Jealous ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 17 sep. 2013
  • Status: Igang
Angelina rejser til Altanta, for at være sammen med sin bedsteven i sommerferien. Justin Bieber. Det er over 3 år siden de sidst har ses, men følelserne er stadig de samme. I hvert fald fra Angelinas side. Men spørgsmålet er, har Justin nogensinde følt på samme måde, og vil han nogensinde det? En masse jalousi er indblandet, da Justin bla. dater Selena Gomez.. Så Angelinas følelser er ikke så lige til..

96Likes
179Kommentarer
17316Visninger
AA

7. 2. pladsen

Jeg sad i sofaen med en halv fuld cola og så tv. Justin hængte ud sammen med Selena, og siden de var de eneste, jeg kendte i kvarteret, var jeg forever alone. Det irriterede mig, at Justin brugte så meget tid med Selena. Han havde jo inviteret mig hjem til sig, og så gad han ikke engang være sammen med mig? Jeg skulle kun være her i sommerferien, mens Selena skulle være der resten af den tid, de ville være kærester. Og ja, det var sikkert forever. Så mens de var kærester forever, kunne mig og Justin kun blive never. Og jeg mente det seriøst. Ville vi nogensinde blive andet en bedstevenner? Måske vi en dag kun ville være venner? Kunne det virkelig ske? Jeg tog en slurk cola, og besluttede mig for at lave et eller andet. Med "lave et eller andet" mente jeg at rode Justins ting igennem. Altså at kigge i hans ting. Måske jeg ville finde noget interesant? En dagbog hvor der stod, at han elskede mig? Jeg tvivlede, men jeg blev hurtig nysgerrigere og nysgerrigere. Jeg åbnede døren til hans værelse, og fandt det selvfølgelig tomt. I hans tøjskab fandt jeg intet, eller i hans reol, eller hans skrivebord. Der var faktisk ingenting. Skuffet satte jeg mig i hans seng. Jeg mærkede en smerte på min fod, og veg overrasket tilbage. Der var noget skarpt under sengen. Det var et hjørne af en kasse. Jeg hev den ud. Den var firkantet, og havde engang været orange. Den var nu ret støvet, men jeg kunne tydelig se bogstaverne med Justins skrift øverst. Privat. Det var næsten for tiltrækkende. Men det var også forkert. Skulle jeg? Skulle jeg ikke? Han ville jo aldrig vide noget om det.. Bare lige et hurtig kig.. Hvad kunne der ske? Jeg åbnede langsomt låget, men med det samme hørte jeg døren gå op nedeunder. Jeg hamrede låget i, og skubbede kassen tilbage under sengen. Samtidig hørte jeg trin på trappen. Jeg greb fjernebetjeningen i højre hånd, fik tændt tv'et, og hoppede ned under Justins dyne. I samme sekund jeg lå ned, viste Justin sig i døren. Han kiggede overrasket på mig.

"Hvad laver du her?" spurgte han mistænkligt.

"Øhh.. Jeg ser tv.. Ja nemlig, jeg ser tv." svarede jeg hurtigt. Han hævede øjenbrynet.

"Her?"

"Ja.." svarede jeg. Hurtigt! Emne skift! "Havde du en god dag?" 

Det så ud til at virke, for Justin mistede sit mistænklige blik, og smilte skævt. "Ja det var skam hyggeligt. Men jeg savnede dig.."

Vent lige lidt.. Sagde han det? Drømmer jeg? Mit hjerte sad oppe i halsen, og der gik lidt tid, før jeg tog mig sammen til at smile. "Jeg savnede også dig.." han sendte mig et kæmpe smil, men så slog han blikket ned. 

"Vi bliver nødt til at tale sammen.." sagde han alvorligt. Hvad blev der af "Jeg savner dig" - "Jeg savner også dig" samtalen?

"Okaaaaay..." sagde jeg langsomt, og trak a'et ud.

"Mit nye album er jo lige kommet ud.." begyndte han, og kiggede sigende på mig, som om jeg nu kunne forstå pointen i det han sagde. Det var bare lige det.. Jeg fattede det ikke! "Og når man udgiver et album, tager man jo på tour..." sagde han langsomt. Jeg fattede stadig ikke helt, hvad det var, han prøvede at fortælle. "Så du kan jo nok forstå.." sagde han, og kiggede længe på mig.

