Stay (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Emily Sky, er datter af en meget stor musik producer. Det er ikke ligefrem hendes største glæde, for hun hader når alle de kendte skal på besøg i lang tid. Hun føler at de stjæler hendes far. Men heldigvis, har hun sin bedste veninde. Men det varede ikke så længe. Julie skulle have været der, da drengene fra one direction skulle komme, men der skete en bilulykke, som Julie desværre var en del af. Emily er lige ved at bryde sammen, og det hjælper ikke ligefrem, at drengene så skal på besøg og *stjæle* hendes far. Derfor beslutter hun sig for, at være så flabet som muligt, overfor drengene.

44Likes
21Kommentarer
3744Visninger
AA

5. I need happyness

Jeg vågnede op, og kunne mærke de milde tømmermænd, men jeg havde vel også fortjent det, hvis man kunne kalde det det. Men jeg vidste, at det ville hjælpe med vand, og mad. Hvorfor var jeg dog så dum. Kunne jeg ikke klare mig, og være stærk, uden at gå totalt sort. Det hele var bare en stor bunke møg. Jeg kunne høre min mave knurre. Så jeg tog mig sammen, og satte mit ene ben foran det andet, og begyndte, at gå ned at trapperne, og ud i køkkenet.

Jeg åbnede køleskabet, og som en hver andet, var min første tanke, der er jo ikke noget jeg gider at spise. Men så fik jeg øje på noget havregryn. Selvom det overhovedet ikke er min livret, tvang jeg mig selv til at spise det. For det ville gøre hele dagen lidt mere stabil.

Jeg hældte hurtigt noget mælk ned over havregrynene, og begyndte at skovle det ind i min mund. Min mave blev meget hurtigt tilfreds, og gav mig ro. Hvilket var utrolig dejligt, men hvis jeg skulle vælge om det skule være maven der skulle være i ro, eller hovedet, skulle det helt sikkert være hovedet. 

Jeg havde hovedpine, og det gjorde det ikke bedre at jeg savnede Julie endnu mere her til morgen, en i går aftes. Det hele kom tilbage, og det eneste der var i mit hoved, var dårlige tanker.

Jeg stillede skålen med havregryn fra mig, og gik tungt tilbage til mit værelse, og satte mig i min seng. Jeg kiggede over på billedet af Julie, og kiggede så rundt i mit værelse.

Ovre i mit hjørne, lå der en one direction bog som Julie havde givet mig for noget tid siden. Hun gjorde egentlig bare for at lave sjov, og det var også lidt sjovt. Hun havde givet mig ret mange one direction ting for at drille mig. 

Jeg rejste mig fra min seng, og gik hen og samlede bogen op. Jeg så ingen grund til at læse den, men igen, så så jeg heller ikke nogen grund til at smide den ud. Så jeg lagde den forsigtigt under min seng hvor jeg gemte de fleste af mine hemmelige ting. Jeg havde flere mapper med billeder af mig og Julie, og os før fester, og x kærester.

Jeg satte mig i min seng igen, og skulle til at høre noget musik, da det bankede på min dør. "Kom ind" råbte jeg irriteret. Liam kom ind, og kløede sig i håret. "Øhm, det er bare fordi.....Harry har taget badet nedenunder, og jeg skal i bad, så jeg tænkte på om jeg ikke måtte låne dit bad, for øhm...det ville være lidt pinligt at spørge din far" 

Jeg grinte højt ved tanken. Hvor sjovt ville det ikke lige være. "Det må du vel" sagde jeg og tog mine høretelefoner frem. 

Liam skulle lige til at gå ud på toilettet, da jeg lige ville sige noget. "Hvis du får brug for hjælp, står jeg ikke til rådighed" sagde jeg og fniste lavt. Han smilede sjovt til mig. 

Han gik ud og lukkede døren, og det gav mig tilladelse til at starte min musik. Det var dejligt at høre andres ord, flyde i mine tanker. Forstå hvordan de passer ind i mit liv. Jeg elskede det, selvom det engang imellem gjorde mig lidt ked af det, men det var den påvirkning det havde på mig. Glæde, sorg, kærlighed, alt. 

