Skræmt til håfarve

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2013
  • Status: Igang
Lindsay er 25 år og har haft kræft.
Før hun fik kemoterapi var hendes hår helt hvidt, men da det vokser ud igen, er det kulsort.
Hun er allergisk overfor hårfarve, så den eneste anden måde hun kan få sin hårfarve tilbage, er at blive så skræmt at hendes hår bliver hvidt.
Men kan det overhoved lade sig gøre?

1Likes
1Kommentarer
234Visninger
AA

1. Kapitel 1: På hospitalet.

 

Lindsay satte sig op i hospitalsengen, stadig meget træt efter den 9. kemoterapi dagen før.
Hun kiggede ud af vinduet, og over på den gamle dame der næsten var død.
"Godmorgen Lindsay", sagde sygeplejersken, der lige var kommet ind af døren og gik hen til hende.
"Nå nu er alt dit hår faldet af", begyndte sygeplejersken,:"Men du er heldig, tænk du overlevede kræften, selvom du kun er 25 år".
Lindsay mærkede på sit hoved, jo alt håret var væk nu.
Det var faldet af lidt efter lidt, men nu lå hendes sidste hårtotter på hendes hovedpude.
Før hun fik kemoterapi havde hun det flotteste hvide hår, men nu havde hun ikke andet end et skaldet hoved.

"Hvornår vokser det ud igen", spurgte Lindsay.

"Åh, vel omkring et halvt år", svarede sygeplejersken, og gik over for at slukke for den gamle kvindes respirator, da hun allerede var død.

Lindsay gøs, et halvt år uden sine hvide lokker som hun var så stolt af, og som var de eneste af den farve, som ikke tilhørte en albino.

Hun kiggede ud af vinduet, og på den lille blåmejse der sad og sang på en gren.

Pludselig gik døren op og overlægen kom ind, en høj mand med fuldskæg og briller, helt ærligt en rigtig gammeldags type.

"Ok Lindsay, du ser ud til at være rask, så du bliver udskrevet imorgen", sagde overlægen og strøg sig over skægget.

Lindsay var lettet, endelig kunne hun komme væk fra den klamme, sterile lugt og de døende mennesker, som kun gjorde hende mere deprimeret end hun var.

Til frokost gik hun ned i cafeteriet, og tog en potion salat med kylling og kartofler, og satte sig ned ved siden af en lille dreng der også var indlagt med kræft.

"Har du også kræft", spurgte drengen.

"Ikke længere, jeg kommer ud fra hospitalet imorgen", svarede Lindsay og tog en mundfuld salat.

"Jeg har stadigvæk, og jeg er bange for at jeg ikke overlever", sagde drengen og begyndte at græde.

Lindsay var selv lige ved at græde, og sagde beroligende:"Du skal nok overleve, jeg er 25 og jeg er rask igen, så du skal ikke være bange".

Drengens ansigt lyste op, men han løb hen til sine forældre, lige bag efter. 

Lindsay var ikke særlig sulten, men hun måtte have noget, så hun havde energien til at tage hjem dagen efter.

Efter at have spist lidt mere og skubbet maden lidt rundt på tallerkenen, smed hun resterne af sin mad ud, og gik tilbage i sin seng, for at læse en bog.

Hun havde 3 bøger med: at overleve kræft, Harry potter og halvblods prinsen og en bog med dr. Seuss samlede historier, da hun var vild med dr. Seuss historier.

Lidt efter, da hun havde læst i dr. Seuss bogen, faldt hun i søvn og drømte om hvordan det ville blive at få sit hår tilbage.

Så kunne det flagre i vinden og hun kunne få den dreng, hun var forelsket i, som godt kunne lide hendes hår.

Og det sker snart, snart, sna...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...