Queen of Misadventure | One Direction

I gang med en uddannelse som læge finder vi den 19 årige Jade Andrews. Med hovedet begravet i bøger og læse brillerne på, er der ingen tid til tant og fjas. Og dog. Så skulle det lige være for den fyr der ringer hende op en sen nat, og ender på hendes sofa. Den fyr som ikke kun er en tidligere klassekammerat, men også en kendt fyr fra det store boyband ’One Direction’. Jades liv er fuld af farver, ting der skal huskes, ting der skal glemmes og ting der skal prøves. Zayn er måske en af de personer der skal glemmes, eller er han i virkeligheden en af de personer, der skal huskes og holdes tæt?

42Likes
18Kommentarer
1573Visninger
AA

2. How Are You?

Zayns Synsvinkel:

Jeg greb ud efter min bil og husnøgle som lå på køkkenbordet. Inden jeg smuttede ud af hoveddøren, kiggede jeg hurtigt rundt, for at se om jeg havde husket alt – det havde jeg. Jeg var en smule for sent, så derfor fløj jeg hurtigt ned af trapperne, og ned til min bil. Hele ugen havde været rimelig stressende. Drengene havde haft meget at lave, først photoshoots, signings, så i studiet for at gøre vores nye album færdigt og så videre. Vi var næsten færdigt med albummet nu, så vi havde fået lov til at få 2 ugers fri. Derfor havde jeg også valgt, at tage med til gammel elevfest, som var det jeg var på vej til nu.

Hurtigt og klodset sprang jeg ind i bilen, så jeg kom til at slå hovedet ind i bildøren. Great, så kunne jeg også få et blåt mærke i hovedet.

Irriteret over at jeg lige havde slået mit hoved ind i døren, satte jeg bilnøglen i tændingen, og startede bilen.

Jeg ankom efter lidt tid til festen, hvor det så ud til, at folk allerede var i godt gang med at drikke sig fulde. Ikke at det kom bag på mig, vi var alle sammen 20 år. Jeg hilste på nogen af dem, inden jeg så en hånd imellem menneskemængden blive rakt op. Lidt efter kunne jeg se det var Ant, som lavede tegn til at jeg skulle komme over til ham.

Ant er en af mine bedstevenner, og det har han været i rigtig lang tid.

Med lange skridt begyndte jeg at gå over mod ham. Da jeg nåede hen til Ant åbnede ham armene for at give mig et kram. Det var længe siden jeg havde set Ant, fordi drengene og jeg havde haft så travlt. Derfor savnede jeg ham selvfølgelig også rigtig meget.

Før jeg blev kendt, festede Ant og jeg rigtig meget sammen. Vi havde det sjovt og levede livet. Nogen gange savner jeg tiden med ham, og det vil jeg nok altid gøre en gang i mellem. Men samtidig ville jeg aldrig skifte mit nuværende liv ud med det gamle.

Jeg trak mig fra Ant, og smilede stort til ham ”Hva’ så?” Spurgte jeg om. Eller jeg råbte nok nærmere. Musikken var høj og jeg blev nød til at råbe for at overdøve den.

”Ikke så meget, hvordan går det?” Spurgte Ant og ville række en drink hen til mig, men i det han ville give mig den, havde en pige fået slået til hans hånd, så al indholdet skvurpede over glasset, fløj til siden og landede på gulvet.

Ant udstødte en irriteret lyd, og stillede glasset tilbage på et bord.

Pigen der var kommet til at slå til Ants hånd, vente sig rundt og kiggede på os med et undskyldende blik. ”Det må du altså virkelig undskylde.” Sagde hun og smilede forlegent. Jeg smilede stort tilbage til hende, da jeg så det var Jade.

Jade var en af mine bedste veninder, da vi gik i de mindre klasser. Vi legede rimelig tit sammen som mindre, og for det ikke skal være helt løgn, havde jeg et crush på hende dengang. Jeg savnede hende faktisk en hel del, nu når jeg så hende igen. Desværre mistede vi kontakten fuldstændig da jeg blev kendt. Og skal jeg være ærlig, så havde jeg måske også glemt hende lidt.

”Det er okay,” Sagde Ant og vendte sig om og gik. Sikkert for at hente en klud, så han kunne tørre det op, som var blevet spildt.