Jeg havde knapt fået hørt et minut af min musik, da Liam kom ud med en håndklæde Julie havde givet mig. Men one direction. Forhelvede hvor er det pinligt.

"Det er ikke mit" sagde jeg hurtigt og gik over og hev det ud af hånden på ham. Det fik ham bare til at grine, altså hvor sjovt var det lige. Jeg smed det hurtigt under sengen, og kiggede så over på Liam igen. Han smilede stadig, og kiggede bare på mig. "Skal du i bad, eller?" sagde jeg, og kiggede på ham. "Ja" sagde han hurtigt, og forsvandt så ind på badeværelset.

Hvor mærkeligt var det ikke lige. Helt seriøst, hvorfor havde jeg ikke gemt dem alle væk fra starten. Det ville nok have været ligegyldig. Jeg håbede på at Harry aldrig ville finde ud af at mine hemmelige ting er under min seng. Hvis han rørte dem, var han helt sikkert færdig.

Men jeg havde besluttet mig for at gemme min vrede lidt væk. Det ville nok hjælpe lidt, og jeg havde virkelig brug for glæde. Men jeg ved bare ikke helt hvor jeg skal få den.

Jeg var så skuffet over mig selv. Jeg vidste ikke hundrede procent hvorfor, men følelsen var der bare.

Liam kom ud med håndklæde om sig, så jeg kiggede hurtigt væk, ellers ville det bare blive pinligt. Liam grinte bare, hvilket fik mig til at spørge hvad der var så sjovt. "Du så bare ud som om du blev forskrækket" sagde Liam, og kiggede mig så i øjnene.

Jeg begyndte at smile, og kiggede så ned på sengetæppet. "Du behøver ikke skjule dit smil, det er flot" sagde Liam og smilede til mig. Jeg gengældte kort hans smil, og så gik han ud af værelset. Jeg havde et kort sekund følt mig glad. Som om han rent faktisk tænkte på mig, selvom han ikke rigtigt kendte mig.

jeg besluttede mig for at være lidt sødere, så jeg gik ned for at finde Harry.

Jeg bankede på hans værelses dør, og gik så ind da han så kom ind. Han kiggede lidt forvirret på mig da han så mig. Men jeg bebrejdede ham ikke.

"Jeg vil bare sige undskyld fordi jeg blev sur på dig, det var ikke kun din skyld" sagde jeg og lagde tryk på kun, for jeg følte stadig, at han var medskyldig. "Hvis du vil undskylde, kan du så ikke gøre det ordenligt" sagde han og kiggede afventende på mig. "Ved du hvad, det er ligegyldigt" sagde jeg med et ironisk smil. "Nej, jeg vil gerne have min undskyldning" sagde Harry barnligt, og rejste sig op. Jeg gik langsomt over til ham, og sagde så, "hvor barnlig kan man lige være, hvor gammel er du, to?" sagde jeg og kiggede ham lige i øjnene. "Hvem er barnlig nu" sagde han med et flabet smil. "Stadig dig" sagde jeg og skulle til at gå, men Harry greb fat i mit håndled, og vendte mig om. Jeg slog ham bare i brystet, og vred mig fri, og gik hurtigt ud.

"Fuck ham" råbte jeg højt og frustreret. Harry kom løbende efter mig, så jeg begyndte også at løbe op af trappen. Jeg smækkede hårdt døren i, og prøvede at holde den lukket, mens Harry prøvede at komme ind. Hvem fanden troede han, han var. Han var ingenting her.

"Hvad sker der" blev der sagt udenfor døren, og jeg kunne sagtens høre at det var Liam og Louis der var derude. "Hun slog mig" sagde Harry irriteret. Jeg hev hurtigt døren op, og kiggede så vredt på ham.

"Hvem fanden tror du, du er" sagde jeg surt, og slog ud med armene. "Harry styles" sagde Harry og smilede flabet. Jeg tog mig hurtigt til panden, og spurgte så mig selv om jeg ikke bare måtte give ham en flad, men det ville nok ikke gå så godt.

