Stay (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Emily Sky, er datter af en meget stor musik producer. Det er ikke ligefrem hendes største glæde, for hun hader når alle de kendte skal på besøg i lang tid. Hun føler at de stjæler hendes far. Men heldigvis, har hun sin bedste veninde. Men det varede ikke så længe. Julie skulle have været der, da drengene fra one direction skulle komme, men der skete en bilulykke, som Julie desværre var en del af. Emily er lige ved at bryde sammen, og det hjælper ikke ligefrem, at drengene så skal på besøg og *stjæle* hendes far. Derfor beslutter hun sig for, at være så flabet som muligt, overfor drengene.

44Likes
21Kommentarer
3728Visninger
AA

7. My memorise

Jeg vågnede op, med en mild hoved pine, og en underlig trang til chokolade. Jeg tog mig til hovedet, og tænkte tilbage på igår. Jeg kunne tydeligt huske at jeg havde det pisse sjovt.

Jeg tænkte lidt videre, og fandt så ud af hvodan jeg havde fået fat i en taxi, og at jeg så forhelvede også fortalte det til dem. Jeg var nærmest lykkelig over at jeg ikke var mere fuld igår. Tænk hvad jeg kunne have lavet. Det ville ikke være fedt at vågne op til.

Jeg tog min hånd ned til min kind, og kunne næsten mærke en varme, som bredte sig til mine fingre. Det var Liams kys. Jeg kunne ikke glemme det, og det var jeg faktisk lidt glad for. Jeg ved ikke hvorfor jeg havde det sådan. Men følelsen af at blive lagt mærke til, og være med til noget, uden Julie, var anerledes, men ikke helt dårligt.

Jeg var ikke vandt til at blive tænkt på af andre end Julie og min far. Min mor, som jeg ikke er i kontakt med mere, har også altid været et ømt punkt for mig Men Julie hjalp mig ud af smerten. Min mor havde forladt min ar og jeg da jeg var seks år, og lige meget hvor lille nogen synes det var, var det en stor smerte, som jeg var alene med, men Julie gjorde mig glad, og fik mig til at føle mig meget elsket igen.

Lige meget hvor dumt det lød, så jeg en mulighed for at Liam kunne være den som kunne hjælpe mig. Jeg ville aldrig glemme Julie. Hun vil altid være et manglende stykke i mit hjerte, når hun forlod mig på den måde. Men hvis Liam kunne være en hjælpende hånd, og en der ville tilbringe tid sammen med mig, bare for en kort stund, ville gøre mig lykkelig. For tanken om at blive tænkt på, var fantastisk, også selvom jeg ikke vidste hvor meget Liam tænkte på mig. Jeg håbede bare han synes jeg var en god ven. Alt andet ville blive for indviklet.

Jeg tog mig sammen, og fik min dovne krop over til spejlet. Jeg lignede ikke ligefrem lort, men jeg var virkelig tæt på. Så jeg besluttede mig for at gå ud og tage et bad.

Jeg tog tøjet af, og tændte for vandet, jeg ventede lige på at det skulle blive varmt, og så trådte jeg ind, og lod vandet løbe ned af mig. Jeg fik hurtigt fornemmelsen af renhed. Så jeg begyndte at vaske mit hår.

Jeg kunne høre en komme ind på mit værelse, og jeg gik fuldstændigt i panik. "Emily, der er morgenmad" kunne jeg høre Harry og Louis råbe. Jeg kunne høre de andre drenges fodtrin, så jeg skyndte mig og råbe. "Fuck af, jeg er i bad, jeg kommer lige om lidt". "Vi kommer ind nu" sagde Louis og trampede hårdt i gulvet for at understrege at han kom.

Jeg tog hurtigt et håndklæde om mig, og stillede mig foran døren. Jeg lod Louis åbne den, og så han fik et lille chok. "Tak" sagde jeg, og grinte. 

Jeg gik over til mine skuffer, og fandt noget tøj. "Hallo, jeg skal klæde om" sagde jeg og kiggede med store øjne på drengene. "Ja ja, det gør du bare" sagde Harry og prøvede at kigge overbevisende på mig. "Haha" sagde jeg, og gik ud på badeværelset, og tog hurtigt tøjet på. 

