Stay (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Emily Sky, er datter af en meget stor musik producer. Det er ikke ligefrem hendes største glæde, for hun hader når alle de kendte skal på besøg i lang tid. Hun føler at de stjæler hendes far. Men heldigvis, har hun sin bedste veninde. Men det varede ikke så længe. Julie skulle have været der, da drengene fra one direction skulle komme, men der skete en bilulykke, som Julie desværre var en del af. Emily er lige ved at bryde sammen, og det hjælper ikke ligefrem, at drengene så skal på besøg og *stjæle* hendes far. Derfor beslutter hun sig for, at være så flabet som muligt, overfor drengene.

44Likes
21Kommentarer
3727Visninger
AA

18. So romantic and yet....

Vi havde spist op, begge to, Liam havde faktisk taget en portion til. Men jeg var bare glad for, at han spiste mere end mig.

Vi lå sammen på værelset og så tv. Jeg lå på hans bryst og han nussede mig op af armen. Vi så en tv serie, jeg havde valgt den, selvom jeg næsten havde glemt hvad vi så. For jeg var fuldstændig afslappet. Perfekt.

Jeg lagde armen om ham, og krammede ham. "Det er utroligt at vi er her" sagde jeg, lagde armene på hans bryst, og kyssede ham blidt.

"Mmm, og vi er alene helt til i morgen" Sagde Liam og vendte mig om, så han kiggede ned på mig.

Han lod sit ansigt komme tættere, så jeg lagde mine arme om nakken på ham. Jeg hev ham ned til mig, og lod vores læber mødes. Hans læber var bløde.

Han udviklede kysset, og det blev mere intimt. Han nussede mig op af siden. Det kildede en smule, hvilket fik mig til at smile i kysset.

Det var helt perfekt, det kunne ikke blive bedre.

Han trak min bluse af mig, og jeg gjorde det samme med hans. Vi fortsatte sådan til der ikke var mere at tage af.....

 

***

 

Jeg vågnede ved siden af Liam. I en seng der ikke var min, den var bedre. Ikke blødere, men det var på en måde vores seng, og det kunne jeg godt lide.

Jeg kunne huske alt fra i går. Det hele, ned til sidste detalje. Hver et kærtegn, hver en bevægelse.

Jeg smilede af tanken, og fjernede forsigtigt dynen. Det gik op for mig at jeg stadig var nøgen. Så jeg gik hen til min kuffert, for at finde noget undertøj.

Jeg gik ud på badeværelset, og startede vandet. Jeg ventede få sekunder, og så var vandet varmt nok til at jeg kunne gå derind.

Jeg tog en masse shampoo i håret, så mit hår ville dufte godt.

Jeg steg ud af badet, og greb det håndklæde fra i går. Jeg tørrede kroppen og satte det om håret. Jeg tog underbukserne og bh'en på, og prøvede at tørre mit hår en ekstra gang med håndklædet.

Jeg hev håndklædet af håret, og fandt en børste frem.

Et par kolde hænder gav mig et lille chok så jeg gispede. Det var Liam der havde lagt armene om mig bagfra. Hans hoved hvilede på min skulder. Jeg grinede lavt og vente mig om . Jeg kunne mærke hans mave mod min.

"Jeg går i bad" sagde han og kyssede mig i panden. "Så laver jeg morgenmad" sagde jeg og grinede.

Jeg forlod værelset, og gik nedenunder.

Jeg åbnede køleskabet, og fandt nogle æg frem. Jeg kiggede i mange skuffer og skabe, og fandt tilsidst nogle boller og en pande.

Jeg slog æggende ud, og satte bollerne i oven. Jeg fandt tingene der skulle på bordet, og satte dem over.

Jeg tog æggende af panden, og lagde dem på en tallerken, og derefter tog jeg bollerne ud af ovnen. Liam kom ned af trappen, og smilede til mig.

"Jeg er vildt sulten" sagde Liam og satte sig ned. "Det var godt" sagde jeg og smilede. Jeg tog bollerne over, og gav Liam nogle af spejlæggene.

"Hvornår tror du de andre drenge kommer" spurgte jeg og og noget af mit æg. I det samme Liam åbnede munden, kom drengene styrtende ind af døren.

Jeg kunne høre dem snakke, men ikke om hvad. "De er svære at styre" sagde Liam lavt, og sendte mig et undskyldende smil. "Det er okay" sagde jeg og sendte han et beroligende smil.

