The Frozen Planet - He's killing our future

Året er 3014. Menneskenes tidligere hjem, Jorden, er destrueret af menneskene selv. Deres nuværende destination er planeten Alcorzar - en planet lavet af is.

Jex Brooks, en snigmorder, hvis chef har mærket ham permanent med det romerske tal: X (10), placeret på venstre brystkasse. Mærket symboliserer, at han er én i rækken af flere snigmordere.
Han får til opgave at myrde planetens hersker, inden han når at destruere planeten og menneskene.




2Likes
3Kommentarer
458Visninger
AA

3. Dag 2.

Udenfor var der blevet stille i løbet af de timer, de havde siddet inde i læ. Varmekildens energi var næsten brugt op, så i løbet af natten var de nødt til at tage deres jakker på. Ord var der ikke udvekslet særlig mange af, men de der var kommet frem var nok.  Af rent praktiske årsager var de to blevet enige om, at arbejde sammen med hensyn til missionen, som de begge havde fået.

”Når, vi må hellere se, at komme af sted. Stormen har lagt sig, og det ser ud som om det bliver lidt varmere i dag” Jexs stemme var hæs efter de efterhånden mange kolde stillesiddende timer. Roxie nikkede og rejste sig op.

 

* * *

Efter mange timers vandring, kunne de endelig se hovedbyen. Deres ben kunne næsten ikke bære dem mere, og selvom de var godt trænede, gjorde dét at vandre i tung sne det endnu værre. Flere gange var en af dem væltet, eller faldet ned i en ishulning, som var meget normale på disse kanter. Skyerne lå lavt og tungt over sneen, farven på skyerne havde ikke ændret sig meget i løbet af natten. Bjergtoppene var som sædvanligt ikke til at se, og en tyk tåge var begyndt at lægge sig over sneen. Snart ville det være næsten umuligt at se noget.

De vidste begge, at byporten ville være svært bevogtet, men for dem ville det ikke være deres største problem. Hvordan skulle de bære sig ad med at komme ind på Hinns kontor? Og vigtigere endnu, ville de komme til at gå i vejen for hinanden?
De sidste hundrede meter til porten måtte de gå i blinde, kun med et svagt skær fra byen, at kunne gå efter.

 

Den aften var de tjekket ind på et motel, der lå midt i byen. Det var ikke noget stort eller særlig hygiejnisk. Tapetet var skallet af mange steder, og sengene var ikke hvad de havde været.

”Så er der kun én dag igen.” Det var Roxie der brød stilheden, som havde været der siden de var ankommet til byen. Jex nikkede som svar, og så var der stille endnu engang.

Efter en times tid hvor der ikke blev sagt noget, rejste Jex sig op og gjorde mine til, at gå i seng. Roxie rejste sig også fra stolen og begyndte at gøre sig klar.

Da de lagde sig i sengene og lyset var slukket, var de begge klar over, at ingen af dem ville få specielt meget søvn. Men selvom de begge var lysvågne, var der ingen af dem, der sagde noget. Ikke at der var nogen grund til at sige noget, for de vidste, at de begge tænkte det samme. Hvad ville dagen i morgen bringe? Ville de gennemføre deres mission? Ville det lykkedes? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...