Jeg fik tåre i øjnene, og kneb hurtigt øjnene sammen, for ikke at græde foran dem. Jeg kiggede så op på Harry. Kunne han ikke se at jeg ikke lige var typen man skulle lave sjov med.

"Hvad er der sket" sagde Louis forvirret. "Jeg sagde undskyld til Harry, men min undskyldning var åbenbart ikke fornem nok, og så var han pisse barnlig" sagde jeg og kiggede væk og bed mig i læben.

"Kunne du ikke bare sige undskyld igen" sagde Harry som om jeg havde gjort noget forkert. "Harry stop nu med at være barnlig, du vil jo bare irritere hende" sagde Liam og skubbede Harry lidt.

Jeg kiggede tilbage for at få lidt øjenkontakt. "Jeg forstår dig bare ikke Harry. Jeg sagde undskyld, for jeg har bare ikke brug for flere grunde til at være ked af det" sagde jeg og fik endnu mere vand i øjnene.

Harry stod bare og gloede på mig, som om han var dum. Hvilket han også var. "Ved du hvad, det er lige meget" sagde jeg, og kunne høre min stemme knækkede en smule.

Jeg smækkede hurtigt døren i, og var seriøst ved at gå amok. Var han blind nok til ikke at se at jeg var knust. Liam og Louis kom ind, og kiggede undskyldende på mig. Men jeg vendte mig bare om.

Jeg hadede at græde foran folk, så jeg kontrollerede det så godt jeg kunne, og vendte mig så om. Jeg trak vejret dybt. "Hvad vil i" sagde jeg så lidt surt. "Vil du måske snakke" sagde Liam. "Liam, du kender mig ikke" sagde jeg så og vendte mig om. "Nej, men det ville jeg gerne" sagde han, og kom tættere på.

Det rørte mig en smule at en der slet ikke kendte mig, tænkte på mig, og forstod mig. "Kom her" sagde han og træk mig ind i et kram. Jeg lagde hurtigt armene om han, og lod tårerne trille forsigtigt ned. "Hvordan kan du være så venlig" sagde jeg, og var rent faktisk forvirret over det. Det var ikke et spørgsmål der skulle have svar, og det vidste Liam godt, så han svarede ikke.

Jeg trækkede mig langsomt, og smilede så til ham. "Tak" sagde jeg og kiggede så ned. "Skulle det være en anden gang" sagde han og smilede til mig.

Han gik ud sammen med Louis og lukkede så døren.

Klokken var et, og jeg kom i tanke om at jeg havde en aftale med Kristoffer. Jeg fandt hurtigt min mobil ,og skrev så til ham. Jeg skrev: Hej Kristoffer, hvornår skal vi mødes :D. Jeg havde altid elsket at lave smileyer. Det gjorde bare beskederne lidt sjovere.

Min mobil vibrerede, så jeg tog den op, og tjekkede hvad der stod. Hej Emily. Jeg var skide fuld i går, og tænkte mig ikke om. Jeg bor faktisk i Canada. Jeg er bare på besøg hos min fætter. Vi skal hjem og lidt, men jeg synes ikke vi skal slippe kontakten, vi kan vel godt skrive sammen :D. Det var hvad han skrev. Det første der faldt mig ind var, er han dum eller hvad. Det næste var, at jeg lige havde mistet en mulig ven. Men hvad kunne man gøre.

Jeg lagde mobilen fra mig, og gik nedenunder. "Jeg går udenfor" råbte jeg gennem huset til min far. Jeg kunne se at det regnede lidt udenfor. Men jeg gad ikke finde en paraply. Så jeg gik bare udenfor, og lod de kolde dråber ramme min hud, og gøre mit tøj lidt fugtigt.

Jeg tog mine høretelefoner op af lommen, og ignorerede folk der gik forbi. Jeg var i min egen verden, og det var rart. Jeg gik ned mod en lille sø, og satte mig på en bænk.

Der var så mange ting jeg ikke forstod, Et, var Harry seriøst dum, eller spillede han bare for at irritere, for så lykkedes det. To, helt seriøst, det var jo hjernedødt at Kristoffer ikke vidste at han ikke boede her igår. Men det var vel bare endnu en dårlig nyhed i mit liv.