Drengenes smilende ansigter kom til syne. "Hej drenge" sagde jeg og smilede til dem.

"Vi kunne altså ikke vente med at komme, vi kedede os i går da i ikke var der" sagde Niall.

Jeg rejste mig op, og gik over og krammede ham. "Det er vel i orden" sagde jeg og smilede. Liam rejste sig også, og gik hen til drengene. "Hva' så" sagde han og grinede.

Det var ret hyggeligt at de kom. Men også lidt trist at de kom så tidligt, det kunne være rart med en smule mere tid.

Jeg havde regnet med at fortælle ham hvad der var sket, men det gør jeg så ikke alligevel. I hvert fald ikke nu.

"Klokken er altså også halv to" sagde Louis og gav mig et kram. "Hvad!" sagde jeg, og kiggede over mod et ur der hang på væggen. Shit, den var allerede så meget. "Nå" sagde Liam, og kiggede på sin mobil.

"Nå, lad os lave noget" sagde Zayn.

 

***

 

Der var kun gået tre timer. Jeg var ved at gå amok. Vi var i gang med at se film. Og Harry ødelagde det, han blev ved med at komme med hentydninger.

"Jeg henter noget at drikke" sagde Liam og rejste sig. Harry rejste sig, og gik efter ham ud i køkkenet. Inden han forlod stuen sendte jeg ham et alvorligt blik.

Der var helt stille ud over den lyd der kom fra filmen. Men lige pludselig, kunne jeg høre Liam sige et eller andet, det var utydeligt hvad han sagde, men det var helt sikkert ikke godt.

Jeg rejste mig med det samme, og gik ud i køkkenet. Drengene gik også med, de havde sikkert også hørt det.

"Hvad sker der" sagde jeg da jeg kom derind. Liam vendte sig, og jeg vidste med det samme hvad der var sket. Harry, han var sket. Liam øjne var blanke, og Harry stod der bare. Ligeglad. "Hvad er der sket" sagde jeg for en sikkerhedsskyld. "Det ved du godt, har han ret" sagde Liam med en næsten knækkende stemme. "Nej, det har han ikke" sagde jeg og fik tåre i øjnene.

"Lad nu hver" sagde Harry og kiggede på mig. En tåre trillede ned af min kind.

"Okay hvad sker der" sagde Niall og trådte frem. "På klubben, mig og Emily kyssede" sagde Harry, og kiggede næsten alvorligt på Niall. Han var alt for god til at lyve.

Flere tåre trillede ned af mine kinder. "Liam det er løgn, han kyssede mig, men jeg skubbede ham væk, du bliver nød til at stole på mig". Liam stod bare stille, som frosset. Med tåre i øjnene.

"Sig nu forhelvede sandheden Harry!!" sagde jeg vredt. "Ikke det sprog" sagde han og løftede øjenbrynene.

"Fortæl ham nu sandheden" sagde jeg og lod et hulk forlade min mund. "Det har jeg gjort" sagde han og løftede på skuldrende. "Liam, tro på mig" sagde jeg og gik et skridt hen mod ham. Men han tog bare et skridt tilbage. Han stolede ikke på mig.....

"Okay" sagde jeg. Jeg rystede over hele kroppen, og havde ingen kontrol over mine tåre, jeg kunne ikke stoppe dem i at komme ud. Harry stod i dørkammen ud til entreen, og kiggede bare.

Jeg gik med hurtige skridt derover, og fik skubbede mig forbi ham. Men han greb fat i min hånd, så jeg blev hevet om mod ham. "SLIP MIG!!" råbte jeg højt, og hev min hånd til mig. "Emily" sagde han forsigtigt. "Du har fået din vilje Harry, du har ødelagt mig" sagde jeg, og med et, var jeg ude af døren.

Jeg tog hurtigt mine sko på, og smækkede døren. Jeg kunne se Harry og Niall komme hen mod døren, men jeg var allerede på vej væk. Det jeg lagde mest mærke til var Liam der kiggede efter mig. Men han stod stadig stille.

Niall styrtede indenfor igen, og kort efter satte han sig ind i sin bil, og startede den.

