Jealous ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 17 sep. 2013
  • Status: Igang
Angelina rejser til Altanta, for at være sammen med sin bedsteven i sommerferien. Justin Bieber. Det er over 3 år siden de sidst har ses, men følelserne er stadig de samme. I hvert fald fra Angelinas side. Men spørgsmålet er, har Justin nogensinde følt på samme måde, og vil han nogensinde det? En masse jalousi er indblandet, da Justin bla. dater Selena Gomez.. Så Angelinas følelser er ikke så lige til..

96Likes
179Kommentarer
17115Visninger
AA

14. Pistvæk

"Jeg bliver nødt til at finde, Selena." sukkede Justin. Han så træt ud, og det var også klart efter det fantastiske show i aften. Hvordan kunne han holde det ud? Han skulle være idol for millioner af mennesker, offer for tonsvis af hate dagligt, kæreste med en jaloux pige og ovenikøbet bedstevenner med en person, som man lige har fundet ud af gerne vil være mere en kæreste. Jeg var egentlig snuppet utrolig let, slog det mig. Vi var stadig bedstevenner, og han kendte min hemmelighed. Men jeg tænkte det åbenbart lidt for hurtigt. "Og vi to!" sagde Justin, og pressede sin pegefinger mod min halsudskærring. "Vi to. Vi skal snakke bagefter!" 

"Jaja" mumlede jeg uroligt, og fulgte med Justin ned fra taget. Jeg begyndte også at have det en smule køligt. Jeg fulgte Justin hen til elevatoren i stilhed, hvorefter jeg informerede ham om, at jeg ville gå hen på værelset. Det var nok bedst, at han klarede det med Selena alene. Det var jo mig, der var skyld i alt bøvlet. 

 

Efter en time eller muligvis mere kom Justin ind. Han så virkelig udmattet ud, og jeg blev helt bekymret for ham. Jeg skulle lige til at åbne munden, da Justin kom mig i forkøbet. 

"Hun er væk. Pistvæk." udbrød han. "Jeg har talt med receptionen. De har set hende forlade hotellet med kun en jakke." forsatte han. Jeg mærkede straks skyldfølelsen brede sig. Det var hele min skyld og den dumme dagbog. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. 

"Hvad gør vi?" spurgte jeg, og kiggede mod vinduet. Det øsede ned i den tidelige september regn. 

"Leder efter hende!" sagde Justin som om, det var indlysende. 

"Er du sikker på, det er.." begyndte jeg. 

"Helt ærligt! Nu er du egoistisk! Ellers gør jeg det selv!" afbrød han mig, og skulle næsten til at gå sin vej. Jeg fløj op fra sengen med det samme. 

"Jeg skal nok gå med!" skyndte jeg mig at sige, og fandt min jakke på knagen. 

 

Det plaksede ned udenfor, og man kunne nærmest ikke se for regnen. Eller det kunne man faktisk ikke. Justin slog paraplyen op, og vi gik lige ud i døden. Åh, jeg er så dramatisk lige nu. Regnen der hamrede mod paraplyens stof, fik det til at lyde som om, det tordnede. Vi var nødt til at gå helt tæt for ingen af os, blev ramt af regnen. Jeg begyndte med det samme at ryste over hele kroppen. I farten havde jeg kun fået min tynde sommerjakke på. Justin så afgørende på mig. 

"Fryser du?"

"En smule." stammede jeg af kulde. Han svang sit stribbede tørklæde væk fra halsen, og snurrede det bagefter om mig. Det indhyllede mig i Justins lugt, og fik mig det samme til at slappe af. Det var lige før, at jeg havde lukket øjnene, og bare faldet i staver. Men jeg var nødt til at bevare fokus, og se hvor jeg gik. Mine hænder rystede stadig en del, og jeg prøvede ikke at tænke på Justin varme bløde hånd. Ville det være over græsen at tage den? Nervøst rakte min hånd en smule tættere på hans. I et sekund snittede de hinanden, og en bølge af varme ramte mig. Så tog jeg en dyb indånding, og tog fat i hans hånd. Min gled perfekt ind i hans, som en sko der passede helt perfekt. Justin kiggede overrasket på mig, men lod mig holde den. 

Han måtte have følt det samme. Det måtte han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...