Jeg ved godt jeg lyder som sådan en deprimeret emo. Men det er jeg ikke, Jeg føler mig bare ensom, og alene. Jeg ved også godt at jeg har chancen for at blive venner med Harry, men han virker lidt for irriterende.

Lidt en modsætning af Liam, som havde været virkelig sød og forstående overfor mig.

Jeg begyndte at føle mig lidt for våd, så jeg begyndte at gå hjemad. På vejen blev jeg stoppet af en eller anden stor fan af min far, så han fik bare et hurtigt billede, hvor jeg prøvede at smile, og så gik jeg videre.

Da jeg kom indenfor, kom min far hen til mig og så helt forskrækket ud. "Emily, hvor har du været, vejret er slet ikke til en gå tur" sagde han og krammede mig. "Jeg går op og skifter" sagde jeg og kyssede ham på kinden. "Vi spiser om ti minutter, så kom ned bagefter, og tag de andre med" sagde han, og så gik han ud i køkkenet.

Jeg løb op på mit værelse, og begyndte at tage tøjet af, og finde noget nyt. Mens jeg tog det tørre tøj på, stod jeg foran spejlet og sang read all about it. Jeg kunne virkelig godt lide den sang.

Jeg havde bare taget en ærmeløs skjorte på, og nogle taljebukser.

Jeg sang videre mens jeg gik hen mod Niall og Zayns værelse. De var de eneste der delte værelse. Heldigvis ikke seng. Jeg bankede på, og gik ind. De kiggede begge to opmærksomt på mig, så jeg sagde bare "Vi spiser lige om lidt, så kom med ned" og så smilede jeg venligt til dem inden jeg gik ud.

Nu skulle jeg hente de andre, så jeg bankede på Louis værelses dør, og gjorde præcis det samme som jeg havde gjort på Zayn og Nialls værelse.

Jeg kom til Harrys dør, og havde mest lyst til bare at gå videre og lade som om jeg havde sagt det, men jeg bankede på, og gik ind. "Vi spiser nu, skynd dig" sagde jeg, og smilede overhovedet ikke. Men, han fortjente det heler ikke.

Jeg gik hen til Liams værelse og bankede på. "Hej Liam" sagde jeg og smilede. "Vi spiser nu". "Okay, jeg kommer nu" sagde Liam og smilede, mens han kom over til mig.

Jeg gik ud af døren, og gik hen mod trappen for at komme ned. Liam kom op til mig, og de andre drenge kom ud. "Vil du måske være sammen med drengene og mig i aften, vi ser nok en film eller spiller nogle spil" sagde Liam og smilede. "Det vil jeg vel gerne" sagde jeg, og gik så ind til min far i køkkenet, hvor drengene gik efter.

Jeg satte mig op på bordet, og kyssede min far på kinden. "Hvad skal vi have til middag" sagde jeg og prøvede at kigge på gryderne. "Vi skal have gryderet" sagde min far glad. Han elskede gryderet, men det var ikke lige min livret. "Fornemt" sagde jeg og himlede med øjnene. Jeg kunne høre drengene grine. Det fik også mit til at grine.

Jeg hoppede ned fra bordet, og satte mig ved siden af Zayn og Liam, eller skulle jeg sidde ved siden af Harry. Og hvor barnlig det end lyder, gad jeg ham virkelig ikke. 

Min far satte maden over, og skænkede mad op til os. jeg besluttede mig for at gøre lidt grin med ham, så jeg sagde, "hvad så mad mor, hvor er dit forklæde" jeg begyndte og grine, og det gjorde min far også. 

"Det er godt du more dit" sagde han og satte sig ned. Jeg begyndte stille og roligt og spise min mad. Jeg prøvede at spise pænt, selvom det var lidt svært, for jeg havde næsten ikke fået mad i dag.

Da jeg fik spist færdig, sagde jeg tak for mad, og tog min tallerken over. "Hvad skal i lave i aften" sagde min far, og kiggede på os alle sammen.

