Hearts of darkness - One Direction

Midt i hendes sabbatår bliver Kimberly Coleman viklet ind i noget af en mission. Hun får 45 dage til at gøre verdensstjernen Harry Styles god igen. I de seneste måneder har Harry nemlig befundet sig på natklubber, mens hans bankkontos beløb falder og falder. Det er hans bandmedlemmer nervøse over, og spørger derfor efter Kimberlys hjælp. Men ingen af dem ved, hvad Harry egentlig har gang i. En ting er til at konstatere: han er ikke den Harry som alle jordens piger forelskede sig i, og bandets karriere rør ham ikke en dyt. Men er han virkelig så langt ude som drengene tror? Det skal Kimberly nå at finde ud af på de 45 dage. Kan hun finde frem til Harrys dybe hemmeligheder, og vigtigst af alt, kan hun få den gamle Harry tilbage inden tiden udløber? Helt uden følelser?

766Likes
610Kommentarer
97468Visninger
AA

14. 12 ✘ - "How would you feel if I kissed you?"


Hvis jeg selv skulle sige det, så havde de sidste fire dage været nogle af de bedste i lang tid. Jeg havde brugt meget af min tid med Kim og drengene, og indtil videre havde jeg formået at blive væk fra natklubben. Det var først her til morges, at jeg havde fået det første vredesopkald fra Zac. Han havde så til gengæld også været helt pissed, og ville have penge med det samme. Og på grund af dagene havde været så gode indtil nu, besluttede jeg at betale med det samme. Jeg gad ikke at komme ud for at Zac skulle opsøge mig.

Hurtigt fik jeg skrevet til Kim, eftersom vi havde planlagt at være sammen i dag. Hun havde heldigvis ikke noget i mod, at vi lige tog fordi natklubben, da klokken kun var tre – så der kunne ikke rigtigt ske noget.

Da jeg gik ind på mit soveværelse, tænkte jeg over, hvad der var sket her for nogle dage siden. Jeg huskede tydeligt Kims smukke ansigt, da jeg var vågnet op ved siden af hende. Hun havde sovet så fredeligt, mens det brune hår havde hængt ned over hendes øjne. Jeg havde fjernet håret fra øjnene, og da hun slog øjnene op, havde jeg aldrig set hende kønnere. I de få sekunder, der gik, inden hun flippede ud, havde jeg virkelig nydt hendes tilstedeværelse. Men som nævnt varede det ikke særligt længe, eftersom det gik op for hende, hvad der var sket. Hun brugte stadig den undskyldning, at vi begge havde været fulde, men selv om vi havde været det, fortrød jeg ikke, hvad der var sket. Det havde blot fået mig til at indse, at jeg faktisk havde en chance hos Kim. Mere end bare en ven. Derfor kæmpede jeg stadig.

”Hvad er det helt præcis du skal her, Harry?” spurgte Kim og kiggede på mig bag de mørke solbriller. Vi stoppede op foran natklubben og jeg så straks hvordan Kim ikke følte sig tilpas. Hun havde ikke haft de bedste oplevelser her, så jeg forstod hende godt.

Jeg trak på skuldrene, ”det er ikke noget vigtigt. Jeg er tilbage om to minutter,” forklarede jeg og gav hende et smil, før hun kunne nå at protestere. Hun skulle ikke regne med at få et svar.

”Harry!” Jeg blev kaldt hen til Zac, der med et tilfredst smil studerede mig. Det måtte irritere ham, at det blå mærke var væk, så han ikke havde mærket mig mere. ”Har du pengene?” spurgte han, og skulle lige sørge for, at der ikke var nogle, der så os.

Idét jeg skulle til at give ham den underskrevet sedl i min lomme, vibrerede min telefon i den modsatte side af bukserne. Forvirret kiggede jeg hurtigt på sms’en, da jeg ikke havde glemt Kim ventede på mig udenfor. Og ganske rigtigt var sms’en fra hende.

