Dance 4 Life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Igang
Megans familie ejer en af de største firmaer i landet og er den næste til at overtage familie firmaet men det er ikke hvad hun ville. Megan har en drøm som danser på en scene hvilket hendes forældre er stærk imod. Hendes mor specielt syntes at Megan skulle blive en rigtig dame. Megan som ikke ville blive fængslet af sin mor i huset beslutter sig for at deltage i mange dansekonkurrencer i skjul. Bange for at blive opdaget beslutter hun sig for at tage en maske på og deltager ved navnet "Pearl". Roligt lever hun sit liv som det er men kommer i store problemer når hendes mor sender hende på kostskole hvor hun møder en bekendt. Ville hun kunne fortsætte? Og ville hun kunne deltage i konkurrencerne uden at blive opdaget af nogen fra skolen eller hjemmet?

2Likes
2Kommentarer
552Visninger
AA

1. Drømmen Starter

"Ret din ryg, kig ikke ned, rolig rolig, hovedet op, kig ligeud og gå med forsigtige skridt! Nej nej nej det er helt forkert!"

Nej, nej nej! seriøst stop med at råbe af mig, jeg kan ikke koncentrere mig. Ikke længe efter faldt jeg og alle bøgerne på mit hoved faldt ned. Av, Av, AV, de bøger vejer meget. Jeg var endt på gulvet i min store kjole. Jeg fandt en stor rift i min kjole og noget støv på den. Åh Nej! min mor får et flip! 

"Miss Evandale rejs dig op! En rigtig dame sætter sig ikke ned på gulvet og stirrer i tomt i luften!"

Jeg samlede bøgerne op igen og satte dem på mit hoved. Jeg børstede det meste støv af min kjole og gik så fint som muligt mens jeg svajede fra side til side for at sørge for at bøgerne blev på mit hoved. Min hals begyndte at få krampe og mine fødder blev presset nedad i mine høje hæle. Jeg havde mine hænder lagt foran og kiggede ligeud med en grimasse i ansigtet

"Miss Evandale stop med de grimasser og gå lige!"

Normalt ville jeg sige at hun skulle prøve det selv men det havde hun og hun gjorde det perfekt så jeg ville ikke kunne få noget ud af det. Jeg begyndte at stoppe med at svaje og med det samme faldt bøgerne ned igen. Frøken Patricia sukkede og fortalte mig at det var nok for i dag. Jeg samlede så bøgerne op og lagde dem i reolen igen. Jeg kiggede på klokken, den var 6 om aftenen. Jeg skyndte mig tilbage til mit værelse hvor Jeremy ventede på mig. Jeg løb med det samme hen imod ham, stille og uden at han opdagede hoppede jeg og gav ham et kram bagfra. Vi faldt begge ned på gulvet og da jeg fik sat mig oppe igen, kunne jeg se at han var sur. Han stirrede vredt på mig, men jeg ignorerede det bare og grinte af hans tomatrøde ansigt. Jeremy var min bedsteven og den eneste i den her verden som forstod mig. Han var som en lillebror for mig og uanset hvor dum og irriterende jeg blev var han altid ved min side.

"Megan du må se at stoppe med at forskrække mig på den måde"
"hi hi undskyld men det er så nemt og du ser så sød ud når du er sur"

Vi talte i et stykke tid og så begyndte vi at se en film sammen. Jeremys familie og min familie er forretningspartnere og på grund af dette så kom Jeremy altid med hjem til mig med sine forældre når de skulle begynde at tale om forretninger. Jeg havde ikke så meget legetøj eller andet vi kunne lege med, men Jeremy kom altid med en film som vi kunne se. Den dag skulle vi se "Step Up Revolution" den film var fantastisk og jeg elskede dansende. Jeremy havde opdaget det og spurgte

"Ville du gerne danse ligesom dem?"

Jeg nikkede ivrigt og han grinte bare af mig. Jeg surmulede.

"Jeg ville væde med at du nok skal klare dig! Når du først har bestemt dig så er der intet som kan stoppe dig"

Han smilede til mig og jeg smilede tilbage. Jeremy var ikke kun den eneste der forstod mig men han var også min største støtte i alting. Jeg gav ham blidt et kys på kinden og smilte til ham. Jeg ville ønske at vi kunne blive sådan, men det varede ikke længe før vi aldrig så hinanden igen. Jeg fik øvet sammen med Jeremy i nogle få dage at danse som i filmen, men kort efter havde vores forældre et stort skænderi og stoppede med at lave forretning med hinanden. Vi måtte ikke længere se hinanden men en dag lykkedes det ham at komme tilbage en gang og gav mig en gave.

"Jeg håber at jeg kan se dig danse igen en dag"

Og så var han væk. Jeremys gave var en halskæde som var på en måde et bånd med et hjerte fyldt med diamanter i midten med en perle hængende. Jeg begyndte at græde og tog den på. Jeg tog den aldrig af ligesiden. Jeg valgte at fortsætte med at danse. Det mindede mig altid om dengang vi var sammen og ikke lang tid efter blev det min drøm. Jeg elskede at danse, mere end noget andet, men så snart jeg viste mine forældre det blev de sure og gav Jeremy skylden. De ville nemlig have at jeg skulle være en rigtig dame og tage over familiefirmaet, men jeg havde aldrig andre planer. De gav mig flere lektioner og sørgede for at de varede i længere tid, men når jeg ikke skulle alt det så var det at jeg dansede. Nu efter 11 år danser jeg om natten i konkurrencer med maske og med mit nye navn "Pearl"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...