"Vi skal allesammen lave et eller andet" sagde Louis, som åbenbart havde hørt hvad Liam havde spurgt mig om. "Ja" sagde jeg og smilede. Jeg glædede mig til for en gangs skyld at skulle lave noget.

"Hvad siger i til at tage ud og bowle i morgen" sagde min far og smilede rigtig tilfreds. "Det lyder hyggeligt" sagde jeg og smilede.

Jeg glædede mig faktisk rigtig meget til i morgen. Komme lidt ud, uden at blive stangstiv.

Jeg gik op af trappen med drengene i hælende. "Nå, hvilket værelse skal vi være i" sagde jeg og kiggede rundt. Ingen af dem sagde noget, så jeg besluttede at tage ordet igen. "Vi kan godt være på mit værelse" sagde jeg og ventede på svar. "Okay" sagde Louis så, og gik ind på mit værelse, så jeg skyndte mig efter dem.

Jeg gik hen og satte mig på sengen.

Det føltes lidt mærkeligt at sidde her. Omringet af drenge, når man var vandt til kun at være to piger, der kunne snakke om alt. En rigtig pige aften, lige det jeg elskede.

Jeg tænkte lidt tilbage på de gange mig og Julie havde lavet vandkamp på mit værelse, og set film, og spist alt for meget is.

Jeg blev afbrudt af mine tanker da Harry åbnede munden. "Hvad skal vi starte med at lave". "Vi kan spille et spil" sagde Liam, og kiggede på vores udtryk. "Jaaa" sagde jeg måske lidt for glad, for drengene stirrede på mig. "Undskyld, jeg er kun vandt til pige aftener" sagde jeg og kiggede ned.

"Fedt, skal vi så ikke lave sådan en pige aften" sagde Louis og var helt vild med sin egen ide. "Ej seriøst" sagde Harry og løftede et øjenbryn. "Den er jeg med på" sagde Liam og kiggede på mig, så jeg løftede blikket, og smilede til ham. "Lad os komme i gang" sagde Niall og kiggede nysgerrigt på mig.

"Hvad plejer du at lave til pige aftner" sagde Zayn og ventede på svar. "Altså, mig og Julie plejede at snakke, se film, spille spil, og hoppe og danse til vi ikke kunne mere. Mens vi hørte vores ynglings musik, men det er okay hvis i vil lave noget andet" sagde jeg og rejste mig op. "Jeg synes det lyder......Sjovt, så lad os starte" sagde Niall med et langt mellemrum. Jeg tror han tvivlede lidt på om det ville blive sjovt.

"Nå, tvivler du på at det bliver sjovt" sagde jeg med et lidt udfordrende blik. "Ja" sagde Niall og nikkede hvilket fik os til at grine. "Fint" sagde jeg og gik over og tændte musikken, og skruede højt op. "Lad os så se jeres mærkelige danse" sagde jeg og løb hen til min seng.

Jeg grinte helt vildt mens jeg hoppede i min seng. Min far kom ind og stirrede på os, så jeg lod mig falde så jeg sad ned i min seng. "Hva' så" sagde jeg og nikkede til mig far på en sjov måde. "Hvad laver i?" spurgte han og kiggede mærkeligt. "Pigeaften" sagde jeg og flækkede af grin. "Så vi ses" sagde jeg og skubbede min far ud af døren og lukkede den efter ham.

Jeg gik tilbage til sengen og var lige ved at falde af grin. "Hands up" sagde jeg højt og lavede mine hænder til pistoler.

Alle drengene tog hænderne op og kiggede uskyldigt på mig, undtagen Harry. Så jeg hoppede ned af sengen og gik over til ham. Drengene vendte sig om så de stod med front mod mig og Harry. "Okay, jeg tænkte ikke planen igennem, hvad skal jeg gøre nu" sagde jeg og begyndte at grine. "Harry, hands up" sagde jeg og tog min handgun op i hovedet på ham. "Næ" svarede han, og smilede flabet. 

