Stay (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Emily Sky, er datter af en meget stor musik producer. Det er ikke ligefrem hendes største glæde, for hun hader når alle de kendte skal på besøg i lang tid. Hun føler at de stjæler hendes far. Men heldigvis, har hun sin bedste veninde. Men det varede ikke så længe. Julie skulle have været der, da drengene fra one direction skulle komme, men der skete en bilulykke, som Julie desværre var en del af. Emily er lige ved at bryde sammen, og det hjælper ikke ligefrem, at drengene så skal på besøg og *stjæle* hendes far. Derfor beslutter hun sig for, at være så flabet som muligt, overfor drengene.

44Likes
21Kommentarer
3751Visninger
AA

17. Let the perfect days begin

Liams synsvinkel

 

Jeg vågnede med et smil på læben. For det var i dag. Emily og jeg skulle i sommerhus sammen, og jeg glædede mig helt vildt. At være alene med hende for en gangs skyld, lyder perfekt. 

Emily kom susende ind af døren, med fuld energi. "Sommerhus" sang hun næsten, og smilede til mig. "Jeg glæder mig til at være alene med dig" sagde jeg og hev hende ned ved siden af mig. "I lige måde" sagde hun, og lænede sig over mod mig. Hun smilede til mig, og jeg kunne blidt mærke hendes ånde mod mit ansigt. 

Jeg lod det sidste stykke mellem os forsvinde, og kyssede hende. Hun lagde sine hænder om min nakke, mens jeg aede hende op ad siden. 

Hun trak sig langsomt og kiggede mig i øjnene, med et bredt smil på læben. "Hvad tid tager vi afsted" spurgte hun og kiggede på mig, med sine smukke øjne. "Hvornår vil du gerne afsted" spurgte jeg. "Til frokost" sagde hun og løftede skuldrende. "Okay" svarede jeg og kyssede hende på kinden. 

"Skal vi gå nedenunder og snakke med de andre om det". "Ja, lad os gøre det" svarede hun, tydeligvis fordi hun ikke gad snakke med Harry. Jeg viste der var noget galt. Jeg vidste bare ikke hvad, men det var nemt og se når de var sammen. 

Jeg tog hendes hånd, for at gøre hende glad. Hun sendte mig med det samme et beroligende smil. 

Vi gik ned af trappen, fordi vi ville starte med Harry. Til min overraskelse, var de andre drenge også derinde, men det var vel også nemmere. 

"Hey" sagde jeg og smilede til drengene. Jeg så Harry's kuffert pakket, ud af øjenkrogen. Jeg kiggede forvirret over på ham. 

"Harry, hvorfor har du allerede pakket, i kommer jo først i overmorgen" spurgte Emily, som om hun kunne læse mine tanker. Hun var sikkert ligeså forvirret som mig. "Vi skal derover i morgen??" sagde Harry og kiggede selvsikkert på os. Men jeg kunne se lige igennem ham, han vidste godt at det var løgn....

"De andre drenge har også pakket" sagde Harry, for at blive lidt uskyldig, men det gjorde mig bare mere vred. 

"Harry, du sagde vi skulle pakke, fordi vi skulle derover i morgen, men det var åbenbart en løgn" sagde Zayn og kiggede undskyldende på mig. Jeg sendte ham et beroliggende smil, for det var ikke hans skyld. 

"Jeg har allerede sagt det til Emily's far, og studiet og alle de andre der skal vide noget når vi tager afsted, så det er lidt forsent at ændre det nu, men jeg er da ked af, at jeg tog fejl med dagene" sagde han, men jeg kunne nemt se det smil han prøvede og skjule.

"Harry, lad nu være med at være dum" sagde jeg irriteret, og tog et skridt overmod ham. "Hvad?". Han blev seriøst ved. 

 

Emily's synsvinkel

 

Jeg var helt forvirret. Det hele var alt for meget. Først glædede jeg mig, men jeg ved ikke mere. Det er som om det hele er ødelagt. Liam var virkelig sur på Harry, han kunne se lige igennem ham. Ligesom jeg kunne, selvom jeg ikke kendte ham ret godt. Men han var som en åben bog. 