”Hej Jade,” sagde jeg begejstret og blev ved med at smile stort. Hun var virkelig blevet køn. Misforstå mig ikke. Hun har altid været rigtig køn, men wow. Hun var virkelig blevet køn.

”Hej Zayn,” svarede hun igen og gjorde tegn på et kram. ”Hvor ser du godt ud,” Sagde hun, da hun havde trukket sig ud af krammet.

”Jeg kan kun sige i lige måde,” svarede jeg hende. Hendes ansigt lyste op i et stort smil og lidt efter rødmede hun. ”Tak.” Sagde hun og kiggede ned i jorden, som om hun pludselig var blevet genert.

”Vil du have en drink?” Spurgte jeg hende om. Hun kiggede op på mig igen, med hendes flotte brune øjne. Jade har altid, synes jeg selv, været den som har haft de flotteste øjne, af alle. De var utrolig fascinerende. Da vi gik i klasse sammen, kunne jeg tit komme til at falde i staver når jeg kiggede ind i hendes øjne. Og nu lyder jeg som en der er mega forelsket, og det er jeg ikke. I hvert fald ikke mere.

Jade nikkede som svar, og sammen gik vi op mod baren. Derved lod vi også bare Ant tørre det der var spildt op, når han kom tilbage. Det var måske lidt ondt, men jeg havde meget at snakke om med Jade. Jeg ville gerne vide, hvad hun havde lavet de sidste par år.

”Hvad vil du gerne have?” Spurgte jeg hende om med et smil. Hun trak kort på skuldrene ”du bestiller bare noget.” Jeg nikkede som svar og bestilte 2 drinks.

”Så, hvordan går det?” Spurgte jeg Jade om. Hun drejede sit hoved hen mod mig, så hun så på mig. ”Det går fint. Jeg er ved at uddanne mig som læge.” 

Det kom ikke rigtig bag på mig, at hun var ved at uddanne sig som læge. Hun havde altid ville lave noget med mennesker. Hun har også altid været rigtig god til at være sammen med andre mennesker, og have med dem at gøre. Hun fik også altid gode karaktere. I modsætning til mig. Jeg fik ikke nogle virkelig lave karaktere, men de var heller ikke høje. But let’s face it, jeg har aldrig rigtig gjort mig lige så umage som Jade har, også var jeg heller ikke lærerenes yndlings elev.

”Fedt!” Svarede jeg begejstret. ”Ja, det er meget spændende.” Sagde hun og tog en slurk fra den drink, der var blevet stilede foran hende.

”Hvordan går det med dig, popstjerne.” Spurgte hun og prøvede at blinke med hendes ene øje, hvilket failede en smule. Jeg grinte kort af det og rystede på hovedet, da det så rimelig sjovt ud. Jade har aldrig kunne finde ud af, at blinke med det ene øje, uden at blinke med det andet også.

”Det går fint, jeg har fået ferie, fordi vi næsten er færdige med det nye album.” Svarede jeg og tog også en slurk af min drink. Jeg skar en grimasse, da bartenderen vidst var kommet til at putte lidt for meget vodka i. Det smagte næsten som ren vodka, og ren vodka smager ikke særlig godt. Det kan vi vidst godt blive enige om. 

”Lad mig høre, hvordan er de? Altså dine bandmedlemmer.” Spurgte hun nysgerrigt og satte albuen op på båsen, og lod sit hoved hvile på hendes hånd.  Jeg smilede over hendes interesse. Det løb oprigtigt, som om hun var interesseret i at vide noget om mig og om bandet. Det havde jeg ikke regnet med, eftersom al kontakt blev droppet mellem os, da jeg kom med i bandet. Jeg vidste ikke om hun var sur over det.

”De er.. De er skønne, vi hygger os rigtig meget.” Sagde jeg roligt. Jade udstødte et lille fnis og det gik hurtigt op for mig, at hun havde misforstået det.

”Du er så pervers.” Sagde jeg og grinte.

***

Folk var ved at gå kolde, men klokken var også ved at være rimelig mange. Hvad den helt præcist var, det vidste jeg ikke. Jade var taget klokken 24, da hun skulle tideligt op i morgen. Eller det var i dag. Men hun skulle møde på universitet allerede kl. 8, så hun blev nød til at tage hjem.

