

”Hvad så Tomlinson?” spurgte jeg ham med et grin uden rigtigt at tro på, at han skulle til at sige noget seriøst.

”Først vil jeg gerne sige tak til jer alle,” startede han skingert ud, hvorefter han undslap et nervøst grin og greb Eleanors hånd. ”Ved I hvad, screw it, bare nyd aftenen venner!” råbte han og modtog et hujende bifald fra os alle.

”Klar venner?” spurgte Niall os, før han skubbede døren ind til festlokalet, hvor alle vi kendte ventede på os.

 

Det var fantastisk. Jeg kunne både se og mærke glæden hos alle drengene, der ikke var langsomme til falde i et fællessejrshyl, da de trådte ind, hvorefter alle kom strømmende hen imod dem, for at ønske dem tillykke med de sidste tre år.

Det var ikke nogen kedelig fest, men det var heller ikke dans på bordende og høj musik. Jeg ved faktisk slet ikke, hvad jeg skulle kalde det. Mest af alt var det en masse mennesker samlet på et sted, en masse mennesker, der alle sammen kendte hinanden på grund af de fem drenge, der hele tiden stod i midten og snakkede med alle.

Man kunne måske sige, at det mindede lidt om et bryllup, et godt bryllup. Der var mad, musik og snak.

Jeg gik en runde og beundrede det store lokale, jeg kunne ikke lade være med at tænke på Harry og vores fremtidige bryllup, suk.

Okay, jeg vidste godt, at det var forbudt område, men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Alt virkede bare så perfekt lige nu. Jeg kunne ikke forestille mig gifte mig med andre end Harry, min Harry.

 

”Frøken Allen?” en hæs stemme hviskede i mit øre, og et par varme hænder fandt mine. ”Må jeg få denne dans?”

Han snurrede mig rundt, så jeg faldt direkte ind i hans brystkasse. Jeg smilede op til ham og kyssede ham let på munden, ”det ville være mig en ære.”

 

Han førte mig ud på dansegulvet, langsomt og stilfuldt, nærmest elegant. Jeg havde aldrig regnet ham for en danser, men hvem ved, måske kunne Harry Styles rent faktisk bevæge sig på en dansegulv.

Musikken startede, og han lagde sin hånd på min hofte, og strakte den anden arm ud, så jeg kunne ligge min hånd i hans.

”Jeg vidste ikke, at du kunne danse,” hviskede jeg overrasket til ham.

”Jeg bliver jo nødt til at overraske dig lidt en gang imellem,” svarede han mig og begyndte at svinge mig rundt i takt til musikken.

 

Vi blev ved i en, hvad der føltes som en evighed. Vi dansede bare. Det var ikke nødvendigt at sige noget, ikke nødvendigt at gøre noget, ikke andet end at danse.

 

”Tale, tale, tale!” blev der råbt op rundt omkring samt en klingen på alle glassene.

Liam, som var ved at svinge mig rundt på dansegulvet stoppede i en hurtig bevægelse og gav mig et kys på håret.

”Kom Jo, jeg tror at Harry skal sige noget,” sagde han og trak mig med hen til vores bord, hvor alle de andre som det handlede om sad og ventede spændt. Harry havde rejst sig op og stod nu med et glas champagne i hånden og kiggede højtideligt ud over os alle.

Jeg havde ikke anet, at han ville holde tale.

Jeg fik øjenkontakt med ham og modtog et skævt smil. Jeg løftede mit glas og nikkede til ham med et fnis.

Der havde også været andre taler i løbet af aftenen. Liams far havde holdt en rigtig sød en, drengenes band havde planlagt et nummer til dem, Danielle og Eleanor havde skrevet en sang og Paul havde fået halvdelen af gæsterne til at tisse i bukserne af grin over de sjove ting han havde oplevet sammen med drengene, som han omtalte som sine ”fem ekstra sønner”.

Nu havde Harry til alles overraskelse rejst sig op og fik mig til at føle mig som bruden til denne her bryllupslignende fest. One Direction skulle giftes. Nej. Men de skulle fejres, måske var det ligesom et jubilæum, ”three years of One Direction”.

