Dance 4 Life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Igang
Megans familie ejer en af de største firmaer i landet og er den næste til at overtage familie firmaet men det er ikke hvad hun ville. Megan har en drøm som danser på en scene hvilket hendes forældre er stærk imod. Hendes mor specielt syntes at Megan skulle blive en rigtig dame. Megan som ikke ville blive fængslet af sin mor i huset beslutter sig for at deltage i mange dansekonkurrencer i skjul. Bange for at blive opdaget beslutter hun sig for at tage en maske på og deltager ved navnet "Pearl". Roligt lever hun sit liv som det er men kommer i store problemer når hendes mor sender hende på kostskole hvor hun møder en bekendt. Ville hun kunne fortsætte? Og ville hun kunne deltage i konkurrencerne uden at blive opdaget af nogen fra skolen eller hjemmet?

2Likes
2Kommentarer
553Visninger
AA

3. Mors Planer

"Miss Evandale du skal lade din lille finger stritte når du er til et teselskab"
"hvem går overhovedet til teselskaber?!"
"Miss Evandale pas på din tone og dit sprog"

Ja ja, HOLD SÅ OP! Jeg mener jeg har nu levet med de her dumme lektioner som aldrig ville blive til nogen nytte i det her ÅRHUNDREDE! Jeg var ved at få et flip. Det gode var at efter så mange års lektioner så havde jeg lært at holde mine flip inde i mit hoved. Frøken Patricia var nok en rar dame i fritiden men en ren slavepisker når hun arbejdede. Faktisk så har jeg fået mange flere lektioner og hun var blevet en hel del strengere end normalt. Hvad var det min mor var ude på? Jeg fortsatte mine lektioner til helt sent om aftenen og indtil at jeg var fuldstændigt kvæstet. Frøken Patricias stemme lavede ekko i mit hoved. Hendes lektioner var endt fast i mit hoved. Jeg ville normalt gå ud og danse lige nu men det var alt for umuligt for mig i øjeblikket. Livet her hjemme var blevet endnu hårdere end normalt. Hvorfor skulle jeg også blive en rigtig dame? Hvem anden er det? Ikke engang min mor er. Jeg blev ved med at diskutere med mig selv indtil jeg faldt i søvn. Jeg nåede ikke engang op på min seng. Jeg faldt bare i søvn halvvejs op af den.

Den næste dag blev jeg vækket to timer tidligere end normalt og med det samme startede timerne om igen. Havde de opdaget mig? De havde fjernet stien sidste gang og måske havde de nu fundet ud af at jeg altid stak af om aftenen. Jeg begyndte at gøre mit bedste, altså høre bedre efter så jeg måske ville få en pause af Frøken Patricia. De gik godt i et stykke tid, men hun lugtede lundten. Mens det var meningen at jeg skulle læse lektier spurgte hun mig

"Miss Evandale, du har opført dig noget bedre end du plejer, hvad forsøger du at gøre?"
"Hvis du ville have at jeg skal svare på det så skal du også svare på mit spørgsmål"

Nogle ville nok ikke gå med til det, men det var det eneste som var fair og Frøken Patricia forstår godt på ordet "Fair". Hun nikkede og godkendte det hvor så jeg svarede

"Det er fordi at jeg gerne ville have mere fritid, nu til mit spørgsmål. Hvorfor har jeg fået så mange lektioner for tiden?"

Frøken Patricias ansigt blev pludselig noget blegere, blegere end når hun havde for meget pudder på. Hun var jo nødtil at svare på det siden hun havde godkendt at svare på mit spørgsmål og siden hun skulle oplære mig til at blive en rigtig dame så skulle hun jo så også lære mig at en rigtig dame aldrig gik tilbage på sit ord

"Jo Miss Evandale, nu skal du ikke blive sur på mig, men det er fordi at din mor mener at du ikke længere skal have hjemmeundervisning og derfor sender hun dig på en kostskole ude på landet sammen med nogle andre børn ligesom dig"

Jeg gik i chok. Jeg skulle HVAD?! Hun havde ikke en gang talt med mig om det. Skulle jeg nu på kostskole? Jeg ville umuligt kunne deltage i mine konkurrencer nu. Det ser ud til at min 100 konkurrencer også blev min sidste. Jeg gik hen til min mor og brasede ind af døren. Hun sad bare ved sit bord sammen med tre andre kvinder og drak te sammen med dem. Okay så der er faktisk folk der laver teselskaber. Jeg var ligeglad om hvordan min mor ville reagere nu var det nok.

"Gabriella fortæl mig lige hvad er meningen med at du sender mig på kostskole?!"

Hun drak bare videre af sin te mens de tre andre kvinder hviskede til hinanden om hvorfor jeg opførte mig sådan og hvorfor jeg kaldte min egen mor for Gabriella. Mor var noget man kaldte den person man elskede som havde født en, ikke en kold robot der bare føder en og aldrig kigger på den person igen.

"Hvad er det du taler om Megan?"
"Du vover ikke at lade som om du ikke hørte mig, HVORFOR SENDER DU MIG PÅ KOSTSKOLE?!"
"Ovre på den kostskole ville du møde andre teenagere på din alder, inklusiv din forlovede"
"MIN HVAD?!"
"Din forlovede. Jeg havde fundet en passende ung mand til dig. Sammen med hans familiefirma og vores ville vi tjene en masse millioner. Det her er bare forretning, du burde ikke blande dig så meget ind i det"
"Jeg blander mig da en hel del hvis det er meningen at jeg skal giftes med ham! Jeg går ikke!"

Min mor rejste sig vredt op og igennem det sminkede ansigt kom der et ildglødende rødt ansigt frem.

"Jo det gør du unge dame! Og når du er derovre har du bare at opføre dig pænt! Du skal ikke ødelægge det her!"

Ødelægge det var? Jo måske ville det alligevel være en god ide at komme til skolen. Så kunne jeg helt sikkert få det her ægteskab til at stoppe før det overhovedet var begyndt. Jeg fortalte hende så at det var fint og gik min vej igen. Jeg skal nok få mig ud af den skole og det her ægteskab. Aldrig undervurder hvor meget jeg kan ødelægge, specielt når det er meningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...