Pas på J

Med den spontane sms, rynkede jeg brynene. Havde hun set mig snakke med Zac? Jeg kiggede rundt i lokalet, men vinduerne ind til natklubben var dækket med gardiner, så hun kunne altså intet se. Det eneste jeg så, var en blondine, der stod med ryggen til mig og bestilte noget i baren.

”Hallo? Pengene,” brokkede Zac sig, og stak sin hånd op i mit fjæs. Med et suk roede jeg i bukselommen og fandt sedlen frem. Zac smilede tilfredst, da han så det store beløb og min underskrift. Den dag, jeg ville se Zac ende op i en klam celle, ville jeg seriøst fejre det ved at bruge så mange penge checkene indeholdt på at købe noget. En bil, et hus, en fest. Det skulle i hvert fald fejres. ”Du gør det godt, Styles.” Zac nikkede anerkendende og forlod baren.

Jeg kiggede på mit ur, og smilede tilfreds, da der ikke var gået to minutter endnu, og jeg ville nå ud til Kim – forhåbentlig uden spørgsmål. Men lige inden udgangen, blev jeg stoppet. Det var blondinen, der før havde haft ryggen til mig.

Det var Jennifer.

Foran mig stod hun høj og smuk og studerede mig. Hun havde valgt sine højeste stilletter i dag og var derfor højere end mig. Hun kiggede bogstaveligtalt ned på mig, og jeg kunne ikke lide det. Vores øjne kiggede ind i hinandens. Hendes udstrålede en underen over noget, mine flakkede. Hun kunne mærke, at jeg stadig ikke var klar på at vinde over hende alene. Jeg manglede Kim. Mit hemmelige våben.

”Hvad lavede du med ham manden før?” Hun tog drinken op sit ansigt og drak af sugerøret. Jeg lod mit blik finde noget andet at kigge på. Det plejede at være hendes trick, og det havde hun selvfølgelig ikke glemt. Hun prøvede faktisk at vinde den her omgang.

Uden at vide, hvad jeg skulle svare, lod jeg mit blik blive på en tilfældig stol. Hvor meget havde hun mon set? Havde hun også set checken. Jeg måtte skynde mig ud herfra, for Jennifer fik altid, hvad hun ville have. Især når det var mig, hun ville have det fra. Jeg kunne stadig ikke modstå hende.

Men med nogle kræfter, der pludselig kom til mig, prøvede jeg, at komme forbi hende. Desværre gik det ikke som håbet, og hun standsede mig med en hånd ved brystet. ”Jeg så godt, hvad du lavede, Harry. Har du virkelig synket så dybt?” Hendes stemme var højere end normalt, og hun prøvede at ydmyge mig foran de få mennesker, der befandt sig på klubben.

”Det er ikke, hvad du tror.” Denne gang lod jeg mit blik møde hendes. Noget indeni mig havde fået nok. Drengene troede jeg tog stoffer, Kim troede jeg tog stoffer, men når det var Jennifer, der ligefrem anklagede mig for at tage stoffer, kunne jeg ikke klare det mere.

”Jeg har faktisk en aftale med Kim,” forklarede jeg hende, og prøvede igen at komme forbi.

Men Jennifer var ikke færdig med mig. Hun skulle lige til at sige noget til mig, da den smukkere brunette viste sig i døren.

Kim kom tættere på Jennifer og jeg, og da Jennifer lagde mærke til mine øjne strålede, kiggede hun bag sig. ”Ikke dig igen vel?” brokkede Jennifer sig, da Kim kom over og stod ved siden af mig. ”Du forstyrrer altid!” Jennifer slog en tot hår bagud med hånden, og rullede med øjnene.

”Forstyrrer jeg? Hør Jennifer,” startede Kim og udtalte navnet som en sygdom. ”Hvornår forstår du, at Harry er færdig med dig?” Kim blev sur og lod sin vrede gå ud over Jennifer.

