Hearts of darkness - One Direction

Midt i hendes sabbatår bliver Kimberly Coleman viklet ind i noget af en mission. Hun får 45 dage til at gøre verdensstjernen Harry Styles god igen. I de seneste måneder har Harry nemlig befundet sig på natklubber, mens hans bankkontos beløb falder og falder. Det er hans bandmedlemmer nervøse over, og spørger derfor efter Kimberlys hjælp. Men ingen af dem ved, hvad Harry egentlig har gang i. En ting er til at konstatere: han er ikke den Harry som alle jordens piger forelskede sig i, og bandets karriere rør ham ikke en dyt. Men er han virkelig så langt ude som drengene tror? Det skal Kimberly nå at finde ud af på de 45 dage. Kan hun finde frem til Harrys dybe hemmeligheder, og vigtigst af alt, kan hun få den gamle Harry tilbage inden tiden udløber? Helt uden følelser?

767Likes
609Kommentarer
99086Visninger
AA

10. 8 ✘ - "I thought couples told each other everything."


Jeg havde så mange ting, jeg gerne ville snakke med Kim om. 1) Hvordan hun havde det med at blive udstillet som min nye kæreste, og 2) (den vigtigste) hvorfor fuck alle havde løjet for mig. Der lå et eller anden bag deres løgn, det måtte der være. Hvorfor skulle de ellers have startet med at sige, Kim var Perries bedste venindes kusine, det gav ingen mening. Jeg havde brugt min aften i sengen på at tænke over det. Det havde været svært, da jeg imens havde drukket en masse alkohol. Men som tankerne havde leget med mig, var jeg kommet i tanke om, at Zayn for mange måneder siden havde snakket om en Kimberly. Og jeg havde aldrig hørt om hende, der skulle have været Perries bedste veninde, og altså Kims kusine. Derfor troede jeg faktisk på medierne i denne sammenhæng. Wow naivt Harry, jeg ved det – men de talte sandt.

Og som man snakker om solen, så skinner den, for min mobil lyste op. Klokken var kun 10:17, hvordan turde Kim overhovedet at ringe til mig? Alkohollen dunkede, og hun måtte nærmest kunne høre det i min hilsen. ”Hey.” En blanding af alkohol og vrede, jep, det var hvad hun fik denne morgen.

Der var en kort pause i den anden ende. ”Jeg tænkte på om vi ikke skulle aftale en tid i dag?” Jeg sukkede indvendigt. Hun troede sikkert bare, at vi kunne starte op fra i går. At intet var galt, og vi kunne snakke som om intet var sket. Problemet var bare, at tingene havde ændret sig, og jeg for en gangs skyld havde tænkt tingene igennem. Kim og drengene havde en eller anden plan.

”Jeg kan ikke i dag.”

Kim var ikke tilfreds med mit svar. ”Hvis du prøver at hjælpe mig ud af mediesituationen, så rør det mig ikke,” svarede hun i den anden ende. Havde hun mon læst alle artiklerne, og hvis hun havde, havde hun så tænkt over sandheden stod sort på hvidt? Nok ikke.

”Jeg kan stadig ikke.”

Kim lød til at forstå mig. ”Nå okay, en anden dag så?” Hun lagde på, og jeg burde være irriteret på mig selv, fordi jeg ikke havde behandlet hende ordentligt. Men for første gang havde jeg ikke en trang til at sige undskyld. Det var hende der skyldte mig et, og især efter hun i går havde været årsagen til, ingen af kvinderne gad i sengen med mig. Det var ufint når jeg var i et forhold.

”Lorte medier,” mumlede jeg, da jeg rejste mig op, for at finde ud af, hvad jeg mon kunne bruge dagen på, eftersom jeg ingen planer havde.

Nogle timer efter med mindre dunk i hovedet, blev jeg ringet op af Zac, der gav mig en adresse og simpelthen bare forventede at jeg ville møde op. Ikke at jeg havde noget valg, og heldigvis havde jeg ikke planer. Jeg skyldte ham også en forklaring, inden han rev hovedet af mig.

Selv om det var sen formiddag, var gyden alligevel mørk, da jeg fandt det rigtige sted, Zac havde beskrevet. Der var så mørkt, at jeg ikke kunne se nogen, men jeg vidste han var der. Måske var der endda flere.

