Stay (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Emily Sky, er datter af en meget stor musik producer. Det er ikke ligefrem hendes største glæde, for hun hader når alle de kendte skal på besøg i lang tid. Hun føler at de stjæler hendes far. Men heldigvis, har hun sin bedste veninde. Men det varede ikke så længe. Julie skulle have været der, da drengene fra one direction skulle komme, men der skete en bilulykke, som Julie desværre var en del af. Emily er lige ved at bryde sammen, og det hjælper ikke ligefrem, at drengene så skal på besøg og *stjæle* hendes far. Derfor beslutter hun sig for, at være så flabet som muligt, overfor drengene.

44Likes
21Kommentarer
3729Visninger
AA

19. I Don't Know

Jeg tog en dyb indånding.

Jeg aede kort Liam opad ryggen, og så slap jeg ham, for at gå over til Harry.

Harry rækkede sin hånd overmod mig, som tegn til at jeg skulle tage den. Men for at vise ham at jeg var vred på ham, gik jeg lige ind i den, og fortsatte den til hans værelse.

Jeg kom hen til døren, og gik ind. Jeg satte mig hen på hans seng og kiggede ned i gulvet.

"Emily". "Hvad!?" sagde jeg, og kiggede fuldstændigt ligeglad på ham. "Undskyld, kan du ikke droppe det med at være sur på mig". "Harry, glem det" sagde jeg opgivende og kiggede op på ham. "Undskyld okay, kan du ikke tilgive mig". "Harry, du har ikke gjort noget der for mig lyst til at give dig min tilgivelse" sagde jeg og kiggede ned i mine hænder. Jeg havde ikke lyst til at holde øjenkontakten.

"Kom nu Emily, jeg gjorde det ikke for at såre dig" sagde han og kom hurtigt hen mod mig. "Nå, men det gjorde du" sagde jeg og rejste mig op. "Undskyld" sagde Harry, og tog min hånd. "Undskyld". sagde han, og smilede til mig.

"Nej Harry, jeg ved hvad du vil, du vil charmere dig til min tilgivelse, men det går ikke, du sårede mig virkelig, og du ødelagde næsten det der er vigtigst for mig lige nu". Jeg styrtede over mod døren, for at komme ud, men Harry var lige så hurtigt henne ved døren, og fik slået begge hænder mod døren.

Jeg vendte mig om, og kiggede ham i hans øjne, som ikke var mere end en tyve centimeter fra mine. "Harry, luk mig ud" sagde jeg alvorligt. "Ikke før du tilgiver mig" sagde han bestemt. "Harry, jeg kan seriøst ikke håndtere det her" sagde jeg alvorligt, og tog mig træt til panden. "kom nu Emily, vi ved begge to, at du ikke kan være sur på mig så længe" sagde han og smilede til mig.

"Harry, det er dit problem, du er alt for selvsikker, men her kommer noget af min selvsikkerhed, jeg kan sagtens holde mig fra dig!" sagde jeg irriteret, og vendte mig om og at komme ud. Men han holdt stadig fast om døren.

I et ryk vendte han mig om, og kiggede på mig. "Det kan jeg ikke" sagde han. Hans smil var forsvundet, og han så pludselig alvorlig og en smule trist ud.

"Men hvorfor gjorde du det så" sagde jeg roligt og kiggede op på ham. "Jeg ved det ikke okay, jeg...Jeg kunne ikke klare at se Liam have det så fedt med dig, når jeg også er vild med dig".

Jeg lagde mine arme om ham, og hev ham hurtigt ind i et kram. Harry.....Jeg kan godt lide dig, rigtig godt, men jeg er sammen med Liam.

"Det ved jeg, og jeg er glad på jeres vegne, for det meste". "Okay" sagde jeg og trak mig fra ham. "Tro mig Harry, du kan finde bedre end mig, okay". "En pige som dig, jeg tror man skal lidt rundt" sagde han venligt og sendte mig et smil. "Okay...Men jeg tror jeg bliver nødt til at gå tilbage til Liam" sagde jeg og vendte mig om, hvorefter jeg gik ud af døren.

Harry kom ud af døren, og op til mig. "Er jeg tilgivet". "Ja, men du får ingen chancer" sagde jeg og kiggede alvorligt på ham. "Forstået" sagde han og smilede.

Vi kom ind på værelset, og drengene stod og snakkede med Liam. Jeg hørte ikke hvad de snakkede om, for da vi kom ind blev de stille.

Jeg gik over og satte mig ved siden af Liam.

"Er vi okay" sagde jeg og smilede. Han nikkede svagt og smilede.

"Okay, drenge, jeg ved i ikke er i så godt humør, men jeg ved i er i gang med en sang der hedder Diana, må jeg godt høre den" Spurgte jeg og smilede. Jeg ville virkelig gerne høre den. En sang der går ud til piger der gør skade på sig selv, eller som har selvmords tanker, helst seriøst, det er for sødt.