Jeg gik ud igen, og fik nærmest et chok da Louis stod med hovedet lige foran døren. "Gengæld" sagde han og grinede hånligt. "Hvorfor fanden er i her stadig, det kan vel ikke være så svært at fucke af, når jeg skal have tøj på" sagde jeg vredt, og åbnede døren, og gik ned af trappen.

Jeg vendte mig om midt på trappen, og kiggede på drengene. Mest Liam, som stod og smilede til mig. Det gjorde de faktisk alle sammen, men jeg lagde mest mærke til Liam. 

"Gid jeg var jer, jeg skal i skole i morgen" sagde jeg og lavede hunde øjne. "Vi kan da komme og hente dig efter skole, din far har alligevel bedt os om at sige til dig at du skal handle" sagde Niall og smilede til mig, virkelig glad. "Så siger vi det" sagde jeg, og løb så ned i køkkenet. 

"Jaaaa, bacon og æg" sagde jeg, da jeg med det samme kunne dufte det. "Ja, jeg ved jo du elsker det" sagde min far, og kyssede mig på kinden. 

Jeg kunne mærke at hoved pinen var blevet mildere, men trangen til chokolade blev bare større. "Vent lige" sagde jeg, og rejste mig fra bordet. Jeg vidste at det var mærkeligt at spise chokolade før morgenmaden, men hvorfor ikke, det havde vi jo muligheden for at ændre nu. Jeg ledte i skabende. Men gav så en irriteret lyd fra mig da jeg ikke kunne finde den.

"Er det den her du leder efter" sagde min fra, og åbnede køleskabet, og rækkede mig noget chokolade. "Jaaa" sagde jeg, og åbnede den. "Værsgo" sagde jeg, og lagde et stykke på alle drengenes tallerkener. 

"Chokolade, før morgenmaden" sagde Harry og kiggede mærkeligt på mig. "Ja hvorfor ikke" sagde jeg, og satte mig igen. "Den er jeg med på" sagde Niall, og spiste det hurtigt. Jeg grinede lidt over det, og så spiste jeg mit stykke. Det smagte bedre end det nogensinde havde gjort. 

Jeg begyndte så at spise den normale mad, som selvfølgelig også smagte godt, eftersom jeg synes det er noget af det bedste man kan få til morgenmad.

Mit humør skiftede hurtigt til et lidt mere neutralt humør, da jeg kom i tanke over at Julie var blevet begravet, i går, men jeg havde skubbet tanken langt væk. Men jeg ville gerne ned og se det, lige meget hvor følelses ladet det ville blive.

"Tak for lækker morgenmad" sagde jeg og rejste mig fra bordet. Jeg skyllede hurtigt min tallerken af, og løb op på værelset. Jeg tog hurtigt min mobil, og nogle blomster jeg havde i en flot vase.

"Jeg går, vi ses senere" råbte jeg og åbnede døren. Jeg kunne høre min far råbe et eller andet, men jeg ignorerede det, og skyndte mig afsted.

Jeg tog noget musik i ørerne, og tog min hætte på. Jeg gik hurtigt ned mod kirkegården, som lå okay tæt på hvor vi boede. Min far og jeg havde betalt for gravs pladsen, og gravstenen. Selvom jeg ikke kom i går, ville jeg gerne føle at hun var tæt på.

Jeg kom op til indgangen til kirkegården, og kiggede få sekunder op i himlen, før jeg gik ind.

Jeg vidste hvor hun lå, så det var meget nemt at finde. De sidste skridt hen mod gravstedet, gik jeg langsomt og tungt. Jeg fik en lille trang til at vende om, men jeg tog mig sammen og gik derhen. Tårerne og hulkene kom hurtigt, men jeg havde høretelefoner i, så jeg ikke kunne høre det så godt. På gravstedet stod der: I've always told you, you were my angel, but im broken, that it became true. Det var mig der havde bestemt det, for det var sådan jeg følte, knust over hun nu ikke var her mere.

