Hearts of darkness - One Direction

Midt i hendes sabbatår bliver Kimberly Coleman viklet ind i noget af en mission. Hun får 45 dage til at gøre verdensstjernen Harry Styles god igen. I de seneste måneder har Harry nemlig befundet sig på natklubber, mens hans bankkontos beløb falder og falder. Det er hans bandmedlemmer nervøse over, og spørger derfor efter Kimberlys hjælp. Men ingen af dem ved, hvad Harry egentlig har gang i. En ting er til at konstatere: han er ikke den Harry som alle jordens piger forelskede sig i, og bandets karriere rør ham ikke en dyt. Men er han virkelig så langt ude som drengene tror? Det skal Kimberly nå at finde ud af på de 45 dage. Kan hun finde frem til Harrys dybe hemmeligheder, og vigtigst af alt, kan hun få den gamle Harry tilbage inden tiden udløber? Helt uden følelser?

765Likes
610Kommentarer
96736Visninger
AA

16. 14 ✘ - "Are you ready for a knockout?"


Nu havde jeg været så tæt på et fantastisk forhold igen, men så let gik det ikke. Selvfølgelig skulle Kim og jeg komme op og skændes, jeg havde bare ikke regnet med det ville komme så tidligt. Jeg havde set sorg, overraskelse og skuffelse i hendes blik. Alt for meget negativt, der fik mig til at reagere som jeg havde gjort det. Men hvad bildte hun sig også ind? Brugte hun mig bare? Sådan havde jeg i hvert fald opfattet det i går, og det sårede mig dybt. Nu var jeg endelig forelsket igen, for ja jeg var forelsket i Kim, så måtte det bare ikke være sandt. Det ville ødelægge mig, hvis hun var ansat af nogle aviser for at få sandheden frem om Harry Styles. Så ville jeg hellere fortælle det selv.

Jeg drejede nøglen om, og fik åbnet mit skab i det indelukkede omklædningsrum. Hele aftenen i går havde jeg ventet på at det blev morgen, så jeg kunne træne. Jeg trængte til at få mine frustrationer ud, og jeg vidste præcis, hvordan jeg skulle gøre det.

Boksepuden var heldigvis fri, og havde den ikke været det, havde jeg nok bare tvunget personen væk derfra. Jeg var så irriteret på alle de løgne, jeg følte der var omkring mig, så det eneste rigtige var at slå til noget. Og hellere til en boksepude end et menneske. Jeg fandt nogle handsker frem og havde lige akkurat fået dem på mine hænder, da den mest genkendelige, ækle stemme talte til mig. ”Hey Styles,” hilste han og stillede sig foran mig. Hans valg af sportstøj afslørede hans mange muskler, noget der med vilje var vist frem for alle pigerne der var til stede. Såmænd også drengene, så han kunne vise, hvem der bestemte her.

”Bare gå med dig, Zac.” Han skulle vide, hvor meget jeg hadede ham, så det gjorde ikke noget, jeg udtalte hans navn med lidt mere tryk på og irritation i stemmen. Forhåbentligt ville det en dag være nok, så han ville efterlade Tyler alene.

Han tog selv nogle handsker på og skulle lige studere mig fra top til tå. Det ville ikke overraske mig, hvis han prøvede at regne mit humør ud. Derfor rettede jeg ryggen og prøvede at udvise en selvsikkerhed. Også selv om det var det stik modsatte der kørte inden i mine tanker. Hvis jeg ikke snart slog på noget, eller nogen, ville jeg føle mig uduelig igen. Hvis det jeg troede med Kim var sandt, hvordan skulle nogen pige så nogen sinde gide have mig?

”Jeg havde nu en anden idé i tankerne,” sagde han med et slesk smil om læberne. Det var nu jeg skulle passe på. ”Lad os tage en kamp i bokseringen, du ligner en, der vil slå til noget,” grinte han og færdiggjorte at få handskerne om sine hænder.

Jeg burde sig nej – det var det mest oplagt svar. Men noget indeni mig kunne ikke sige nej til sådan et tilbud. Jeg havde faktisk lov til at slå løs på Zac som var han en boksepude. Og der du gal jeg skulle udnytte den mulighed. ”Men kun hvis vi vædder. Hvis jeg vinder, sletter du Tylers seneste regninger,” foreslog jeg og fik heldigvis Zac med på den.

”Pas på hvad du siger, Styles. Hvis jeg vinder så skal du arrangere, at jeg kan være sammen med Kim i mindst en time,” grinede han og morede sig over sin idé.

Jeg rystede på hovedet, ”ikke tale om, det får jeg jo aldrig Kim til,” forklarede jeg, og ønskede nu heller ikke at sætte hende sammen med Zac. Ikke en hel time i hvert fald. Måske ti minutter ville gå.