Mit spørgsmål blev afklaret, da Zac og Tyler(?!) trådte frem under det svage lys fra en lygte. ”Godt du kom, Harry.”

Zac var det sidste jeg tænkte på, da jeg så Tyler. Han havde aldrig været til stede under sådan en her situation. ”Hvad laver du her, Tyler?”

Zac slog en latter op, der tvang mig til at stirre på ham. ”Han har lige købt mere, så nu skylder du endnu flere penge.”

Jeg vidste, at Zac elskede det, da jeg vredt gav Tyler et blik der sagde hvornår-stopper-du-idiot? Jeg ved ikke om Tyler ville forstå, jeg også kaldte ham en idiot, men whatever. ”Kom med pengene.” Jeg havde intet valg. Zac havde sikkert vagter stående, for at beskytte ham, og sørge for han fik sine penge.

Jeg fandt mit checkhæfte frem og gav ham det ønskede beløb. Tyler sagde ikke engang tak.

”Chef!” Jeg havde ret i, at Zac havde vagter rundt om ham, eller mere beskrivende undersåtter, da en stor muskelmand kom frem i lyset. Jeg skulle lige blinke et par gange, før det gik op for mig, hvem han bar over skulderen.

”Kim?”

Alle kunne høre min overraskelse i stemmen, da muskelbundet satte hende ned. ”Hun stod og lurerede,” forklarede han.

Kim bevarede sin stolthed og stod med krydsede armen, mens hun studerede stedet. Hendes blik bevægede sig hen til mig, og hun gav mig et vredt blik. ”Stoffer, Harry? Helt seriøst?!” Hun var vred og irriteret. Og det samme blev jeg – endnu en, der troede jeg var ude i stoffer.

Jeg skulle til at sige hende igen, da Zac hurtigt var henne ved hende. ”Ser man det? Har Harry endelig scoret en køn pige?” Kim blev nærmest forskrækket, da Zac begyndte at gå rundt om hende og blidt lod sin hånd glide hen af sin kind.

”Det er Kimberly Coleman,” kom det ovre fra Tyler, der automatisk fik mig til at stirre på ham med rynkede øjenbryn. Hvorfor fuck sagde han det?”

Zac smilede lumsk, ”ser man det, selveste Kimberly.”

”Årh, så drop det dog!” Kim fik sig viklet ud af Zacs hænder, og prøvede at holde sin attitude oppe, men jeg vidste godt, at hun umuligt kunne blive Kimberly her. Ikke når Zac havde fået øjnene op for hende, og det havde han i den grad. Hvad lavede hun også her for resten?

Havde hun fulgt efter mig?

En af muskelbundterne tog armene rundt om Kims mave, så hun i hvert fald ikke kunne slippe væk. Og der tabte hun sit ansigt, og alt hendes nervøsitet strålede ud af øjnene. Hun kiggede hen på mig efter hjælp, men jeg kunne intet stille op. ”Hør, Kim som Harry så fint kaldte dig, ingen, og jeg mener ingen siger Zac Steele igen.” Zac tog forsigtigt hænderne om Kims hage og tvang hendes blik til at kigge på ham. Jeg ønskede ikke at være inden i Kims tanker lige nu, de måtte være vanvittige. Og dér vidste jeg, at jeg måtte gøre noget. Det kunne godt være, at Zac havde vagter, og at Zac ville hade mig forevigt, og gøre mit liv ulideligt. Men at se Kim bliver aet på kinden, og kysset på panden, gjorde mig ude af stand til at tænke på andet end hendes sikkerhed.

Ja, hun havde løjet for mig, men det var ikke nok til at se hende stå og lide.

”Zac, slip hende.” Zacs øjne lynede, da han vendte om for at kigge på mig. Da vagten havde fat i Kim, kunne Zac sagtens gå over til mig.

”Du burde have forstået, at man ikke taler igen til mig?” Jeg rullede med øjnene. ”Du er ude på dybt vand, Harry. Meget dybt vand.”