Jeg holdt mig for munden, og satte mig ned på hug, for at ligge blomsterne forsigtigt på. Jeg lagde en halskæde som jeg havde tænkt mig at give hende i Spanien, på gravstedet. Hun skulle havde den, lige meget hvad. Jeg ville se hende hver dag, og jeg besluttede mig med det samme, at jeg skulle komme her, hver morgen før skole. Så kunne jeg se hende, og fortælle hende hvordan det hele var, og gik.

Jeg tørrede de mange tåre væk fra mine kinder, men der kom flere og flere, så jeg gav op. Jeg rejste mig op, og sendte gravstedet et luftkys, mens jeg begyndte at gå over mod udgangen.

Jeg åbnede den tunge port, og gik hjemad. Jeg sagde ingenting, men tårerne trillede stadig. Det føltes som om jeg var ved at blive sindssyg, min hjerne blev ved med at råbe Julie.

Det stoppede først da jeg smækkede hoved døren til vores hus i med et smæk. Jeg løb op på værelset, og lukkede døren. Jeg smed hurtigt min mobil, og gik over til mit stereo anlæg. Jeg havde låst døren, for så ville jeg ikke blive afbrudt. Jeg startede hurtigt California king bed. Jeg havde virkelig trang til at smadre et eller andet. Jeg ville væk, men jeg ville gerne være her.

Et højt og forvirret skrig forlod mine læber, og så kunne jeg høre min hjerne råbe Julie igen. Jeg kunne svagt høre en banken på min dør. Jeg råbte igen før jeg gik hen til døren og åbnede den, hvor tre meget forvirrede drenge stod og stirrede, men råbende om Julie blev ved.

Et støn efterfuldt af et hulk forlod mine læber, og en tåre trilled igen ned af mine kinder. "Hvad er der sket" sagde Liam ,der stod foran mig, og trak mig ind i et kram. Råbende om Julie stoppede med det samme da ham lagde armende om mig, og jeg kiggede forvirret rundt.

"Jeg ved det ikke" sagde jeg og gik tilbage på mit værelse, hvor Liam, Harry og Zayn fulgte efter. "Hvor var du før" sagde Liam, og kiggede tvivlende på mig. "Jeg var nede og besøge Julie" sagde jeg, og prøvede at lade være med at bryde samme foran dem, men det var nærmest som en umulig opgave.

Jeg tog mig til hovedet, og prøvede at flygte. Flygte væk fra mine tanker. Men det kan man jo ikke. Jeg sukkede dybt, og rejste mig så op. "Her Emily" sagde Liam, og hev mig igen en i et trygt kram. Jeg nåede lige at se hans beskyttende ansigtsudtryk inden jeg stod mellem hans arme. Jeg lagde mine arme om ham, og følelsen af at være med nogen, omringede mig.

"Vil du ind og se en film på mit værelse" sagde han og kiggede på mig med et smil. "Meget gerne" sagde jeg og kunne mærke en varme inde i mig. "Tak" sagde jeg og kiggede op på Liam med et taknemligt smil. "Til hver en tid" sagde Liam og kiggede på mig med et sødt smil. Jeg kunne ikke lade være med at lade et kæmpe smil brede sig i mit ansigt, glæden var for stor, det var umuligt at holde inde.

Vi gik ind på Liams værelse, og han gik hurtigt hen til sin taske. "Vil du se white chick, det er en af mine ynglings film" sagde han og kastede den over til mig. "Ja" sagde jeg og smilede. Jeg havde hørt om den, og den lød virkelig sjov.

"Perfekt" sagde Liam og satte den i. Han spolede forbi alle de mega kedelige reklamer der var før filmen. Jeg forstår heller ikke hvorfor de laver dem, alle hader dem, så hvorfor så lave dem. Ja, ja, de får penge for det, men de får vel nok penge i selve filmen.

Han løb tilbage, og smed sig i sengen ved siden af mig. Han så lidt mærkelig ud, som om han prøvede at lave hoved spring. Så vendte han sig om og kiggede på mig, med sådan et, er jeg ikke sej, blik, som fik mig til at grine. "Hvor er du sej" sagde jeg, og kunne ikke lade være med at smile.