Zac trak på skuldrene, ”ellers fordobler jeg Tylers tal, og det er højt lige nu, Harry. Dit valg.” Han snakkede som om han allerede havde vundet, men bare vent – jeg skulle nok give ham tæv.

”Nu har du jo ikke vundet endnu, vel,” mindede jeg ham om, og vi gik nu ind i bokseringen. Det var ikke tit nogle benyttede sig af træningscenterets boksering, da den var gammel og bare var blevet stående fra boksecenteret før, men når nogle så gjorde, skulle alle se med. Derfor var der straks tilråb til den ene eller anden, men det eneste jeg tænkte på, var ækle Zac over for mig. Han skulle have tæv.

”Du husker at slå til ikke?” Zac grinte højlydt efter blot to minutter i ringen. Jeg havde ramt nogle få gange ved skuldrene, da han var alt for god til at undvige. Selv havde jeg fået et halvhårdt slag på siden af ansigtet, men ikke noget der påvirkede mig. ”Vi kan jo ikke have, at Kim har en svag kæreste vel?” Jeg hørte alle omkring mig råbe deres ’uhh.’ Jeg var lige blevet ydmyget.

”Du skal ikke nævne Kim,” sagde jeg dominerende, mens jeg igennem det hele var i position til at slå Zac. Jeg ventede bare på det rigtige tidspunkt.

”Men hun-”

Og dér kom det. Jeg gav Zac et hårdt slag i ansigtet, så han tumlede tilbage og røg ind i snorene. Så kunne han lære det. Han havde nok troet Kim ville gøre mig svagere, men jeg var stærkere end nogen sinde. ”Hvad fanden Styles, slår du ud efter mig?” råbte han op og på få sekunder kunne jeg se ilden i hans øjne blusse op. Hans ømme punkt var ydmygelse.

”Jeg slår dig bare, er det ikke hvad boksning går ud på?” drillede jeg og havde et smil om munden, da jeg endelig havde Zac hvor jeg ville have ham. Nu skulle han bare have tæsk.

Kampen udviklede sig i den grad også, jeg fik givet ham nogle ordentlige slag, og vidste at jeg snart ville have ham. Måske kunne jeg få ham til at blive liggende på gulvet i smerte, så jeg endelig kunne vise ham, hvem der styrede. Jeg så sekunderne for mig og så endelig min mulighed for at slå hårdt, og det gjorde jeg også. Zac snublede forsigtigt, men holdt balancen og tog en dyb indånding, der hårdt kom ud. ”Det skal du få betalt, Styles!” råbte han, og selv om jeg ikke troede det, fik jeg da i den grad også et slag i hovedet. Og det gjorde ondt som pesten. Bare jeg ikke ville få et blåt øje ligesom sidste gang. ”Ha!” grinte Zac og nød at se mig lide. ”Du er jo nytteløs, Styles. Stakkels, stakkels Kimberly. Hvor er det synd for hende, at du bare udnytter hende, så du kan komme i seng med hende, ligesom alle de andre piger,” hånede Zac og det var nok. Han stod bare der og gjorde mig til grin. Han troede helt klart ikke jeg havde mere at byde på, og derfor tog jeg min mulighed for at knockoute ham. ”Hun var ellers en god fangst, og jeg glæder mig til at låne hende, nu når jeg vinder,” grinede han højlydt og formindskede sekunderne, før han ville få et slag i hans grimme, ækle ansigt.

”Aldrig snak sådan om hende!” Det kunne godt være jeg lige nu ikke anede, hvor jeg havde Kim, men at han snakkede sådan om hende var ikke i orden. Det skulle han straffes for, for Kim var ikke bare en eller anden pige, og hun gjorde i den grad heller ikke det, han påstod. Sådan en stor idiot han var.

Jeg var ligeglad med, hvad det ville følge med sig, da jeg slog hårdt ud efter ham med alt min kraft, så han landede på gulvet. Han skulle bare have slag, og jeg var ligeglad hvor hårdt han blev ramt. Han var den værste narrøv på denne jord. ”Er du klar til at blive knockoutet din idiot?” skreg jeg op i hans ansigt, da jeg satte mig på hans krop, der lå hjælpeløs på bokseringens gulv. Og efter at se hans ækle øjne alt for tæt på, gav jeg ham flere hårde slag i ansigtet. Så mange jeg kunne nå, indtil jeg blev hevet væk af en vagt.

***

Da jeg havde knockoutet Zac, var det sidste jeg havde regnet med, at jeg ville blive forvist fra træningscenteret. Jeg havde faktisk set muligheden for det var kommet i medierne større, end at jeg nu kunne smide taskerne på min seng. Min fortid med at træne var nu slut, da der ikke var andre træningscentre, jeg gad træne i. Men selv om jeg nu skulle finde et andet sted til mit træningstøj, så var det alt værd. Jeg havde set Zac vride sig i smerte, og faktisk også besvime kort. Så kunne han lære det, den djævel han opført sig som. Forhåbentligt havde jeg vist ham, at han ikke skulle nærme sig mig igen – måske betød det her nu, at han aldrig ville lade mig være.