Jeg havde snakket med hende det meste af aftenen, og vi havde snakket om nærmest alt. Hun fortalte mig også, at hun var blevet rigtig ked af det og såret, da jeg var kommet med i One Direction og derfor havde glemt hende. Jeg sagde at jeg var meget ked af det, og at savnede hende utrolig meget. Hun fik derfor også mit nummer, så vi kunne finde ud af noget en dag.

Jeg havde selvfølgelig også snakket med alle de andre. Og Jade havde også snakket med andre udover mig.

Jeg havde fundet min jakke, og havde sagt farvel til de mennesker der stadig var her. Heldigvis havde jeg ikke drukket særlig meget, så jeg kunne sagtens selv køre hjem.

Jeg låste døren op til mit hus og trådte ind. Mine nøgler blev bare smidt på bordet og min jakke og sko blev også bare smidt midt i gangen. Jeg var så træt at jeg ikke orkede noget. Jeg kiggede på klokken der hang ude i mit køkken. Den var 6 om morgen, hvilket måske var grunden til at jeg var så træt.

Jeg gik hurtigt ud på badeværelset og fandt min tandbørste og noget tandpasta frem, men fordi jeg var så træt, kom jeg til at spilde tandpasta ud over det hele. Det var så typisk, så skulle jeg til at gøre det rent, hvilket jeg ikke orkede lige nu, så jeg lod det bare være, og gik ind i seng.

Ligesom jeg havde lagt mig i min seng, var det som om jeg var helt lysvågen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Jade. Det havde været så dejligt at se hende igen, og jeg håbede inderligt at hun ville skrive til mig, når jeg var vågnede.

Jeg var virkelig ked af at, jeg havde såret hende så meget, da jeg kom med i One Direction. Jeg håbede virkelig hun ville tilgive mig. Og nu havde jeg ferie, så havde jeg måske tid til at være sammen med hende, og vise hende at jeg savnede hende, og at det ikke var min mening at glemme hende. Selvfølgelig kun hvis hun ville se mig igen.

***

Klokken var 3 om eftermiddagen, da jeg vågnede. Jeg havde ledt efter min mobil i en halv time nu snart, men jeg kunne bare ikke finde den. Jeg havde fuldstændig glemt hvor jeg lagde den i går, da jeg kom hjem. Jeg var faktisk begyndt at tvivle på, om jeg overhovedet fik dem med hjem i går.

Det ville være så dumt hvis jeg havde glemt den. Især fordi at jeg ikke havde lås på min mobil, og hvis der var en som fandt den, og tjekkede alle mine kontakter og måske stjal dem. Bare tanken om det, fik mig til at gå i panik.

Jeg tog mig irriteret til håret. Ikke nok med, at jeg ikke kunne finde min mobil, nej så lignede jeg også en der havde de vildeste tømmermænd – også selvom jeg næsten ikke drak i går.

Først da jeg hørte noget brumme ude i gangen, gik det op for mig, at jeg havde glemt at tjekke min jakke. Jeg gik ud i gangen, og samlede min jakke op, som jeg bare havde smidt i går. Jeg lynede den ene jakkelomme op, og fik fat i min telefon, som lå i lommen.

En besked fra et ukendt nummer var tikket ind.

Tanken om, at det var Jade der havde skrevet til mig, fik mig hurtigt til at gå ind på beskeden, og rigtig nok så var det Jade.

Er du stået op? Blev det sent i går? – Knus Jade.

Et smil formede sig på mine læber.  

Det blev sent, men var ikke fuld. ;) oxox Zayn.

Jeg trykkede på send og gik ind i køkkenet, hvor jeg lagde mobilen på køkkenbordet. Jeg satte noget vand over, så jeg kunne få noget kaffe.

Af en eller anden grund undrede det mig lidt, at en af drengene ikke havde skrevet. De plejede altid at skrive hele tiden. Men lang tid til at undre mig over det, det fik jeg ikke, for kort efter brummede min mobil igen, og en ny besked var tikket ind.

Det siger du jo, men er det nu også sandt? ;)

Et smil bredte sig på min læber. Jeg rystede på hovedet og lagde mobilen fra mig.

Nu ville jeg have kaffe. 

***

Græder lidt, fordi det blev så dårligt. Kan ikke helt sætte mig ind i historien endnu. Men det kommer - håber jeg da.

Kapitlet er forøvrigt ikke blevet rettet igennem. :-)

Hvad tror I der sker nu? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...