Havde det være en hver anden dag, havde jeg været glad for Kim var kommet i undsætning, men ikke nu. Jeg havde været lige ved at overvinde noget af min frygt, og var begyndt på at modsige Jennifer. Men jeg nåede ikke mere, da Kim nu var kommet. ”Harry elsker at snakke til mig, har han ikke fortalt dig det?” grinede Jennifer med et stort smil.

Løgner.

”Elsker? Det er skam det stik modsatte,” påpegede Kim og pegede helt op i Jennifers ansigt. ”Verden ville være et meget bedre sted uden sådan en fake tøs som du er,” snerrede Kim, mens jeg kunne mærke på hende, at hun havde ventet på at fyre den kommentar af.

”Kim,” hviskede jeg og tog hendes hånd. Hun var ved at gå for vidt, og det ønskede jeg ikke skulle se.

Jennifer gispede, kastede glasset i hendes hånd ned i gulvet, så det smadrede, og fjernede Kims finger. ”Du er ikke meget bedre, din luder!” råbte Jennifer op i Kims ansigt.

Åh, åh.

Jeg så hvordan Kim smilte af Jennifers udråb, som om hun havde ventet på, at hun ville sige noget i den retning. Kim skulle lige til at sige igen, men denne gang stoppede jeg hende. Jeg ville ikke se en kamp udvikle sig, når klokken ikke engang var blevet fire endnu. Kim skulle ikke ind i mit miljø med at slås og få blå mærker. Og det vidste jeg, at Jennifer kunne give hende, hvis hun ønskede det. Som gammel karateudøver, måtte man passe på blondinen med de pæne øjne.

Damn, stop det Harry. Jennifer er fortid.

Pludselig fik jeg en åbenbaring. Mine inderste tanker kom endelig frem til bevidstheden, og mine øjne blev store. De havde ret. Jennifer skulle ikke gøre mit liv til et mareridt længere.

”Piger, stop!” Jeg hævede min stemme, så de ville lytte på mig mellem deres nedgørende kommentarer til hinanden.

Kim havde det mest overraskende ansigtsudtryk af de to, da jeg stillede mig ind imellem dem. Nu med ryggen til Kim, stirrede jeg ind i Jennifers ækle øjne. De udstrålede straks en tro på, at hun havde overbevist mig om jeg var ubrugelig. ”Jennifer, jeg gider ikke have, at du opsøger mig igen.” Min stemme var igen rolig, noget man ikke kunne sige om Jennifers udstråling. Hendes øjenbryn løftede sig op og hun kiggede overraskende på mig. ”Du har ødelagt mit liv nok gange, og jeg gider ikke have mere af det i mit liv, forstår du?”

Alle tankerne, der havde gemt sig dybt inde, kom frem til overfladen i en talestrøm uden lige. Hvorfor havde jeg været så lang tid om at indse det her?

”Men Harry-” Jennifer prøvede at opbygge en flirtende udstråling, men det hjalp ikke. Ja, Jennifer var en ufattelig smuk kvinde, men det var det ydre. Det indre var en helt anden sag, og det havde det altid været. Utroligt, at jeg først havde indset det nu.

”Bare drop det. Jeg har Kim nu, og jeg kunne ikke være mere tilfreds.”

Og med de ord, gjorde jeg noget, jeg aldrig havde troet, jeg selv ville været i stand til.

Jeg forlod Jennifer Roberts.

 

”Wow, Harry – er du godt klar over, hvad du lige gjorde?” Luften havde aldrig føltes mere frisk og klar. Jeg tog en dyb indånding og nød de små vindpust mod mit ansigt og bare arme. Lige indtil Kim gentog mit navn, for at få min opmærksomhed.

Jeg åbnede øjne og kiggede på hende. Hun havde ret. ”Jeg- jeg ved ikke, hvor det kom fra,” stammede jeg og kiggede på mine omgivelser. Ægtepar som kærestepar gik rundt i Londons gader og nød endnu en dag. Forhåbentlig ville jeg også kunne det en dag.

