Stay (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Emily Sky, er datter af en meget stor musik producer. Det er ikke ligefrem hendes største glæde, for hun hader når alle de kendte skal på besøg i lang tid. Hun føler at de stjæler hendes far. Men heldigvis, har hun sin bedste veninde. Men det varede ikke så længe. Julie skulle have været der, da drengene fra one direction skulle komme, men der skete en bilulykke, som Julie desværre var en del af. Emily er lige ved at bryde sammen, og det hjælper ikke ligefrem, at drengene så skal på besøg og *stjæle* hendes far. Derfor beslutter hun sig for, at være så flabet som muligt, overfor drengene.

44Likes
21Kommentarer
3810Visninger
AA

2. What ??

Jeg sad i skolen, og gad virkelig ikke koncentrere mig. Julie var ikke i skole i dag. Hvilket bare gjorde skolen værre. For Julie var min bedste veninde, og jeg var altid sammen med hende. Hun var helt fantastisk.

Jeg blev vækket fra mine tanker, da en anden end vores lærer kom ind i klasse lokalet, og så lidt forvirret ud.

"Jeg er her, for at bedbringe en meget tragisk nyhed". Nu var det ikke kun hende der så forvirret ud, det var hele klassen. "Julie Bansson, døde desværre i går i en bilulykke" Da ordet døde, trang ind til min hjerne, var det som om min verden faldt sammen. Det var slet ikke gået op for mig, hvad jeg lige havde hørt. 

Jeg tog hurtigt min taske, og løb ud af klasseværelset.

Jeg kom ud på p-pladsen og ringede hurtigt efter min chauffør. 

Jeg satte mig ned på den kolde jord, og lænede mit hoved mod en mur. Julie, hun var det eneste jeg kunne tænke på lige nu. Hun var væk, og hun kom ikke tilbage. Jeg mærkede hurtigt de mange tåre falde ned af mine kinder, og det stoppede ikke.

Min limousine kom, og jeg satte mig hurtigt ind på bagsædet uden at sige et ord. Selvom jeg nok ikke ville kunne sige noget alligevel. Min chauffør hedder James, og er virkelig venlig. Han skulle ikke se mig være ked af det, så ville han bare spørge om jeg ville snakke om det, og ligenu var det, det jeg havde mindst lyst til.

Jeg vidste at drengene fra one direction ville komme i morgen. Men jeg ville helst undværre dem. De kendte der kom gik mig virkelig på nerverne, og de her drenge, kunne godt glemme alt om at vi måske kunne være venner. Den eneste jeg ville have, var Julie. Men hun var væk, og det var halvdellen af mig næsten også.

Min tanker blev afbrudt, da limousinen stoppede. 

Jeg steg hurtigt ud, og løb indenfor. Min far vidste det nok allerede, for han var hurtigt ude og kramme mig, og spørge om jeg var okay. Jeg nikkede bare svagt, men jeg tror godt han vidste, at jeg ikke var okay.

"Jeg går bare op på værelset og slapper lidt af" sagde jeg lavt og smilede svagt. Han skulle ikke være nede, bare fordi jeg var det. Selvom han nok var lidt nede over det allerede. For de kendte jo hinanden ret godt. Jeg havde hende jo med overalt.

Det var faktisk også meningen, at vi skulle tage til Spanien, den første uge drengene var her. Men nu var turen vidst aflyst, for jeg kunne umuligt tage afsted uden Julie, så ville jeg bare savne hende mere, hvis det var muligt.

Jeg tændte en masse små stearinlys, og et lidt større lys i vinduet. Jeg elskede musik. Men ligenu, havde jeg kun lyst til sørgeligt musik, så jeg satte Justin Bieber nothing like us på, og græd endnu mere. 

Jeg tog et billede frem af Julie, og satte det op på mit bord i en ramme. Jeg sad bare og gloede tomt på det. 

 Min far kom ind, og smilede lidt til mig.  "Ida, jeg har lavet lasagne, din livret". Det var tydeligt, at han prøvede at løfte stemningen. Men jeg havde ikke lyst til noget overhoved. Kun sørgelig musik, og billedet af Julie.

"Desværre far, jeg er ikke så sulten" sagde jeg hurtigt, og smilede skævt. "Okay skat, husk at få din søvn" han gik hen og kyssede mig på kinden, og gik så igen.

Jeg kiggede lidt ud af vinduet, og prøvede at finde en stjerne. Jeg plejede at sige at stjerne, var minder. Og lige nu, var den største stjerne Julie, og vores dage sammen.

Jeg gad virkelig ikke i skole i morgen, men måske ville det være sundt for mig, at komme ud fra mit værelse, og koncentrerer mig og skolen. Det kunne jo være at de andre i klassen kunne løfte mit humor lidt, men jeg tvivler. For når jeg kommer hjem, ville drengene fra one direction være der, og så ville de tage min fars opmærksomhed.

Jeg lagde mig forsigtigt ned i sengen, og lod tårende falde. Min pude blev lidt våd, men jeg lukkede bare øjnene, og prøvede at falde i søvn.

Det var meget svært at falde i søvn, for der var så mange tanker oppe i mit dumme hoved. Jeg gad bare ikke sådan nogle lorte drenge, som skulle komme og tro de ejede det hele. Niks, her er det mig der ejer det hele, og hvis de ikke forstår det, skal jeg nok lære dem det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...