 

”Hej med jer,” startede han lamt ud og smilede til alle i salen.

”Jeg har tænkt meget over, hvad jeg ville sige i dag, men jeg synes det er svært at forklare det, som jeg har lyst til at sige,” fortsatte han, og fik Louis til at hviske til Zayn at det her ville blive den længste tale i verden. Det var bare så typisk Harry.

Jeg havde lyst til at slå dem og bede dem klappe i, jeg var så spændt på at høre, hvad han havde at sige.

”Den dag vi blev sat sammen kendte ingen af os hinanden, jo Liam og Niall havde delt værelse på bootcamp, men der var ikke nogen, der rigtigt vidste hvem de andre var. Vi var komplet fremmede. Jeg ved, at vi har sagt det så mange gange, men jeg tror aldrig at vi har sagt det til hinanden, ikke sådan rigtigt, vi har kun sagt det til kameraer og vidst at vi alle var enige, men jeg er virkelig taknemmelig for at have jer fire drenge,” sagde Harry og udstødte et nervøst grin. Han så så lille ud, som han stod deroppe og blottede sig.

”I er mine brødre, og jeg kunne ikke forestille mig fire andre mennesker end jer, som jeg hellere ville opleve verden med end jer,” smilede han til dem, ”vi lever jo livet, vi udlever drømmen.”

Han kiggede sig rundt i salen, hvor hans øjne landede på mig og fik det til at sitre i min krop.

”Jeg været så mange utrolige steder, mødt så mange fantastiske mennesker… Jeg bliver mundlam, når jeg prøver at sætte ord på, hvor meget de sidste tre år af mit liv har betydet for mig. Alle der har støttet mig, jer alle, jer alle sammen, jeg vil bare sige tak” sagde han ydmygt. Et ekko af bløde suk fulgte hans ord, hvilket fik det til at trække op i hans mundvige.

”Jeg ved, at jeg er dårlig til det her, det kommer altid til at tage så fandens lang tid, men jeg vil prøve at gøre det kort. Mor, du er der altid, jeg ved at jeg kan ringe til dig på hvilket tidspunkt af døgnet, og jeg ved at du altid vil tage den. Gemma…”

Sådan fortsatte han i et stykke tid med at takke alle i rummet, med at rose hans familie, hans venner. Jeg vil vædde med, at der ikke var en eneste person i rummet, der ikke smilede.

”Jo, hvor skal jeg starte?”

Jeg kiggede forskrækket op på ham, og blev varm i kinderne.

”Du er det bedste jeg har, intet mindre,” fastlog han og slog en hjertelig latter op, ”jeg kan ikke fungere uden dig, hvilket jeg godt tror, at alle i det rum ved.”

Jeg fik kuldegysninger over hele kroppen, og kunne ikke lade være med at smile fjollet op til ham.

”Jeg er stolt af, at du er min, jeg er stolt af, at kunne kalde dig min kæreste, og jeg håber virkelig at du ved, hvor højt jeg elsker dig,” sluttede han af og løftede glasset.

”Nu synes jeg, at vi skal skåle for jer, og for de tre bedste år af mit liv,” sagde han og strålede.

Jeg var hurtig til at tage fat om mit glas og med rystende arm løfte det i vejret.

”Skål,” sagde vi i kor og drak en slurk, hvorefter Harry modtog det største bifald hidtil.

Han satte sig ned ved min side og lagde kærligt sin hånd på mit lår.

Jeg kiggede på ham, og havde på fornemmelsen at jeg snart ville flyde ud i et stort virvar af sommerfugle. Jeg kyssede ham blidt på læberne og mærkede en tåre trille ned af min kind. Jeg åbnede øjnene mens vores hoveder stadig var så tæt på hinandens, at jeg kunne kysse ham igen.

”Jeg elsker dig Harry,” sagde jeg med skælvende stemme og lyste op i et smil ved sandheden i mine ord. 

 

 

 

THE END

_______________________________________________

- der kommer en epilog -

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...