Det kunne godt være, at jeg lige havde sagt farvel til Jennifer, men det var ikke det samme som at komme over hende. Der var lang vej endnu, før jeg kunne være stolt af at kalde mig Harry Styles.

Kims stemme fik mig endnu engang ud af min tankestrøm. ”Men du gjorde det, Harry. Det er det vigtigste.” Hun gav mig et forsigtigt smil og tog blidt min hånd, hvorefter hun gav mig et kærligt klem.

Jeg var stadig helt overvældet over, hvad der lige var sket. ”Jeg trænger til noget frisk luft,” fastslog jeg, og fik et anerkende nik fra Kim.

”Lad os tage en tur i parken.” Hun flettede vores fingre og gjorde mig virkelig tilfreds med hendes støtte. Jeg vidste, at lige nu så var hun her. Hun var her for mig.

Til vores held, var der ikke særlig mange i parken. Vi havde valgt en af de mindre, hvilket jeg allerede var glad for. Efter det, der lige var sket, var det sidste jeg ønskede, at fans eller paparazzier ville overfalde os. Lige nu ønskede jeg bare at nyde den friske luft og Kims støtte og selskab. ”Harry, jeg er virkelig stolt over det du lige gjorde.”

Vi satte os under et stort træ som regnen begyndte at dryppe omkring os. Vi sørgede for at sidde helt op af stammen, så vi ikke ville blive våde. Men som altid var der nogle få dræber, der ramte os. ”Tak, fordi du ikke er skredet endnu, Kim.”

Vores fingre flettede sig sammen, mens regnen tog til og begyndte at dryppe kraftigere på os. Mit hår begyndte at blive vådt og klæbede sig til mit ansigt. Det samme gjorde Kims løse hår. ”Jeg har nu været meget tæt på,” jokede hun med et kærlig smil og kiggede på vores hænder. Noget, der fik mig til at smile.

Min løse hånd fandt en tot af hendes hår, og jeg puttede den hendes øre, så hun ikke ville blive irriteret af den. Kims blik mødte nu mit og det var længe siden, jeg havde haft det så godt. Jennifer var væk, Kim var ved mig, og pengene til Zac var betalt for nu. Forhåbentlig ville det sidste punkt snart blive udskiftet med, at Tyler var færdig med stoffer.

”Hvordan ville du have det, hvis jeg kyssede dig?” Det betød meget for mig, at Kim virkelig ønskede det her, lige så meget som jer. Vores første kys havde været et set-up, så dette blev måske mit første rigtige, ægte kys siden Jennifer. Et kys hvor jeg virkelig viste mine følelser til pigen.

Kim sagde intet, og jeg mærkede hvordan vores ansigter nærmede hinandens. Hendes øjne kom tættere på mine, og for hvert sekund glemte jeg alt andet omkring mig. Jeg glemte Tyler, Zac, min berømmelse – jeg glemte alt dramaet i mit liv. Det eneste vigtige lige nu, var Kim siddende ved siden af mig.

Jeg vidste ikke hvorfor min bevidsthed spillede mig et puds, hver gang jeg så hende. Det var som om alle cellerne i min krop registrerede, når hun var i nærheden. Jeg mærkede også den følelse nu. Bare kraftigere. De små ryst i min krop gav mig en forståelse af, hvad der var ved at ske.

Vores læber mødte hinanden, og bevægede sig perfekt sammen. Regnen dryppede stadig på os, men igen var jeg lige glad. Jeg gjorde kysset dybere og da Kim var med på det, følte jeg en underlig fornemmelse i maven. Noget jeg sidst havde mærket første gang jeg havde kysset Jennifer. Men denne gang var følelsen større, og jeg vidste, at Kim var bedre for mig. Hun ville ikke gå bag om ryggen på mig, jeg kunne stole på hende og det var det vigtigste.

