Jealous ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 17 sep. 2013
  • Status: Igang
Angelina rejser til Altanta, for at være sammen med sin bedsteven i sommerferien. Justin Bieber. Det er over 3 år siden de sidst har ses, men følelserne er stadig de samme. I hvert fald fra Angelinas side. Men spørgsmålet er, har Justin nogensinde følt på samme måde, og vil han nogensinde det? En masse jalousi er indblandet, da Justin bla. dater Selena Gomez.. Så Angelinas følelser er ikke så lige til..

96Likes
179Kommentarer
17180Visninger
AA

33. Pistvæk

Imens Justin strøg mig over håret, blev jeg pludselig opmærksom på Selena, som nærmest lydløst lå, og snøftede. Jeg lagde hånden på Justins arm, og fjernede den tappert. Derefter rejste jeg mig, og satte mig på hug foran Selena.

"Er du okay?" spurgte jeg, og prøvede at lyde venlig. Men det var mere end svært. Pigen havde snart taget livet af mig.

"Ser det sådan ud?" vrissede hun vredt, imens hun fjernede blodet under hendes næse.

"Skal jeg hente noget koldt?" prøvede jeg igen. Hun stirrede på mig igennem nogen vrede øjne. Havde det virkelig engang været min veninde? Min bedsteveninde?

"Hvis du bare ville være sød at forsvinde ud af mit liv, ville det være fint!" snerrede hun.

"Jeg skal prøve" svarede jeg en smule irriteret. Jeg kiggede interreseret på mine hænder, mens jeg ventede på, at hun ville sige noget mere. Men det gjorde hun ikke. "Selena jeg er så ked af det" hørte jeg pludselig mig selv sige. Men det var jeg. Selvom hun ikke havde været just sød mod mig, så var der alligevel noget indeni mig, som begyndte at røre på sig. Skyldfølelsen...

"Vel er du ej" sagde hun, men hun snerrede eller vrissede ikke af mig. Hun lød så neutral.

"Virkelig, det er jeg" blev jeg ved. Hun så mig direkte i øjnene, og først nu opdagede jeg de blanke øjne.

"Det burde du ikke være. Jeg kom til din attenårsfødselsdag, for at lave ged i det hele. Det lykkedes skam også, men først nu indser jeg, hvor stor en idiot jeg er. Selvfølgelig kan Justin ikke elske mig igen.." sagde hun, og det sidste nærmest hviskede hun. "Han kan kun elske dig, for du er helt igennem perfekt" tilføjede hun også lavt. De andre gæster var optaget om at rydde det hele op efter det store kaos. Og Justin bemærkede os knapt.

"Jeg er ikke perfekt" protesterede jeg straks.

"Tæt på." sagde hun bestemt. "Du er sød, venlig, kærlig, beskyttende, omsorgsfuld og ikke mindst smuk"

"Jeg.. jeg har også mine dårlige sider" fastslog jeg, selvom jeg ikke kunne undgå, at blive så smigret. Mine kinder føltes varme.

"Nævn dem" hun trak på skulderen. 

"Jeg kunne ikke engang fortælle min bedsteven, hvad jeg følte i 17 år.. og jeg ødelagde alt mellem min bedsteveninde og jeg." sagde jeg, og fik en underlig fornemmelse i maven. Hun så kort på mig, hvorefter hendes blik søgte hen mod Justin. Et suk forlod hendes læbestift røde læber, og endnu engang kiggede hun på mig.

"Skal i flytte sammen?" spurgte hun, og jeg anede ikke hvordan, at hun havde fået den ide. Jeg trak på skulderen.

"Det skal vi vel" svarede jeg. Hun så helt knust ud.

"Vil du ikke lade værre. For min skyld?" spurgte hun, og lavede kæmpe store uskyldige øjne.

"Hvad mener du?" spurgte jeg selvom, jeg godt havde en ide om, hvad.

"Lade værre med at flytte sammen med ham.." sagde hun, og kiggede bedende på mig.

"Hvorfor?" ville jeg utrolig gerne vide.

"For min skyld"

"Ja men hvorfor?"blev jeg ved.

"Ikke for noget.. Jeg tror bare ikke, at jeg kan klare det..." sagde hun, imens hendes ord døde ud. Pludselig stod Justin bag hende, og kiggede spørgende på mig. Selena havde ikke opdaget ham. "Jeg elsker ham stadig.. meget.. Og jeg kan ikke holde det ud" sagde hun, og stirrede hjælpeløst på mig. Jeg åbnede munden, men kunne ikke rigtig sige noget. Justin kom mig også i forkøbet.

"Elsker du mig stadig?" han lød nærmest irriteret. Hun snurrede rundt, og stirrede chokeret på Justin.

"Ja" kvækkede hun.

"Du skal ikke stadig elske mig!" sagde han alvorligt.

"Det kan jeg ikke lave om på" sagde hun, og kiggede ham direkte ind i de smukke chokolade brune øjne. Han fnøs.

"Er det ikke tid til, at du tager hjem?" spurgte han pludselig, selvom det ikke helt var ment som et spørgsmål. Selena fik travlt med at komme på benene.

"Farvel Angelina. Og undskyld.." så var hun væk. Væk for alvor. Endelig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...