"Øh. Jeg er ikke helt med?"

Han sukkede, og sagde tilsidst. "Angelina! Jeg skal på tour!"

"Ja? Men det er da først efter sommerferien, når jeg er taget hjem ikke?" spurgte jeg forvirret. Justin svarede ikke, og det dæmrede langsomt for mig. Det var ikke efter sommerferien. Det var nu. Det var snart. Han rystede på hovedet.

"Vi har rykket den, så jeg starter min tour om en uge.." sagde han trist. EN UGE? Jeg kiggede overrasket på ham, før jeg faktisk blev sur. 

"Men vi skulle jo være sammen i den her ferie?" udbrød jeg vredt.

"Jeg ved det.. Jeg ved det.." mumlede han.

"Du har aldrig tid til mig! Det er enten dine beliebers eller Selena! Men det er aldrig mig, det er altid dem før mig!" råbte jeg vredt. Jeg kunne se, at Justin fik blanke øjne.

"Det passer ikke.."

"GU GØR DET SÅ! Du kan rende mig, og du kan rende din fucking tour!"

Med de ord rejste jeg mig, og løb ud af hans værelse. Tårerne strømmede ned af mine kinder, og jeg havde det som om, at mit hjerte var blevet slået i stykker.

 

Jeg lå i det uhyggelige gæsteværelse, gemt langt ned under dynen. Jeg følte mig en smule mere tryg ved at være omringet af det betryggende varme stof. Jeg var for længst stoppet med at tude, selvom jeg stadig var trist og ked af det. Måske var der bare ikke flere tårer tilbage indeni mig? Det tror jeg godt, kunne være muligt. Jeg var stadig vred på Justin, fordi jeg altid blev prioteret som nummer 2. Lad mig bare kalde mig selv en 2. plads. Ja se, det giver jo ikke nogen mening. En 2. plads er en god ting ikke? Men fra min side var det ikke, når man kunne havde fået 1. pladsen. Ja det ligger vel bare til mit vindergen.. Jeg hørte en svag banken på døren, og vidste allerede at det var Justin..

 

Justin's synsvinkel:

Det gjorde mig hurtig utilpas, at Angelina ikke svarede, når jeg bankede på hendes dør. Så vidste jeg bare, at hun ikke havde tilgivet mig endnu. Jeg åbnede alligevel døren, og trådte ind i rummet. Hun gad ikke engang se på, men holdte sin øjne fast rettet mod tv'et. Jeg sank en klump, og satte mig på sengekanten. Hendes brune hår var sjusket, og hendes mascara var løbet. Jeg havde altid elsket hendes lyse hår, dengang hun havde det. Sommetider håbede jeg virkelig, at hun ville lade være med at farve det igen. Jeg kunne se lidt af hendes lyse udgroninger, hvilket mindede mig om dengang hun faktisk var lyshåret. Men så meget havde ændret sig, og det stod klart for mig, at Angelina også havde ændret sig. Hun var blevet stærkere i løbet af årerne. Mere fast. Hun havde lært at tage ansvar, når jeg ikke var der for hende til at gøre det.. Ikke jeg siger, at jeg var ligefrem ekspert i at tage ansvar. Men det havde altid været mig, der var personen, der tog ansvaret for det hele, når vi to var sammen. Jeg havde taget en stor beslutning i dag, og jeg havde ikke engang snakket med Selena om det. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg allerede kendte svaret. Altså Selena elskede Angelina, men de havde haft deres bedre tider sammen. Det var som om, at de ikke var helt så knyttet mere. Og ja, jeg tror ikke helt Selena ville være så meget med på ideen. Jeg tog fjernbetjeningen, og slukkede for tv'et. Angelina sukkede, og sendte mig et kort og irriteret blik. Som om det var verdensundergang, hun ikke kunne se tv!

*Vi skal tale sammen.." sagde jeg bestemt. Hun kiggede vredt på mig.

"Og hvordan gik det sidst, vi gjorde det?" kom det hurtigt fra hende. Jeg lagde hovedet på skrå, og sukkede. 

"Ikke godt.. Der er også derfor, vi bliver nødt til at tale sammen igen!"

"Når.." sagde hun, og kiggede ud i den blå luft. Jeg prøvede at fange hendes blik men uden held..

"Jeg har besluttet mig for at..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...