Filmen startede, så jeg satte min koncentration over mod tv'et, og begyndte at følge godt med i filmen. Det føltes hele tiden som om han kiggede på mig, men jeg havde ikke lyst til at kigge, jeg synes det ville være lidt pinligt.

Filmen var faktisk endnu bedre end det folk havde sagt den var. Den var sjov, den var en smule romantisk, men på en sjov måde. Egentlig, var alt i den bare lidt sjovt.

Da filmen sluttede, ærligt nok, var jeg lidt sulten. "Liam, er du også lidt sulten" sagde jeg og kiggede på ham med store øjne. "Ja, jeg er faktisk meget sulten" sagde han, og tog filmen. "Okay, kom med ind i køkkenet" sagde jeg og stillede mig over i døren. Han kom hurtigt over til mig, og så løb jeg ned i køkkenet, med ham susende efter mig. Det var næsten som fangeleg.

Jeg løb så hurtigt jeg kunne ned af trappen, men desværre fangede han mig lidt efter trappens slutning. Han løftede mig op, og grinede. 

"Nå, kom så" sagde jeg, og trak ham overmod køkkenet. Jeg kiggede lidt rundt i de mange skabe. Jeg ville gerne havde noget pasta. Jeg tog kiggede ind i et skab for at finde det. Jeg tog hovedet ud af skabet, og kiggede på Liam. "Forresten, undskyld, det der lille anfald" jeg kiggede ned i jorden, og synes egentlig det var lidt akavet at jeg opførte mig sådan. "Det skal du slet ikke tænke på, nu skal jeg hjælpe" sagde Liam, og smilede mens han kom hen, og tog pastaen ned, der stod på øverste hylde. "Tak" sagde jeg og bøjede hovedet taknemmeligt.

Jeg fandt hurtigt en gryde, og satte pastaerne over. Jeg dækkede hurtigt bord, og satte vand og ketchup på bordet. Jeg stod bare og ventede på, at pastaerne ville blive færdige. Det ville være sejt hvis de kunne laves på to sekunder. 

Liam kom over og prikkede mig i siden. Det kildede, så jeg sprang væk. "LIAM" sagde jeg og kiggede på ham med store øjne. "Nå, er du kilden" sagde Liam, og løbover til mig, og begyndte og kilde mig. Jeg skreg, og grinte, og kunne ikke lade vær'. "Sto...stop" råbte jeg, og kunne næsten ikke få vejret. Jeg greb ud efter ketchup flasken, og sprøjtede en stor klat lige i hovedet på ham. 

"Ej, undskyld Liam" sagde jeg, og var selv lidt forvirret over min handling. "Det gør ikke noget, det giver mig bare ret til at gøre det her" sagde han, og tog vanddunken, og hællede det ud over mig. "SHIT, LIAM" råbte jeg højt. Drengene kom ind i køkkenet, og kiggede forbavsede på os. "Hej" sagde jeg og kiggede uskyldigt på dem. Liam flækkede af grin, og det gjorde jeg også, det var umuligt at holde inde.

"Jeg er helt våd" sagde jeg, og grinede endnu mere. Jeg stoppede først da jeg kunne høre pastaen koge over, så jeg skyndte mig over for at tage den af, og sætte den på bordet. Jeg tog en ske, og tog en pasta op fra gryden. Vent lige drenge, nu skal jeg visse jer, hvordan jeg plejer og tjekke om de er færdige. Jeg kastede den over på væggen, og så trillede den ned. "Perkekte" sagde jeg, og satte mig igen. 

"Du er altså mærkelig" sagde Liam og smilede til mig. "Det er du måske ikke, Hr. Ketchup" sagde jeg, og grinede mens jeg tog noget pasta på vores tallerkener. Det var vist godt, at jeg regnede med at i kom" sagde jeg, og kiggede på de andre drenge, og satte gryden i vasken.

"Jeg er vildt sulten" sagde Niall, og tog hurtigt noget mad i munden. Jeg kunne ikke lade være med at smile over deres tilstedeværelse, det var sjælendt jeg sad sammen med så mange mennesker, som jeg egentlig godt kunne lide.