Jeg var ret langt væk allerede. Jeg var drejet om et hjørne, og kunne ikke se huset længere. Irriterende nok havde jeg aldrig været her før, så jeg vidste ikke hvor fanden jeg kunne gå hen.

Jeg kunne se billygterne komme bag mig. Men jeg ignorerede dem.

Bilen kom op på siden af mig, og Niall kom til syne, da han rullede vinduerne ned. "Em, kom ind i bilen" sagde han med en alvorlig stemme. "Nej" svarede jeg, og blev ved med at gå.

"Hvis det skal være på den måde, så fint" sagde Niall, og så stoppede bilen. Niall kom ud, og hen til mig. "Ind i bilen" sagde han og kiggede mig i øjnene. "Nej" svarede jeg igen. Men Niall gav ikke op, han løftede mig, hen til bilen.

"Niall, sæt mig ned!" sagde jeg irriteret. "Nej" sagde han og ignorerede mig fuldstændig.

Han satte mig ind i bilen, og på få sekunder havde han klikket min sele, sat sig ind, og låst bilen. "Jeg nægter at køre tilbage" sagde jeg og stirrede bare ud ad bilen. "Okay, det er i orden, så kører vi en tur" sagde han. Jeg kunne mærke hans øjne på mig, så jeg kunne ikke lade være med også at kiggede på ham. Han sendte mig et smil, og startede bilen.

Jeg blev en smule varm om hjertet, jeg havde ingen ide om hvorfor han var så sød ved mig.

"Hvad er der sket" spurgte han mig, og kiggede bekymret på mig.

"Du ved, da vi var på klubben sammen, da du ikke var derude kom Harry ud, og kyssede mig, jeg skubbede ham selvfølgelig væk. Han bliver ved med at sige at jeg er vild med ham, jeg kan godt lide ham....men kun som en ven, altså ikke mere....men det var sådan det var"..

"Okay, jeg forstår. Dueh....Bare så du ved det, Liam er bare bange for at miste dig, det er derfor han er helt ude af den" sagde Niall og sendte mig et smil. Jeg kiggede ud af vinduet, og så at det begyndte og regne. "Måske" sagde jeg lavt, og kiggede ned i mine hænder.

"Jeg ved godt Harry virker slem, men han er altså god nok. Han vil ikke gøre dig ked af det, det ved jeg, sådan en type er han ikke" sagde Niall og lagde sin hånd på min skulder.

"Hmm" mumlede jeg bare, og ignorerede ham en smule. Harry var slem, eller...hans gerning var virkelig slem.

Jeg ville virkelig ikke miste Liam. På ingen måde. Det var ham der havde hjulpet mig, hjulpet mig ud af perioden som ikke havde en udgang. Kun Liam.

 

Harrys synsvinkel

 

Hvad havde jeg gjort....

Emily var ked af det, jeg havde knust hende. Uden at tænke havde jeg gjort det. Stakkels Liam, han sidder i stuen med drengene og er ked af det. Hvis jeg kender ham ret tænker han en helt del lige nu. Han ved ikke at Emily har ret.

Men hvad skulle jeg gøre. Jeg ved det ikke. Det var forkert det jeg havde gjort, så forkert som det kan blive. Knust pigen jeg kan lide, ødelagt min bedste vens forhold. Og værst, alle er kede af det. På grund af mig.

Jeg kunne ikke lade være med at håbe hun snart kom tilbage. Bare Niall havde fået hende ind i bilen. Tanken om at fortælle Liam sandheden irriterede mig, men alligevel, så var det hårdt at bære rundt på.

 

Liams synsvinkel

 

Hvorfor. En af dem fortalte ikke sandheden. Men hvem af dem. Det er spild af tid at være sur på dem. Men det var umuligt ikke at være det. Jeg ville ønske hun var her lige nu. Emily, jeg havde såret hende ved at ignorere hende.

Jeg ville ikke miste hende, og det eneste jeg kunne gøre, var at håbe, håbe på at hun ikke løj.

Jeg tog en dyb indånding, og rejste mig. Jeg gik med hurtige skridt hen til Harrys værelse. Drengene var lige efter mig, nok mest for at sikre at der ikke skete noget alvorligt.

"Harry, jeg har brug for svar, lyver du, jeg mener det seriøst!" sagde jeg og kiggede på ham alvorlig.

Han kiggede bare på mig. Jeg var begyndt at opgive det alvorlige udtryk, og i et, gav jeg op. Jeg havde brug for at være alene.