✘✘✘

Jeg havde fulgt Kim hjem, og først nu efter hun havde lukket døren til lejlighedskomplekset, kunne jeg puste ud. Denne dag havde udviklet sig til noget, jeg aldrig havde turde håbe på. Udover at jeg endelig havde fået sat Jennifer på plads, havde jeg kunne kysse Kim ordentligt, uden det var nogen form for set-up. Det havde været en fantastisk følelse, og nu havde jeg en mærkelig lyst til at tage hen til en af drengene og fortælle om det.

Og sådan blev det.

Da jeg ringede på døren til Louis’ lejlighed, mødte han mig med det største smil længe. Et smil, der faktisk skræmte mig en smule. Han burde være sur på mig, jeg vidste han var sur på mig, men hvorfor så den grimasse? ”Hej Harry.” Louis inviterede mig indenfor, og jeg rynkede brynene uden at han så det. Det her var virkelig besynderligt.

Men så snart jeg var kommet indenfor, faldt han ned og det store smil forsvandt. Han satte sig i sofaen, og jeg valgte at sætte mig ved siden af. ”Hvad sker der?” spurgte jeg ham, selv om han sikkert også gerne ville vide, hvorfor jeg var troppet op i hans lejlighed.

”Jeg er stolt af dig, men samtidig forvirret,” forklarede han og rakte mig sin telefon, hvorpå et billede blev vist. Jeg fik store øjne, da jeg så det. Under det store træ, havde en person fået et billede af Kim og jeg, der kyssede hinanden. Alt skulle da også bare blive sendt ud til hele verden. Men faktisk var jeg ligeglad denne gang. Jeg var glad for det kys, så folk måtte gerne se det.

”Tak, tror jeg.” Jeg gav Louis et forsigtigt smil. ”Men hvorfor er du forvirret?”

Louis kiggede væk fra mig og viste, at han virkelig var forvirret. ”Jeg- jeg kan ikke forklare det.” Han undveg mit blik, og jeg følte, at han gemte et eller andet for mig. Men hvad? ”Kan du godt lide Kim?”

Spørgsmålet kom bag på mig. Han burde da kunne se, at jeg kunne lide hende. Billedet viste jo at vi kyssede. Okay, jeg havde kysset en masse piger de sidste mange måneder, jeg ikke følte noget for, men det gjorde jeg ikke offentligt. ”Øhm,” stammede jeg. Hvorfor stammede jeg? Jeg vidste jo godt, hvad jeg følte for Kim. ”Ja, jeg kan godt lide Kim. Nok lidt for meget.” Nu, da jeg havde indrømmet det, mærkede jeg, at mine kinder blussede op. Typisk altså.

”Jeg er stolt af dig, Harry. Du har været så trist over Jennifer i så lang tid, og nu-” Louis stoppede med at snakke og kiggede overrasket på mig.

”Hvad?” spurgte jeg, da jeg ikke havde afbrudt ham.

Louis rynkede brynene, ”du- du sagde mig ikke i mod, da jeg nævnte hende.” Han mente Jennifer. Jeg plejede altid at komme op i det røde felt, når hun blev nævnt med navn. Men efter, at jeg havde snakket med hende i dag, var det som om det var lige meget.

Louis var virkelig min bedste ven. Han kunne altid mærke på mig, hvis noget havde ændret sig. Også i dag, fordi kort efter tvang han mig til at fortælle om min dag. Noget jeg overraskende gerne fortalte ham om.

✘✘✘✘✘✘✘✘✘✘

Aww er så stolt af vores Harry, han gav endelig Jennifer igen! Og så fik Karry endelig deres første rigtige kys! x

BTW - Har I hørt Rasmus Seebach's nye sang Olivia??? Prøv lige at tage et lyt til i hvert fald første vers. Thea og jeg synes det er ret vildt, at den egentlig minder ret meget om Harry, hvis man lige tænker Olivia er Harry - men ja, tag et lyt, så forstår I, hvad vi mener :D


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...