Jeg havde glemt alt om at jeg var våd, men jeg var faktisk også ligeglad. 

Drengene fik hurtigt spist op, og jeg prøvede at følge med. Men efter vi alle var færdige, spurgte jeg hvad de ville lave. "Fodbold" udbrød Harry, og rejste sig. "Okay, jeg henter en bold". Jeg løb ind i vores spille rum, og fandt en fodbold frem. Jeg løb udenfor med det samme, og begyndte og spille lidt rundt med den. "Kan i noget" sagde jeg, da drengene kom ud. Jeg skød bolden i mål, og smilede stolt over, at have ramt mål, selvom der ikke var nogen målmand.

"Okay, her er holdene, Liam, Zayn, Emily mod mig, Louis og Niall" sagde Harry og smilede flabet, og overlegent, som om han allerede have vundet, men vi skulle vise ham...

 

***

 

Vi havde spillet virkelig mange timer, og jeg havde det meget varmt, så jeg havde smidt min hættetrøje. Desværre fik Harry ret, hans hold vandt faktisk. Men jeg skulle nok få revanche en dag.

Ligegyldigt hvad, synes jeg det var fedt og spille. Jeg elskede faktisk, at spille fodbold, lige meget hvor lidt jeg spillede det, så var det sjovt. Man forbrændte også en masse kalorier, og hey, hvem vil ikke det.

Jeg vidste ikke rigtigt hvad vi skulle lave nu. Vi var alle totalt trætte, så vi lå bare på græsset, og kunne føle solen, og snakke. Selvom vi ikke snakkede.....Vi nød bare hinandens selvskab. Det var perfekt.

"Vi har hele dagen, hvorfor ikke tage på stranden" sagde Niall, og rejste sig. "Prøver du og få mig til at gå i bikini" sagde jeg og lavede store øjne. "ej det er bare gas" sagde jeg og grinede. "Så henter vi vores ting nu" sagde Liam, og rejste sig, og rækkede mig sin hånd. Jeg tog i mod den, og blev hevet op. "ses lige om lidt" sagde jeg og løb indenfor.

Det var dejlig koldt indenfor i forhold til vejret udenfor. Jeg brød mig egentlig ikke særlig meget om stranden, for jeg var altid bange for at der var krapper, og søpindsvin, på bunden. Men på den anden side, var det perfekt vejr til det, og det ville være dejligt at blive køldet af, og ærligt talt, så ville jeg meget gerne lave noget andet end, at ligge og dase hele dagen.

Jeg havde skiftet til bikini, indenunder mit tøj, så jeg ikke behøvede at finde et toilet for at skifte deroppe. 

Vi sad nu i bilen, og hørte højt musik, jeg var blevet taget i at have en af deres cd'er, men altså, sådan e havde alle da, eller hvad....?

Vi kom til stranden, og fandt et sted langt væk fra alle andre, det ville være irriterende konstant at blive forstyrret. Vi havde en masse hånklæder med, så vi lagde dem ud, som et stort tæppe, og så satte vi os lige.

"Hvor er dit one direction hånklæde" sagde Liam og prikkede mig i siden. "LIAM, det var en hemmelighed, og til din info, var det en drille gave" sagde jeg og kiggede surt på ham. Jeg kunne høre drengene grine lidt, så sjovt var det jo slet ikke.

"Nå, lad os komme i vandet" sagde Niall og havde allerede fået trøjen af, og var på vej ned i vandet. 

"Der er et toilet HELT derovre" sagde Harry og pegede mens han stirrede på mig. "Meget sjovt, jeg har bikini indenunder" sagde jeg, og kneb øjnene sammen. Jeg trak min t-shirt over hovedet, og tog mine shorts af. Drengene løb ned i vandet, men jeg gik bare derned. Jeg var godt igang mede at ombestemme mig, og sige nej til at komme i. Jeg havde virkelig ikke lyst til at træde på noget.