Jeg fik tåre i øjnene, og kunne ikke stoppe det. Jeg bed mig panisk i læben, og løb hurtigt ud af døren. En tåre forlod mine øjne, og faldt lydløst til gulvet. Jeg kunne høre drengene bag mig. 

"Se nu hvad du har gjort" sagde Harry højt, hentydende til Liam, som hårdt svarede igen. "Mig !??".

Jeg fortsatte op på mit værelse og låste døren. I samme sekund bankede det på døren. "Emily, det er bare mig, Niall, luk mig ind inden de andre er kommet op af trappen". 

Men jeg havde ikke lyst til at låse op. Jeg lod mig glide ned af væggen lige ved siden af døren. Jeg kunne høre dem lige ude foran døren. 

Men jeg ignorerede det. Jeg fandt min mobil, og tog mine høretelefoner. Jeg satte med det samme 'How you remind me' på, og lod tankerne strømme, samtidig med at jeg lukkede resten af verden ude. 

Hvad nu hvis vi slet ikke kom afsted alligevel.....Det ville knuse mig, for jeg havde glædet mig så meget.

Modvilligt, tog jeg musikken ud af ørene, og tørrede mine øjne. Jeg låste langsomt døren op, og drengene blev med det samme stille, de kiggede bare på mig. Jeg tørrede øjnene og gik ud af døren. 

Jeg stod bare stille og kiggede bare på dem. "Kom her" sagde Liam og lagde armene om mig. Jeg skjulte mit ansigt under hans hage. "Undskyld" sagde han. "Du skal ikke sige undskyld" mumlede jeg. Han kyssede mig blidt i håret. Det hjalp ret meget på humøret. Jeg følte mig tryg igen, i Liams arme.

Jeg havde lyst til at stå der i flere timer, men det ville være en smule underligt, for drengene stod stadig omkring.

Jeg trak mig forsigtigt fra Liam, og sendte ham et beroligende blik.  Jeg tog en dyb vejrtrækning, og vendte mig mod de andre drenge. Forsigtigt sendte jeg dem et smil. For en ting havde jeg lært af dem. Det nytter ikke at være sur på dem....De giver ikke op. Det er jo grunden til at jeg er sammen med Liam.

"Så ses vi vel i morgen" sagde jeg med en tilgivende stemme, og sendte dem et smil. Harry nikkede tilfredst og smilede. Jeg gad ikke rigtig stå og skælde ham ud, når vi i stedet kunne få noget godt ud af at de kom i morgen.

 

***

 

Vi sad i bilen på vej til sommerhuset, og jeg var i det bedste humor. Jeg glædede mig, som en lille pige der lige havde opdaget nutella. Eller bare mig, der opdager nutella...

Vi hørte høj musik, og sang begge to med. Det var virkelig fedt. Vi hørte Castle walls. Han kunne rappen, hvilket jeg var ret imponeret over. Jeg sang bare med så godt jeg kunne.

"Nå, nogen historier om dig og drengene" spurgte jeg nysgerrigt. "Mange" sagde Liam og løftede øjenbrynene efter fulgt af et grin. "Lad mig høre" sagde jeg og smilede til ham. "Okay, her kommer en".

"Vi var hjemme hos Louis, og kedede os helt vildt. Vi havde ikke lavet andet end at se tv hele dagen. Men det var nu også rart eftersom jeg ikke havde set det i en uge. Niall kom med ideen at sminke hinanden. Louis hentede hans lillesøster sminke, og det endte med at vi alle fik en omgang, med bind for øjnene. Vi var ikke ret kønne, men vi grinede hele aftenen, og morgenen efter. Der var ingen der havde fortalt os, at man skal bruge make-up fjerner..." sagde Liam og grinte helt vildt. 

Jeg kunne heller ikke selv stoppe med at grine. "Det har jeg prøvet" sagde jeg og prøvede at stoppe med at grine.

 

***

 

"Så er vi her". Liam blide stemme vækkede mig forsigtigt. Jeg havde sovet et stykke tid.

