The Frozen Planet - He's killing our future

Året er 3014. Menneskenes tidligere hjem, Jorden, er destrueret af menneskene selv. Deres nuværende destination er planeten Alcorzar - en planet lavet af is.

Jex Brooks, en snigmorder, hvis chef har mærket ham permanent med det romerske tal: X (10), placeret på venstre brystkasse. Mærket symboliserer, at han er én i rækken af flere snigmordere.
Han får til opgave at myrde planetens hersker, inden han når at destruere planeten og menneskene.




2Likes
3Kommentarer
522Visninger
AA

2. Dag 1.

Kulden trængte ind i bilen, selvom varmen i bilen var på sit højeste. Skyerne på himlen var næsten sorte og sne og hagl faldt til jorden i et tykt tæppe. Næsten umuligt at se noget ud af forruden lykkedes det Jex, at nå frem til byporten. Porten blev åbnet og Jex kørte videre ud i intetheden mod hovedbyen. I bakspejlet kunne Jex ane det blå skær fra byen blive svagere og svagere i takt med at bilens fart steg.

Den eneste larm der var, var stormens tiltagen udenfor. En pludselig rystende lyd fra bilens motor tiltrak Jexs opmærksomhed. Ikke engang et minut efter rystelserne var begyndt, var bilen nede i fart og stod til sidst helt stille.

I ren frustration prøvede Jex at starten bilen igen, men forgæves. Han blev siddende i noget tid, inden han samlede sine ting sammen og trak sin jakke tæt op om sig. Da han tog fat i bildørens håndtag, var det som et stød gik igennem ham. Kulden var ubeskrivelig.

 

Hans fødder syntes utroligt tunge, som han gik i den bidende frost. Kulden trængte ind alle steder, og det blev sværere og sværere, at bevæge sin i forvejen trætte krop fremad. Et blink fik Jex til straks at kigge op. Landskabet foran ham var utrolig smukt og oplyst af et blåhvidt skær. Kæmpe is lignende spyd rejste sig fra Alcorzars kolde overflade. I århundrede havde menneskene levet på denne planet. Alcorzar var den navngivet efter menneskenes utallige mislykkede forsøg på at ændre temperaturen.

I midten af de is lignende spyd rejste der sig en søjle af blåhvidt lys. Jex satte straks farten op og var snart ved is spyddene. Der var læ hvor han stod, og sneen kunne ikke finde sin vej inden for isens barriere. Jex trådte et skridt længere frem og fik øje på en skikkelse stå ved lyset han havde set udefra.

Det var en pige, klædt i store støvler, stramme bukser og en tank top. At hun ikke frøs forstod han ikke. Han rømmede sig og hun rettede sit blik mod ham. Selv fra denne afstand kunne han se, at hun havde grønne øjne. Jex gik over mod hende, da hun ikke havde givet noget tegn på at gå over til ham.

Da han stod ikke meget mere end en meter fra hende, forstod han pludselig hvorfor hun ikke frøs. Denne blåhvide lyssøjle var en slags varmekilde. Jex lynede sin jakke op, velvidende at han blev opserveret af pigen. Hendes ansigt var indrammet af hendes lange brune hår med ildrøde spidser.

”Jex Brooks…” Sagde Jex, rakte sin hånd frem og kiggede afventende på hende.

”Roxie Burns…” svarede hun og tog Jexs hånd. Jex kiggede ned på deres hænder og fik øje på mærket. Dér på hendes arm. Hun var mærket ligesom han var. XIII.

”Nummer 13… så mødes vi.” Jexs øjne fandt Roxies, som var fulde af forvirring. Langsomt førte Jex sin hånd op til sin tShirt og trak ned i den, så X’et på hans brystkasse kom til syne. Roxie nikkede forstående og gik derefter tilbage til sin plads foran varmekilden.

Jex satte sig ned ved siden af hende, hvor de sad i stilhed i noget tid.

”Hvilken Mission?” Hendes stemme var gennemtrængende, og han rettede sit blik mod hende.

”Dræb Hinn…” Jex lagde mere tryk på, da han sagde Hinns navn. Hun kiggede med det samme op på ham.

”Det ser vidst ud som om vi er i samme båd,” sagde hun og smilte skævt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...