In The Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Igang
En lille by, lige i udkanten af Amerika. Ikke meget sker der, folk lever deres dage, som de gjorde i sidste uge. Alle kender alle, og ingen er i tvivl om hvem der bor hvor. Ikke før der pludselig begynder at ske underlige ting i byen. Folk forsvinder, og bliver få dage efter fundet, med kroppen helt tømt for blod. Og det hele starter, da fem piger flytter til byen, midt om natten. {Det er en gammel historie jeg fandt på min computer, og så valgte at skrive om! Just saying xD}

8Likes
5Kommentarer
666Visninger
AA

2. Kapitel 1.

"Hvad synes i?" spurgte jeg, inden jeg sprang ud af bilen. Mørket havde for længst sunket sig over den lille, stille by. Inden længe ville bageren stå op, og lave morgenbrød som hver dag. Så ville mødrene stå op, for at starte med at gøre rent i huset, inden manden skulle på arbejde, og børnene i skole. Undtagen i weekenden, hvor de alle ville sidde og snakke sammen, måske tage i biografen. I denne by skete der aldrig forandringer.

Meg gik stille ud af bilen, mens hendes blik gled hen over huset. Så sendte hun mig et smil, inden hun endnu en gang kiggede på bygningen. En flot murstensbygningen der, til forskel fra de andre huse, havde store vinduer, hvor der hang tykke gardiner foran mig. De tre fra bagsædet kom også ud, mens de kiggede undersøgende på bygningen. Med et smil løb de to yngste hen mod huset, med deres kufferter i hænderne. Allerede i løbet af dagen havde jeg været der, til at løfte vores møbler ind. De andre havde haft travlt med at pakke resten ned.

Solen stod højt på himlen, og badede byen i sit blege lys. Solbrillerne dækkede mine øjne, mens jeg gled ud af lastbilen. Stille kiggede folk ud af deres vinduer, for at se hvordan den nye var. Om hun passede ind i denne by. Et skævt smil dukkede op på mine læber, mens jeg gik om bag lastbilen.

Let åbnede jeg den, og kiggede ind på møblerne. Her var alt lige fra senge, til malerier. Måske skulle jeg have haft en af de andre med alligevel? Det skulle trods alt ikke se for nemt ud for mig at flytte en hel seng.

Til min redning kom to unge fyre gående hen mod mig. Let kiggede jeg på dem gennem mine solbriller. Begge så godt ud. Stille smilede jeg til dem, inden jeg tog fat i sofaen. Som regnet skyndte de sig hen til mig, og den ene greb straks fat i den anden ende af sofaen. "Lad os hjælpe dig!" smilede han. Straks besvarede jeg det, inden jeg skubbede de mørke solbriller op i panden.

"Det ville glæde mig."

"Viggi! Stop med at stene, og kom ind og hjælp i stedet for!" råbte Charlotte igennem. Straks grinede jeg lidt, og greb min egen kuffert. Let lod jeg mit blik glide rundt. Gad vide hvor de hjælpsomme unge mænd var henne?

Indenfor gik alle grinende rundt, mens de prøvede at finde deres værelser. Jeg havde været så venlig at vælge hvor de hver især skulle bo, så det ikke ville blive et problem for os senere hen. Derfor gik jeg direkte ind på mit eget værelse, og smed min kuffert fra mig på min seng. De andre begyndte så småt at finde deres egne værelser. Kun Kira rendte stadig forvirret rundt. "Kira... ovenpå... overfor Aja." Straks smilede hun lettet til mig, og halvløb op af trappen.

Med hænderne i mine shorts lommer gik jeg ud af værelset, og hen til vinduet. Udenfor var alt mørkt. Folk havde ingen anelse om hvad der skete i huset, lige i udkanten af skoven. Huset lagde som det sidste, inden vejen stoppede, og der i stedet dukkede en stor skov op.

"Er du sikker på denne by?" spurgte en stemme pludselig. Jeg kiggede mig kort over skulderen, og mødte Megs blik. Straks smilede jeg til hende, inden jeg endnu en gang kiggede ud af vinduet.

"Ja... denne by er... perfekt." Et skævt smil dukkede op på mine læber, inden jeg let hviskede nogle få ord, for så at gå ind på mit værelse.

"Jeg er hjemme."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...