Aura Bender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2013
  • Opdateret: 29 maj 2013
  • Status: Igang
Aurora bor oppe på toppen af et bjerg i en by som oplærer piger og drenge i at læse, finde og kontrollere auraer. Aurora selv er en pige der er en af eleverne og endda en med stort potentiale. Hun levede i bjergene til menneskene udenfor byens mure fandt dem og gik i krig efter deres kraft, men mislykkedes da alle i byen nægtede at træne dem. Sure dræbte krigerne alle Aura Benderne og gik deres vej igen uden at vide at de manglede to mere. Aurora som altid pjækkede og gemte sig omme på den andenside af bjerget overlevede sammen med en pige hun fandt. Hun finder et hemmeligt bibliotek med bøger som har mystiske metoder for betvingningen. Med hjælp fra bøgerne lykkedes det hende at redde den lille pige ved navn Laura, som fortæller hende det hele og så snart hun fandt et klæde med et symbol på som tilhørte en fra krigerne svor hun på at tage hævn.

3Likes
2Kommentarer
533Visninger
AA

3. Ny Tilhænger

Jeg gik hen til og begyndte at trøste hende. Hendes tårer ville ikke stoppe og til sidst græd hun sig selv i søvn. Jeg bar hende ind i vognen og ovenpå et tæppe. Jeg fik Laura til at passe på hende imens jeg red afsted, hen til den næste by. Det blev hurtigt mørkt og den kolde brise kom hen imod os. Jeg bad Laura om at putte et tæppe over hende og om at hun selv tog et omkring sig. Vi havde nok kun tæpper nok til et over os hver og et til at putte på jorden når vi slog lejr. Himlen var fyldt med stjerner og deres store ven månen var blevet fuld i aften. Jeg kunne høre nogle ulve hyle lidt væk fra os. Jeg kunne også nogle gange se deres øjne mellem buskene, men de stoppede så snart de fik øje på Laura. Siden Laura havde samme form som dem og lignede en ånd i mørket, troede de nok at hun var en slags ulve Gud. Da det blev morgen igen var vi nået hen til en ny by. De alle sammen stirrede på mig. Jeg lignede så heller ikke en af dem. Jeg havde sølvfarvet hår, en smule mørkere hud og nogle smaragd grønne øjne. I forhold til dem var det virkelig mærkeligt. De havde blonde og eller lidt mørkere hår og ingen af dem havde grønne øjne. De alle sammen var også ret blege og deres tøj var ret neutralt og så noget varmere ud end hvad jeg havde på. Jeg følte mig en hel del utilpas. Jeg begyndte at høre en rumlen indeni vognen og kiggede med det samme bagved. Pigen var nu vågnet og lidt bange over at se en mystisk ulv vedsiden af sig selv. Jeg ville normalt prøve at forklare men hun så alt for bange ud. Hun lignede ikke nogen fra den her by så her ville vi nok ikke finde hendes familie.

"Ehm... Undskyld at forskrække dig med tja Laura men hun er tam så du behøver ikke at blive bange"

Hun kiggede på mig og så ud. Der var en masse der stirrede på hende. Man kunne stadigvæk se at hun havde grædt. Hendes brune øjne var nemlig blevet noget røde og der var nogle poser under hendes øjne. Jeg bad hende om at tage sit hoved ind i vognen igen. Hun gjorde det så og sad stille.

"Ehm er det her du bor?"

Hun nikkede nej. Jeg spurgte hende så om hun kunne fortælle mig om hvor hun kom fra men hun svarede ikke. Det var nok også hårdt for hende. Hun var ligeved at blive voldtaget og så blev hun kørt af en fremmede. Jeg red bare videre, men fik ikke lov. De stod i vejen for mine heste og kort efter blev jeg kaldt for heks. De kastede så ting efter mig og råbte heks efter mig. Jeg spurgte dem hvad det var der gjorde mig til en heks og de råbte så nogle ret gode grunde

"Du er ung og har gråt hår på samme tid!, Dine heste er dæmoner fra underverdenen og du har taget et gidsel!"

Jeg kunne ikke rigtigt modsige det for de ville nok stadigvæk tro at jeg var en heks hvis jeg fortalte dem at de var heste som jeg havde skabt ved at lave en formular. Jeg fik ikke lov til at gå og de blev ved med at gøre det til en mand kom og råbte

"Disse ting ville ikke tilintetgøre heksen! Vi må skyde hende og dræbe hende med alt hvad vi har!"

Jeg kiggede nærmere på ham og genkendte ham med det samme. Det var en af de mænd der forsøgte at voldtage hende. Normalt ville jeg selv beskylde ham men hvem ville de tro på? En af deres egne eller en heks? Jeg ville selv sige mine egne. De begyndte at tage nogle økser, knive og andre skarpe ting. Det gode var at der var så mange der ville af med mig at de ikke rigtigt kunne komme forbi. Jeg ville vædde med at de ville være hårdere imod mig hvis de ikke vidste at hende pigen var inde i min vogn. Laura fik lyst til at angribe dem men jeg forbød hende. Jeg tog bare imod det hele til de rent faktisk begyndte at kaste deres knive efter mig. Nogle ramte andre gjorde ikke. Mit blod begyndte at sive ned da pigen bagved råbte

"STOP HUN ER IKKE EN HEKS HUN REDDEDE MIG!"

De stoppede kort, men så råbte de at jeg havde fortryllet hende. Hun blev ved med at råbe det efter dem, men ingen troede på hende. Jeg blev bare ved med at blive mere og mere skadet. Med tiden kom to mænd som ville hente hende. Jeg havde det lidt fint med det til jeg så hvem det var. Det var de to andre mænd som forsøgte at voldtage hende. Da de fik fat om hendes ben begyndte hun at holde fast om et af hjulene og sparkede med sine ben. Jeg forstod hende godt. Jeg begyndte at høre hende skrige og jeg forsøgte derefter at hjælpe hende. De var noget stærkere end mig for det var jo to mod en og en halv. Jeg var alt for svag og de fik så fat i hende. De satte så ild til min vogn og der var det nok. Jeg var pænt ligeglad med vognen men hende pigens skrig sad fast i mit hoved. Jeg begyndte at skabe et reb om hendes mave og hev hende tilbage. Nu havde de stort bevis på at jeg var en heks og jeg var ligeglad. Jeg lavede så om på mine heste og skabte to vinger til min vogn. Jeg fik slukket ilden og vi fløj så afsted. 

"Er du okay?"

Jeg stirrede bekymret på hende og hun nikkede. Kort efter gav hun mig et kram og spurgte mig om hun kunne komme med mig til når vi ville nå hendes hjem. Jeg fortalte hende at det var okay men hun ville stadigvæk ikke fortælle mig hvor hun kom fra. På en eller anden måde var hun åbenbart helt sikker på at vi ville nå hendes hjem før eller siden. Jeg håber bare at de ville velkomme mig bedre derovre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...