Men igen, jeg var fuldkommen ligeglad. Jeg havde slået ham ud og stået op for Kim.

Tankerne om Kim fyldte alt, hvad jeg tænkte på lige nu, da jeg så bladene ligge på den anden side af døren. Med et suk bukkede jeg mig ned for at hive dem op, og da jeg gjorde det, mærkede jeg smerterne i min krop. Alle de skrammer Zac havde givet mig, jeg turde ikke se på dem.

Bladene handlede alle om det samme, alle billederne af Kim og jeg, der havde kysset. Det gav mig et lille smil på læberne, indtil jeg huskede hvor jeg havde Kim nu. Vi havde været oppe at skændes. Derfor kylede jeg bladene i skraldespanden og mærkede en stor vrede komme frem. Jeg følte alle var imod mig – ingen kunne lide mig. Jeg kunne ikke huske hvornår jeg sidst havde haft alle disse tanker, men pludselig var de overalt.

Jeg var en idiot.

Jeg var latterligt.

Jeg var intet værd.

Ingen, absolut ingen kunne lide mig.

Hvorfor levede jeg overhovedet?

Det lød næsten selvglad med alle de jeg’er, men i den her sag, kunne det være fuldkommen lige meget. For jeg var ingen ting, jeg var ikke vigtigt. Jeg var et 0.

Og derfor ringede jeg til Louis – for opbakning.

”Hey Harry.” Jeg kunne straks fornemme den glade Louis ikke var til at finde i denne telefonsamtale, da han tog telefonen. Når han som den eneste kunne hjælpe mine tanker med at komme på plads lige nu, så var han ikke i stand til det. Han var sur. ”Hvad vil du?”

Jeg kunne ikke tale til ham. Når han først hørte min ophidsede stemme, som han lige nu var med til at medføre, ville han bare lægge på. Han måtte ikke høre min vrede, han måtte ikke høre mine følelser.

”Harry, jeg har bedre ting at tage mig til, hvis du ikke snart taler.”

”Hvorfor-” mere kom ikke ud i første omgang som jeg blev overrasket over jeg faktisk talte. Nu havde jeg lige besluttet det modsatte, men når jeg var i gang, måtte jeg afslutte. ”Hvorfor opfører du dig nu sådan her?”

Louis sukkede i den anden ende, ”jeg tror godt du ved det. Kimberly kom hjem til mig i går, Harry. Hvad har du gang i sådan at svine hende til?”

Selv Louis, min bedste ven, gik i mod mig, uden overhovedet at have hørt min side af sagen. Derfor voksede en stor smerte sig stor inden i mig, ikke fordi jeg havde blå mærker i ansigtet, men fordi jeg manglede den ene mest vigtige følelse. Jeg manglede at føle mig god nok, og derfor synkede jeg så dybt, at jeg lagde på, men også åbnede døren til min lejlighed for at komme hurtigst muligt hen til natklubben.

En masse timer var gået, og endelig begyndte pigerne at gå ind ad natklubbens døre. Det jeg havde brugt hele eftermiddagen på at vente på sammen med Tyler. Vi havde spillet poker, snakket og i den grad også drukket. Flere øl og shots havde jeg nærmest kastet ind i munden, og det eneste jeg manglede nu, var en pige.

”Se lige der, Harry – et venindepar,” hviskede Tyler ind i mit ører, som vi begge fik øje på to pæne piger i døren. Med deres blonde hår og lag af make-up viste de os straks, at de var lige til at snuppe. Så derfor, efter vi lige lod dem se sig omkring, rejste Tyler og jeg mig op, for at finde dem i baren. ”Hey piger,” hilste Tyler, da vi havde stillet os på ved siden af dem, så de straks kunne se, hvem der kunne få hvem.

”Fire drinks, tak,” råbte jeg til bartenderen, der straks begyndte. Pigen ved min side studerede mig hurtigt og så ud til at være tilfreds ved hendes syn, præcis som jeg ønskede det. De blå mærker var ikke til at se under lyset, hvilket kom til min fordel. Jeg mærkede mit hoved dunke endnu mere, da vores drinks kom og jeg hurtigt drak den, uden mit blik forlod pigen.

Hun drak selv sin drink, og smilede til mig – hun vidste godt, hvad Tyler og jeg ønskede. Derfor var det ingen overraskelse, da vi nogle timer efter at have danset og hygget os, begge fik en pige med op på hver vores værelse. 

 

✘✘✘✘✘✘✘✘✘✘

Nejjjj :( Harry kunne ikke holde til mere og gik tilbage til natklublivet :(

Hvad tænker I om det her? Tror I Kimberly vil hjælpe ham eller vil hun ikke have noget med ham at gøre?

4 kapitler og en epilog tilbage :(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...