Velvidende om at drengene var der, styrtede jeg ind på mit værelse, og smækkede døren. Jeg sparkede det tøj der lå på gulvet over i hjørnet af værelset. J

Jeg gik ud på badeværelset, og så Emilys parfume på bordet. Jeg duftede til den, og et billede af Emily dannede sig i mit hoved. Jeg kiggede mig i spejlet, og så mine øjne blive blanke....

Jeg satte parfumen fra mig, og gik ind på værelset igen. Fuck....

 

Emilys synsvinkel

 

Jeg anede ikke hvor vi var, men ikke langt fra huset. Der var ikke andre huse i miles omkreds, men en masse træer.

Regndråberne trillede langsomt ned ad ruden, og forsvandt tilsidst, hvorefter der kom nye. Ligesom mine tanker. De kom, og gik langsomt ud, hvorefter der kom nye.

Det hele gik så langsomt. Det var som om alt lyd var lukket ude, jeg kunne kun høre mit tunge åndedræt  og mine tanker.

"Okay, jeg tror det er på tide at tage tilbage" sagde Niall og lagde en hånd på min skulder.

Jeg rettede opmærksomheden mod ham, og nikkede langsomt. Han havde nok ret, vi havde været her ude i cirka to timer.

Jeg kunne se huset, og fik en smule tåre i øjnene. Jeg gad ikke tilbage endnu. Jeg kiggede panisk på Niall. Han sendte mig et beroligende smil, og gav mit lår et klem. "Det skal nok gå" sagde han og smilede. "Okay" sagde jeg kneb øjnene hårdt sammen for at få tårerne til at forsvinde.

Bilen stoppede, og Niall steg ud, og det samme gjorde jeg. Han tog min hånd og sendte mig et smil.

Jeg tog en dyb indånding, og åbnede døren. Jeg tog mine sko af, og kunne mærke en klump danne sig i min hals.

Jeg kunne høre skridt komme hen mod entreen, og få sekunder efter, så jeg Louis og Zayn. "Er du okay" spurgte Zayn og sendte mig et skævt smil. Jeg trak en smule på skuldrende, og kunne høre en dør gå op.

Harry kom ud i entreen, og med det samme faldt en tåre fra mit øje. Harry tog en hurtigt skridt hen mod mig, men Niall stillede sig foran mig, som en mur, og sendte ham, *Giv Hende Tid* blikket.

Forsigtigt skubbede jeg Niall til side, og kiggede på Harry. Han kiggede undskyldende på mig, så jeg flyttede mit blik mod jorden.

Jeg skubbede mig forsigtigt forbi ham, og forbi de andre drenge. Jeg kunne mærke deres blikke, men jeg fortsatte hen til trappen, og op til mit og Liams værelse.

Jeg åbnede forsigtigt døren, og gik ind. Liam sad på sengen med ryggen til. Han havde høretelefoner i. Jeg gik forsigtigt hen til sengen, og kiggede på ham. Han havde lukkede øjne.

Jeg satte mig på sengen, og så ham åbne øjnene. Jeg hev ham hurtigt ind i et kram, og kunne ikke stoppe et hulket der forlod min mund. Han tog hurtigt sin musik ud af ørerne, og lagde sine arme om mig. "Undskyld, jeg skulle have fortalt dig det med det samme" sagde jeg og igen slap et hulk ud. "Shhh" sagde Liam, og hev mig helt ind til sig.

Han kyssede mig blidt på skulderen, og gav mig kort et klem. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, og prøvede at få det ind, at det nok skulle blive godt igen.

Liam træk sig fra mig, tog blidt fat i min kæbe og kiggede mig i øjnene. "Jeg stoler på dig" sagde han lavt.

Drengene kom kom ind, og kiggede forvirrede på os. Liam lagde armene om mig, og kiggede på drengene. "Vi er okay" sagde han, og kyssede mig i håret. Niall sukkede lettet, og sendte mig et venligt smil.

"Emily, må jeg ikke lige snakke med dig" spurgte Harry, og kiggede på mig.....

"Jeg......". Jeg sukkede dybt.

Jeg vidste det ikke.....

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ja, sådan kan det også gå.

Hvad synes i om Harrys opførsel ???

Tak fordi i læser med <3 <3 <3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...