"Øhm, drenge, jeg tror bare jeg bliver oppe" sagde jeg, og vendte mig om. "Nej, kom i, vandet er skønt" sagde Zayn og dykkede. "Vent lige" sagde Liam og svømmede ind mod mig. Jeg kunne se hans hår dryppe, og vandet løbe ned af hans krop da han stod foran mig. "Kom nu i" sagde Liam og smilede mens han tog min hånd. "Er der ikke mange krapper og søpindsvin" sagde jeg og kiggede lidt skeptisk ud mod vandet. Kun nogle få i starten" sagde han, og smilede beroligende. "Kom, så kan jeg bære dig derud" sagde han og løftede mig op. Jeg fik et chok, da han var kold, og jeg kunne mærke hans hud, men han smilede bare til mig.

da vi kom lidt ud, satte han mig forsigtigt ned i vandet, og dykkede under vandet. Hvor fanden var han. Lige pludselig, var der noget der rørte mit ben, og så sad jeg på Liams skuldre. "Shit Liam" sagde jeg og satte mit hår til siden. Liam grinede tilfreds, og gik overmod de andre drenge, som stod og sprøjtede vand på hinanden, lidt længere inde. 

"Er der ikke dyr her" spurgte jeg og kiggede lidt rundt. "Er du bange" sagde Louis og løftede øjenbrynene. "Jeg gider bare ikke træde på dyr" sagde jeg og kiggede ned af mig selv, og så over på Liam. 

Louis og Harry greb fat i mig, og løftede mig over deres egne hoveder, og så kastede de mig. Jeg skubbede mig selv op til overfladen, og prøvede og få vandet væk fra mit hoved, men det var lidt svært, heldigvis kom Liam og løftede mig, så jeg lige havde en chance få at få synet igen. "Tak" sagde jeg, og kiggede taknemmeligt på ham. 

Lige meget, hvor svært det var og indrømme, kunne jeg rigtigt godt lide Liam. Altså, virkelig godt. Bare når han holdt om mig, følte jeg mig tryg, og følte min hud brænde, glæden vokse indeni mig, som ingen før havde gjort det. 

Jeg kunne ikke lade være med bare at studere hans ansigt, og kigge på hans flotte øjne. Liam kiggede over på mig, og begyndte og grine. Hvilket jeg synes var lidt pinligt, jeg vidste jo godt, at han havde set det. "Undskyld" sagde jeg, og lavede læberne til en smal streg. "Det gør skam ikke noget, hvis du må, så må jeg nemlig også" sagde Liam, og blinkede. Jeg kunne ikke holde mit grin inde. Jeg sprøjtede ham i hovedet, og så svømmede jeg langsomt hen mod de andre drenge.

Det var virkelig som om jeg var midt i en lorte film, men drengene fik mig til, at føle mig som en helt normal pige, som selvfølgelig havde normale pigeproblemer. Med lidt til.

"Hallo, Emily, Jeg snakker til dig" sagde Harry som var lige ved, at sprøjte vand i hovedet på mig. "Hvad" sagde jeg, og smilede uskyldigt."Vil du med op, og springe fra klippen" sagde han og pegede på en klippe, cirka ti meter fra os. "Helt klart" sagde jeg, og følte mig fuldt klar til at tage modet, og springe. 

Vi kom derop, og der så ud til at være længere ned end jeg troede. "Fuck" sagde jeg og tog mig til hovedet. "HOP" sagde Harry og skubbede mig ud over klippen, og jeg kunne tydeligt høre ham grine før jeg ramte vandet. Jeg kom op til overfladen, og var med det samme omringet af drengene. "Før fucking helvede" råbte jeg og så vredt på Harry. "hov hov, ikke bande" sagde Zayn, så jeg gav ham hurtigt, Virkelig, blikket. Jeg svømmede over til Harry, og lagde hænderne på hans skuldre og prøvede at hoppe op, så han ville ryge under vandet, det gjorde han også, men han kom desværre op efter tre sekunder. "Kan du ikke blive det fem minutter mere" sagde jeg og smilede flabbet til Harry, som bare sendte mig et sarkastisk smil.

"Lad os komme op" sagde jeg og svømmede ind mod vand kanten. Nu ville jeg bare tørre og komme hjem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...