Angel from the hell

"Jeg havde aldrig kunnet forestillet mig, hvad der ville komme til at ske. Det ville ingen have kunnet. Vi var bare et helt almindeligt ungt par på ferie, lige som så mange andre. Lige indtil det øjeblik, hvor jeg løftede kufferten op til dem i tolden. Vi havde lidt travlt, så jeg smed den bare op og tænkte 'Værsgo at kigge', så vi kunne komme hurtigt videre. Der var intet at komme efter. Vi smuglede hverken kokain eller våben eller noget som helst af den slags. Vi smuglede slet ikke, og det vi havde, var heller ikke forbudt. Men det var der, og det blev opdaget. Ikke et sekund havde jeg overvejet, hvad det kunne føre med sig, eller hvordan jeg burde have forholdt mig til det. Det hele skete så pludseligt og gik så hurtigt. Og jeg..." Stemmen knækker. Jesper holder en pause, ryster på hovedet og kæmper for at samle sig igen, inden han tydeligt bevæget kan fortsætte."

1Likes
0Kommentarer
462Visninger
AA

1. Første del


Mai og Jesper var netop landet klokken 12:49 i den fjerne, østeuropæiske lufthavn, fulde af glade forventninger om nye, spændende ferieoplevelser i en del af verden, som ingen af de to tidligere havde besøgt. Selvom hendes navn lød lige så pæredansk som hans, var det i virkeligheden vietnamesisk, idet hun kom til Danmark med sine forældre, mens hun var ganske lille. Hendes korte, limegrønne sommerkjole dannede en smuk kontrast til hendes dybe, brune sommerkulør og lange, sorte hår, nedringet i en tækkelig v-form, der lod hendes kavalergang komme en smule til sin ret. Hendes figur havde en anelse former, uden at være buttet, hvilket kjolen samtidigt var med til at understrege. Hun var i godt humør, og havde let til smil og latter, så hendes skæve øjne blev endnu smallere, og de kridhvide tænder skinnede i det skarpe lys fra de store vinduespartier. Hendes små, bare fødder var stukket ned i et par sandfarvede sandaler, der slentrede i et mageligt tempo. En anelse hæl kompenserede lidt for, at hun kun nåede ham til skulderen. Både tåneglene og fingerneglene var lakeret i en varm, rød farve, men bortset fra dette var hun forholdsvist afdæmpet i sin brug af kosmetik.
Jesper havde på dette tidspunkt været hendes kæreste i lige knap et par år. Bærende på en rygsæk gik han ved siden af hende i sine hvide, trekvartlange bukser, sin kortærmede skjorte med lysegrå mønstre hængende løst ud over, og et par beigefarvede, udtrådte sneakers på fødderne. Det var varmt, og airconditioningen syntes ikke at fungere optimalt i denne ældre og lettere falmede bygning. Skilte og plakater var domineret af kryptiske bogstaver, hvorimod engelsk tekst syntes begrænset til et absolut minimum. Det glædede ham dog kun at mærke, hvordan de for alvor var nået ud under fremmede himmelstrøg. Han elskede at opsøge nye afkroge af verden og opleve deres særheder, og var særligt glad for nu at kunne gøre det med Mai, selvom hun foretrak at kunne dase ved stranden og hoppe i bølgerne. Hun ville sydpå, han ville mod øst. Efter et længere diskussion havde han til sidst fået sin vilje.
Alt andet lige havde de begge set frem til denne pause fra bøgerne, mens sommeren var på sit højeste. Selv var han i fuld gang med at læse kemi på Københavns Universitet. Et fag, som skæbnen havde ladet bane ham vej for at finde sit livs store kærlighed. I forbindelse med et Åbent Hus-arrangement for de kommende studerende var han nemlig tilfældigvis faldet i snak med Mai om hendes interesse for uddannelsen. Siden kom de til at tale om alt muligt andet, ikke mindst om dem selv, og endte med at ville ses igen under mindre formelle omstændigheder. Nogle aftaler senere dannede de par, og Mai besluttede sig til sidst for at læse til farmaceut.
I dag handlede snakken nu om, hvilken af deres lejligheder, de skulle flytte sammen i. Deres forhold fungerede rigtigt godt, og det var sjældent, at de havde større uenigheder, eller ligefrem skændtes. Deres tidligere kontrovers om ferien lå da også langt bag dem nu, i bogstaveligste forstand, og et fælles fokus havde i stedet rettet sig mod at få det bedste ud af de kommende otte dage i kulturens tegn. Mai havde da også medgivet, at det ville være godt med lidt afveksling og en udvidet horisont. Hun var lidt spændt på maden, om der ville være noget, hun kunne lide, skønt hun normalt ikke var så kræsent anlagt. De var begge sultne, da de ikke havde fået noget at spise siden tidligt på morgenen, lige før de tog af sted.
- I det mindste må de vel have nogle pizzeriaer! grinede hun.
Det var ellers sjældent, at de kom forbi sådanne steder. Indtil han mødte hende, havde det for hans vedkommende været ganske anderledes. Hun formanede ham om at leve et sundere liv, og dette sørgede han for at efterkomme. Byens pizzabarer var således reduceret til aldrig mere at kunne blive andet end en sidste udvej.
- Tro mig, vi skal nok få masser af god mad.
Han rakte ud efter hendes hånd og greb den. Hun smilede drillende til ham.
- Det håber jeg sandelig også for dig!
Truslen tog han dog ikke så højtideligt. Han lænede sig ind mod hende og kyssede hende på munden.
- Bare vent og se!
De nåede frem til en kontrolpost og viste deres pas, inden de fortsatte videre frem mod bagageudleveringen. For nemhedens skyld havde de pakket alt ned i Mais store, røde kuffert, som var fremstillet i solidt, men meget let, stof. Langt de fleste af tingene var selvfølgelig også hendes, alt imens hans noget mindre behov for den korte periode gjorde, at det ikke kunne betale sig at slæbe to kufferter med.
Endelig ankom de til det lange, snoede bånd, langs hvilket de fleste af de øvrige passagerer allerede havde taget opstilling, mens de utålmodigt ventede på, at det skulle begynde at køre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...