I de få sekunder Zac vendte sig om, kiggede jeg på Kim. Jeg prøvede at signalerede hun skulle bide vagten, og vi så kunne løbe. Forstod hun det? ”Av!” Oh yes, det gjorde hun. Alt gik hurtigt derefter. Vagten tog sig til hånden, Zac kiggede forvirret rundt, og Tyler var bare Tyler og stod stille. Jeg løb over til Kim og tog hendes hånd, hvorefter vi løb væk. Vejen havde biler overalt, men selvfølgelig var der ingen taxier. Jeg hørte Zac råbe de skulle løbe efter os, og det var nu eller aldrig. Jeg fik hurtigt udvekslet blikke med Kim, der havde en blanding af nervøsitet og taknemmelighed, da vi begyndte at løbe igennem Londons gader. Jeg siger dig, at så nogen som helst mig nu, ville det yderst mærkeligt ud. Harry Styles løber igennem Londons gader som en flugtaktion, mens nogle muskelbundter følger efter. Jeg kunne se det blive sat ind i en filmscene, hvis vi altså var skuespillere.

”Herind!” råbte jeg til Kim, da jeg vidste, der kom en lille gyde imellem to lejlighedskomplekser, lige rundt om et hjørne. Hun nåede vist ikke rigtigt at opfatte noget, før jeg havde trukket hende med derind, og vi gemte os bag en skraldespand. Jeg vågede at kigge ud, og så de to store drenge løbe forbi.

Vi var i sikkerhed.

”Wow Harry, jeg vidste ikke dit liv var så farligt.” Kim samlede pusten, og jeg vidste, at så snart hun havde det, ville vredesudbrud blive skudt ud over mig. Og ganske rigtigt: ”hvad fanden har du gang i?! Stoffer er farligt Harry, så du lige hvordan vi løb for vores liv?!”

Jeg skulle selv lige have vejret, da jeg rejste mig for at kigge hende ind i øjnene. ”Hør Kimberly, hvis det overhovedet er dit rigtige navn. Jeg synes du skylder mig en forklaring.”

Kim løftede sit ene øjenbryn, ”hvad er større end det her?” Hun viftede lidt med arme, og gjorde mig opmærksom på vi stod i en mørk gyde.

”Perries bedstevenindes kusine, hvorfor?” Hun forstod hvor jeg ville hen og kiggede ned i jorden. ”Jeg gider ikke løgne, Kimberly.”

Jeg regnede med at have hende, og at hun nu ville forklare det hele, men nej. Så snedig som hun var, havde hun en genial idé. Selv om den ikke var særlig genial fra min side. Der var den røv irriterende. ”Jeg fortæller dig ikke noget, før du fortæller mig hvad alt det her handlede om. Jeg må indrømme, at du ikke ligner en, der er på stoffer.”

En tanke strejfede mig kort. Måske var der en chance for, at hun en dag kunne tro mig, når jeg sagde Tyler var ham, der var på stoffer. Men det blev ikke nu. Jeg tænkte lidt over, hvad hun havde sagt, og besluttede mig for at holde mund om Tyler. Der var andre, der kendte til hendes hemmelighed, så dem kunne jeg spørge. Hvis drengene også var barnlige og tie stille, måtte jeg vel sige igen, at hvis jeg ikke fik det at vide, ville jeg ikke deltage i koncerten om en månedstid. Ja, det var en god plan.

”Jeg troede at kærester skulle sige alt hinanden,” hørte jeg Kim sige. Med et løftet øjenbryn kiggede jeg på hende. Kæreste? Ville hun- ”Du ved alt det med medierne.” Selvfølgelig var det medierne hun tænkte på. Dumme mig, selvfølgelige troede jeg lige, at hun tænkte vi skulle blive kærester. Hvilket jeg slet ikke var klar til endnu. Stadig ikke efter Jennifer. Hun havde givet ordet kærester en hel anden betydning, jeg aldrig ville kunne se som andet.

Harrys ordbog:

Kærlighed – en sygdom, der ødelægger dig.

Nej, kærlighed var jeg ikke til lige nu. Selv om jeg måtte indrømme Kim gjorde noget ved mig, der sikkert ville ændre det en dag. Hvorfor var det, jeg sådan ønskede at beskytte denne brunette. Årh, glem det. Hun vil sikkert aldrig gide mig, så jeg behøver ikke bekymrer om at blive såret. Måske var det faktisk grunden til, jeg sådan kunne lide Kim. Jeg vidste, at hun ikke ville falde for mig. Og når hun ikke ville falde for mig, kunne hun ikke såre mig. Perfekt. 

✘✘✘✘✘✘✘✘✘✘

Undskyld den korte længde og ventetiden :(

Håber I kunne lide det! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...