"På række" sagde jeg, og det fik drengene til at stille sig på række ved siden af Harry. Men denne gang gik Liam ikke der over. Han stod og sms'ede. "Ingen mobiler til pige aftner" sagde jeg og tog hans mobil mens jeg løb ud af døren, og ud på gangen.

Liam kom ud i hælende på mig, så jeg satte farten op, men han var for hurtig. Han kom bagfra og løftede mig op. "Okay du er lidt stærkere end jeg havde regnet med" sagde jeg og lod ham bære mig tilbage til værelset, hvor drengene stod og grinede af mig.

"Ja, jeg havde så ikke lige regnet med at han var stærk nok til at holde mig, men det var han så" sagde jeg. "Hvad skal vi lave nu" sagde Zayn og kiggede på mig.

"Spil" sagde jeg ivrigt, for jeg elskede at spille, selvom jeg altid tabte. "Hvad med s,p eller k" sagde Harry og kiggede på mig med et løftet øjenbryn. "Tror du ikke jeg kan klare s,p eller k" sagde jeg og løftede også et øjenbryn. "Nope" sagde han og smilede tilfreds. "Lad os komme i gang, men intet overdrevet klamt, jeg gider ikke at slikke gulvet" sagde jeg og tog hænderne op.

Vi satte os ned ved siden af hinanden. "Emily starter, fordi hun er den eneste pige" sagde Liam og kiggede på mig. "S,p eller k...Zayn" sagde jeg og så Zayn kigge på mig med sådan et, shit, blik. "S" sagde han så, og kiggede lidt nervøst på mig. "Hvordan er din drømme pige" sagde jeg så.

"Hmm, sød, sjov, godt humør, venlig og så må hun gerne være lidt mærkelig, altså, sådan ikke som alle andre" sagde han så og kiggede rundt. "Wow, dig og Julie havde været et perfekt par"sagde jeg så og nikkede. "Hvordan er din type så" sagde Harry og smilede. "Sød, sjov, betænksom og romantisk, og så skal han bringe folk i godt humør" sagde jeg og kiggede på Liam. "Så, du kan lide Liam" sagde Harry og kiggede på mig som om han vidste at jeg kunne lide ham.

"Det har jeg ikke sagt" sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Men det kan du" sagde Harry så, og prøvede at få øjenkontakt. "Og hvad så hvis jeg kan" sagde jeg og kiggede på ham mens jeg løftede skuldrende.

Liam løftede mig op på skødet og sagde så, "mig og Emily er faktisk sammen". "Seriøst" sagde Harry og kiggede på mig. Nu blev det virkelig sjovt. Jeg kunne ikke lade være med at flække af grin, og det gjorde Liam også. Harry kiggede bare skuffet på Liam.

Jeg brød tavsheden for at det ikke skulle blive pinligt. "Hvad med at se en film" sagde jeg. "Jaaaa, hvilken" sagde Liam, og løftede mig op så jeg stod op, og så rejste han sig også, efterfulgt af drengene.

Jeg gik over mod hylden med film, og tog en masse ud. "Vælg" sagde jeg og kastede filmende over til dem på sengen.

Jeg havde kastet ret mange pige film, men det kunne jo være de valgte en. "Hvilken vil du helst se" sagde Louis og kiggede forvirret rundt blandt de mange tøsefilm. "Dear John" sagde jeg og løb over for at finde den.

Jeg satte den hurtigt i, og lod den spille. Jeg elskede Dear John. Den er så god, og så sørgelig og romantisk på samme tid. Drengene fulgte godt med, og ligenu var jeg glad for at jeg havde en stor seng. Jeg lagde mig i kanten af sengen, hvor Liam lagde en hånd over min skulder, så jeg ikke faldt ud.

Jeg havde set filmen så mange gange, og jeg elskede den stadig. Men jeg var virkelig træt, og jeg faldt langsomt i søvn......

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Tror i Emily kan lide Liam, eller tror i hun bare rigtig gerne vil have nogle at være sammen med.....??

Hej læsere.....Undskyld at der er gået tid siden sidst jeg skrev. Håber i kan lide det, og det ville gøre mig virkelig glad hvis i gad at like den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...