"Nå, du stalker os virkelig" sagde Zayn og grinede. "Ja, haha!" Sagde jeg og rækkede tunge til ham. Som om jeg stalkede dem...

 

***

 

Sangen var smuk, jeg havde slappet af med Liam, men nu var vi nede i køkkenet for at lave frokost. Jeg var blevet vildt sulten, så nu var vi alle i køkkenet. "Nå, vil du have noget rugbrød" spurgte Harry og smilede til mig. Jeg kunne ikke lade vær' med at grine. "Ja, for det er lige mig, den sunde type" sagde jeg og grinte igen. Niall og Liam grinede også. Så føler man sig pludselig en smule sjov :D

"Lad os bestille et eller andet" sagde Liam og kom over til mig. "God ide" sagde jeg og tog hans hånd. "Italiensk" råbte Niall højt, og tog sin mobil op af lommen. "Han elsker Italiensk" sagde Louis og grinede. "Det kan høres" sagde jeg og grinede. Niall forlod køkkenet og gik ind i stuen. 

Selvom det hele gik godt lige nu, kunne jeg ikke få tanken om at jeg kunne have mistet Liam ud af hovedet. For hvad nu hvis det var sket. Hvad skulle jeg gøre, og ville de så bare tage afsted....

En masse spørgsmål uden svar. Men jeg ønskede ikke at få svar. For det kunne muligvis blive det svar jeg ikke ville høre. 

Jeg ville være alene igen, knust, ødelagt, uden håb. For der er kun en Liam, kun en helt. Det hele ville starte forfra. Men det var heldigvis ikke sådan det var gået. 

Niall afbrød mine tanker, da han kom ud i køkkenet og sagde at de ville være her om fem minutter. 

Rigtigt nok, kom maden fem minutter senere. Der var pizza og pasta, og alt muligt. Men jeg havde kun lyst til pasta, så det var det jeg tog. 

Jeg var lige blevet færdig med min pasta, da min mobil ringede.

Jeg rejste mig hurtigt fra bordet, og gik ud i gangen. Det var Melina. Jeg tog hurtigt røret op til øret.

"Hej".

"Hej Emily, hvordan går det".

"Det har gået bedre...." svarede jeg ærligt, og kunne mærke en svag klump i halsen.

"Hvorfor?" spurgte hun forvirret, og en smule bekymret.

"Ja, Harry sagde til Liam at jeg kyssede ham, og der skete en masse ting. Jeg har tilgivet Harry, og Liam har tilgivet mig, men alligevel sidder det fast".

"Er du sikker på at du er helt okay".

"Ja, det er jeg vel, det er bare det. Hvad nu hvis jeg havde mistet ham. Jeg ved ikke om han stoler 100% på mig, men jeg forstår ham, det er jo Harry vi snakker om".

"Jeg forstår, jeg ville ønske jeg kunne give dig et kram lige nu" sagde hun venligt.

"Tak, nå.....Men hvordan går det med dig" spurgte jeg.

"Det går helt fint, lige nu sidder jeg bare og nørder Vampire Diares, det er bare min totalt ynglings serie".

Jeg kunne ikke lade vær' med at grine lavt, og smile stort. Selvom jeg ikke kendt hende helt vildt godt, virkede det bare lige som hende. 

"Fedt" svarede jeg.

"Nå, jeg må videre, mine boller skal ud" sagde hun, og derefter lagde hun på. Jeg forstod ikke rigtigt den sidste sætning, men what ever....

Niall kom ud i gangen og kiggede på mig. "Hvem var det" spurgte han. "Det var Melina, hvorfor" svarede jeg, og kiggede en smule mistroisk på ham. "Er du okay" spurgte han og kom hen til mig. "Ja, jeg har det fint, jeg er bare en smule forvirret" sagde jeg, og sendte ham hurtigt et smil. "Over hvad". "Kom med mig" sagde han, og hev mig med udenfor i haven. Der var så flot. 

Han satte sig på bænken, og klappede på pladsen ved siden af ham, som tegn til at jeg skulle sætte mig. Jeg satte mig hurtigt, og kiggede på ham.

"Hvad er du forvirret over" spurgte han og virkede ret alvorlig. Meget dejligt, taget i betragtning af at han er en dreng. 

"Altså, jeg ved ikke om Liam stoler på mig, og jeg ved ikke om jeg kan stole på Harry, jeg ved ikke om Liam har tilgivet mig fuldt ud, og jeg forstår ham godt. Men tanken om at jeg kunne have mistet ham, den er der. Jeg ved ikke engang om du stoler på mig".

"Emily....Jeg vil virkelig gerne fortælle dig et eller andet som gør dig glad og fjerner din forvirring, men jeg har ingenting. For jeg ved ikke om du kan stole på Harry. Kun dig selv kan svare på det" sagde han og klappede mig svagt på ryggen. "Du har ret, jeg bliver nødt til at snakke med Liam" sagde jeg og sendte Niall et smil.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

BUM........

Hej alle sammen, tak fordi i læser med <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...