Aura Bender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2013
  • Opdateret: 29 maj 2013
  • Status: Igang
Aurora bor oppe på toppen af et bjerg i en by som oplærer piger og drenge i at læse, finde og kontrollere auraer. Aurora selv er en pige der er en af eleverne og endda en med stort potentiale. Hun levede i bjergene til menneskene udenfor byens mure fandt dem og gik i krig efter deres kraft, men mislykkedes da alle i byen nægtede at træne dem. Sure dræbte krigerne alle Aura Benderne og gik deres vej igen uden at vide at de manglede to mere. Aurora som altid pjækkede og gemte sig omme på den andenside af bjerget overlevede sammen med en pige hun fandt. Hun finder et hemmeligt bibliotek med bøger som har mystiske metoder for betvingningen. Med hjælp fra bøgerne lykkedes det hende at redde den lille pige ved navn Laura, som fortæller hende det hele og så snart hun fandt et klæde med et symbol på som tilhørte en fra krigerne svor hun på at tage hævn.

3Likes
2Kommentarer
499Visninger
AA

2. Uden for Byens Mure

Jeg begyndte at træne igen for at blive stærkere men da jeg blev 17 besluttede jeg mig for at det var på tide. Laura var nu selv 8 og hun havde sørget for at jeg altid trænede for det havde jeg bedt hende om. Hun havde også lært at lave mad igennem tiden. Det har lykkedes mig at skifte hendes form fra ulveunge til en lille pige. Nogle gange skifter hun tilbage ved at bruge sin egen aura. Hun syntes den form er meget mere nuttet end hendes rigtige. Hun bruger kun hendes rigtige form når hun laver mad eller rydder op. Hun minder mig meget om en mor. Jeg kom ret langt. Jeg havde givet mit liv til biblioteket nedenunder så jeg ville kunne blive stærk nok til at besejre en hær og tage hævn for dem i min by og Laura. Laura fik også træning til at slås men det var kun fordi at jeg nogle gange ikke kunne bruge metoderne på grund af at hun brugte en stor del af min aura. Hun kunne åbenbart så også bare blive en del af min aura og tage form igen uden problemer. Hun blev som en del af min familie og for hende ville jeg også tage stor hævn for. Jeg gik endelig ud af biblioteket og Laura havde pakket nogle tasker til turen. Vi havde en vogn og jeg fik betvunget to heste som trak vognen ned af bjerget. Vi havde pakket ting til at campere ude i skoven, noget at spise og drikke, noget tøj, nogle smykker som vi måske ville kunne sælge, nogle ting der gav os gode minder, nogle af bøgerne i biblioteket og penge. Der var langt til nærmeste by så vi valgte at tage afsted tidligt om morgenen.

Der var en lang tur bare ned af bjerget og det var svært at se da vi red ind i en sky og intet kunne se. Til vores held havde vi stadigvæk stigen. Stigen var ret stejl og det var ret svært at komme ned men da vi endelig var på lige jord var resten af turen nem nok. Det første vi skulle var at ride hen til en by hvor vi kunne vise dem klædet med symbolet og finde ud af hvem det var der helt præcist dræbte alle dem i vores by. På vejen derhen var der en bambusskov fyldt med dyr som Laura ikke kunne stoppe med at tale om hvor nuttede de så ud. Nogle gange skiftede hun form efter dem. Turen var dejlig og fredelig uden nogle som helst problemer, vi kunne endda slå lejr uden nogen dyr kom efter vores mad eller uden nogen mennesker kom og forstyrrede os. Jeg havde altid villet komme over på den anden side af byens mure så på en måde var jeg ret lykkelig, men tanken om hvad der fik mig ud gjorde mig rigtig vred og fik mig til at kun tænke på en ting, hævn. Vi fortsatte sådan for flere dage til vi kom oppe på en bakke og endelig kunne se en by noget længere væk. Vi red forbi en mark hvor folk groede grøntsager som Laura meget gerne ville spise af men jeg forbød hende. Dem som havde groet dem havde arbejdet hårdt for dem så hun skulle ikke bare lige tage noget uden at få lov. Så snart vi var nået til byen blev jeg helt bleg. Der var ikke et eneste menneske. Helt forladt var der ingen mennesker, det eneste der bevægede sig var vinduernes og dørenes smækken og knirken når de åbnede og lukkede ved vindens hjælp. Vindhekse fløj omkring og intet liv var til syne. Jeg kiggede mig omkring, Ingenting. Jeg gik tilbage til vognen hvor Laura havde stået vagt og vi red så videre. Ikke længe efter hørte vi et skrig og hurtigt red vi derhen. En pige var ved at blive hevet op af en brønd af tre store mænd. 

"Nårgh de hjælper hende bare op igen"
"det ser ikke rigtigt sådan ud Aurora, se hendes ansigt"

Jeg kiggede nærmere. Hun, græd? Var det vandet fra brønden? Nej, dråber fra hendes øjne flød ud af hendes øjne og mændene smillede til hende, men det var med et skummelt smil som havde en bagtanke. Da hun var helt oppe forsøgte hun at stikke af og imens så jeg mændene holde fast om hendes arme og ben. Den tredje mand begyndte at løfte i hendes kjole og jeg vidste med det samme hvad de var igang med. Jeg kastede en sten i hovedet på ham og sagde

"Hey! Lad hende dog være i perverse svin!"

Manden så på mig og smillede så til mig. Jeg kunne mærke hans øjne der så mig som et dyr, som et vildt dyr han ville fange. Jeg kunne ikke lide den følelse og uden at tænke begyndte jeg at betvinge ham ind i et bur og smed ham ned i brønden. De to andre mænd stirrede forbavset på mig og kaldte mig heks. Jeg var ligeglad og brugte det til at skræmme dem endnu mere. Jeg sørgede for at de kunne se min aura i mine hænder og råbte så af dem

"Giv så slip på hende eller jeg forbander jer til et liv hvor  i ville dø med stor smerte alene, torturet af livet i har oplevet"

De gav med det samme slip på hende og løb. De glemte alt om deres ven i brønden. Rasende fik jeg ham op igen og smed ham over mod sine to venner så de alle sammen faldt og besvimede. Man efterlader ikke sine venner. Pigen lå nu på gulvet med en masse tårer. Jeg kiggede nærmere på hende og opdagede at hun faktisk var cirka på min alder. Det her har jeg aldrig oplevet før, at bruge mine evner til at såre nogen og at se sådan en klam og mørk side af et menneske. Hvad ellers ville jeg opdage på min rejse til min hævn?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...