Jealous ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 17 sep. 2013
  • Status: Igang
Angelina rejser til Altanta, for at være sammen med sin bedsteven i sommerferien. Justin Bieber. Det er over 3 år siden de sidst har ses, men følelserne er stadig de samme. I hvert fald fra Angelinas side. Men spørgsmålet er, har Justin nogensinde følt på samme måde, og vil han nogensinde det? En masse jalousi er indblandet, da Justin bla. dater Selena Gomez.. Så Angelinas følelser er ikke så lige til..

96Likes
179Kommentarer
17118Visninger
AA

10. Støn!

Det første hotel vi ankom til, var virkelig fedt. Altså virkelig virkelig fedt. Marmorgulv, skinnende lysekroner, folk i jakkesæt og alt det der. Jeg følte mig malplaceret med min enkle sommerkjole, og farvede hår. Selena og Justin passede til gengæld overraskende godt ind. Selvom Justin ikke ligefrem var iført kjolesæt og hele lortet, havde han alligevel en eller anden elegance over sig. Han følte sig vel lige så godt hjemme på et hotel, som hjemme i hans hus. Det kom nu ikke bag på mig, at Selena nærmest gik i et med rummet. Hun havde selvfølgelig den smukkeste kjole på, og håret lignede noget, der kunne være sat af en stylist. Hvilket var totalt irriterende for, vi havde jo begge ligget og sovet i flyet, burde mit hår så ikke sidde lige så godt? Åbenbart ikke. Justin bad venligt om nøglerne til værelserne, og fik kun rakt en nøgle. Han rødmede dybt, da han kom i tanke om sin fejl. Da vi ikke havde regnet med, at Selena skulle med, havde vi kun bestilt et værelse. Det havde været ligemeget for os begge, at vi skulle sove i dobbelseng. Og Selena ville jo heller ikke være der til at sige, at det måtte vi ikke. Selena opdagede Justins ene nøgle, og kiggede skeptisk på Justin.

"En nøgle?"

"Vi troede jo ikke, at du skulle med." forsvarede han sig hurtigt, selvom det ikke var det, hun hentydet til. 

"En nøgle.. Et værelse." sagde hun langsomt, før hun udbrød. "Havde i tænkt jer at sove sammen?"

"Øh" kom det fra os begge, da ingen rigtig havde en undskylding. Det var jo det, vi havde tænkt os..

"Fint." sagde hun vredt, og vendte sig om mod skranken, for at bede om et endnu et værelse. Før vi havde set os om, var dørerne til elevatoren lukkede, og Selena nu på vej op. Justin sukkede højlydt, og vi bevægede os hen mod trappen. 

 

"Er du bare mig, eller bliver.... pust... hun hurtigt sur?" spurgte han, og stoppede op, for at tage en hurtig pause. Der var virkelig mange trapper, og vi havde valgt det øverste værelse. Vi gik videre begge to prustende og stønnende.

"Det ikke... støn... bare dig." stønnede jeg forpustet. "Det gør hun."

"Ja ikke? Jeg ville ønske, at... pust... hun var mere... pust.. som dig." sagde han, mens vi kæmpede os opad. Måske var det på grund af, at jeg var så udmattet, at jeg ikke rigtig tænkte over, hvad han lige havde sagt.. Eller hvad jeg sagde nu..

"Ja...pust..og jeg ville ønske.. støn.. jeg var hende." sagde jeg, og strøg noget sved af panden. Der blev helt stille. Eller det vil sige lyden af vores højlydte åndedrat, var stadig tydelige, men ellers var der stille. Det gik op for mig, hvad jeg havde sagt, og mine kinder blussede. Man kunne heldigvis ikke se det, da jeg var rød i hovedet af udmattelse. Denne her bygning var mindst 40 etager høj, og vi var kun nået op til etage 21. Pludselig faldt en tanke mig ind, og jeg glemte alt om, hvad jeg lige havde sagt.

"Justin er der ikke en elevator på hver etage?" 

"Forheleved man.. Jeg klager til min mor, fordi hun har født mig uden hjerne."

"Samme her." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...