Liam kom over og åbnede døren for mig. Jeg tog hans hånd, og gik over mod det utrolige sommerhus ham og drengene ejede.

Vi gik en af døren, og jeg blev behageligt modtaget af duften af blomster. "Hvad synes du?" spurgte Liam og smilede. "Det er smukt" sagde jeg ærligt, og kiggede rundt.

"Godt, for vi skal sikkert være her i et stykke tid" sagde Liam og smilede. 

"Kælderen" sagde Liam, og hev mig ned af trappen i entreen. "Det er her vi spiller alle spil, altså x box og alt andet. Vi ser også tv her nede, og øver en gang i mellem" sagde han og gav min hånd et klem. "Her er vildt fedt" sagde jeg og gik lidt rundt og kiggede på tingene.

"Nå, lad mig se noget mere af huset" sagde jeg. "Okay, op af trappen igen" sagde Liam og lod mig gå først op. 

"Okay, næste stop, køkkenet" sagde Liam og tog mig op på ryggen. Jeg grinede lavt, men nød bare den korte vej derhen. "Her er køkkenet, det er ikke noget særligt, for vi laver ikke så meget mad" sagde Liam og satte mig ned. "Det er da et godt køkken" sagde jeg og tog Liams hånd.

"Stuen" sagde Liam, smilede til mig, og hev mig ind i stuen. "Ja, her ser vi også tv, og danser og spiller musik. Noget af det gode ved stuen, er udsigten" sagde Liam, og gik over og hev gardinerne fra. Udsigten var smuk. Flotte træer, et hyggeligt bålsted, og en strand lidt længere væk.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, bare smile og være helt tilfreds med at skulle være her med Liam.

 

***

 

Jeg havde set hele huset. Det var perfekt, selv værelset. Det var meget romantisk, hvilket jeg regner med, er noget Liam har arrangeret, for det er nok ikke helt sådan hans værelse ser ud når han ikke har besøg....

Der var også de mest fantastiske badeværelser. Kæmpe boblebade, og flotte blomster i vaser. Badende var rigtig store, endda større end det jeg havde derhjemme.

Klokken var allerede seks, men jeg havde brug for et bad, og Liam havde sagt at det var helt okay, så jeg var gået i bad. Det var rart at være i bad.

Jeg stod bare underbruseren med det varme vand, og kiggede mig i det spejl som hang på væggen foran mig. 

Efter at havde vasket mit hår, gik jeg ud af badet, og tog mit håndklæde omkring mig. 

Jeg forlod badeværelset, og gik ind på vores værelse. 

Jeg smed håndklædet på gulvet, tog noget undertøj fra kufferten, og tog det på.

"Så er der mad" sagde Liam bag mig. Jeg vendte mig forskrækket om, men Liam begyndte bare og grine. "Jeg finder lige noget tøj" sagde jeg og smilede. "Det der ser da også meget godt ud" sagde Liam go blinkede og smilede til mig. "Tak" sagde jeg og fniste lavt. "Men jeg tager lige en trøje på" sagde jeg, og fandt en hættetrøje. Jeg smed den over hovedet og gik hen til ham.

Vi gik nedenunder og jeg blev glædeligt overrasket, da jeg så maden. Jeg havde regnet med en købt pizza, men han havde dækket smukt op, og sat lys på bordet. 

"Jeg håber du kan lide bøffer og pasta" sagde Liam og grinede. "Jeg elsker det" sagde jeg og kunne ikke lade være med at grine en smule....??

Jeg kunne ikke lade være med at føle mig elsket. Meget. Mere end nogensinde. Jeg havde en god fornemmelse og jeg havde en masse sommerfugle i maven. Jeg var nervøs, selvom jeg havde kendt Liam i et stykke tid nu.

Totalt forelsket, det var hvad jeg var, fuldstændig faldet for ham.

"Damerne først" sagde han sødt og gav mig en masse mad på tallerkenen. "Tak" sagde jeg og grinede en smule af mængden af mad, men fint, så prøver jeg.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hej allesammen <3

I må meget gerne skrive hvad i synes om den kommentar <3

-Ida 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...