Stay (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Emily Sky, er datter af en meget stor musik producer. Det er ikke ligefrem hendes største glæde, for hun hader når alle de kendte skal på besøg i lang tid. Hun føler at de stjæler hendes far. Men heldigvis, har hun sin bedste veninde. Men det varede ikke så længe. Julie skulle have været der, da drengene fra one direction skulle komme, men der skete en bilulykke, som Julie desværre var en del af. Emily er lige ved at bryde sammen, og det hjælper ikke ligefrem, at drengene så skal på besøg og *stjæle* hendes far. Derfor beslutter hun sig for, at være så flabet som muligt, overfor drengene.

44Likes
21Kommentarer
4047Visninger
AA

10. Dont talk with her

Jeg vågnede op ved siden af Liam, der åbenbart var faldet i søvn ved siden af mig. Han så rigtig sød ud. Det var så sødt af ham at tænke på mig. Jeg kunne mærke en masse sommerfugle i maven. Det var den følelse jeg altid havde når jeg var i nærheden af Liam. Jeg nussede ham op og ned af ryggen, og kiggede lidt på ham.

Jeg rejste mig fra sengen, og tog nogle stramme bukser på. Jeg jeg fandt en skjorte, og vendte mig om. Jeg fik et lille chok da jeg så Liam var vågnet og lå og kiggede på mig. "Hvad" sagde jeg og grinte lidt. "Ikke noget, jeg kigger bare" sagde Liam og smilede til mig. "Spændende, svarede jeg og trak skjorten over hovedet. 

"Ville det være pænt hvis jeg bandt en knude ved taljen" spurgte jeg og kiggede lidt forvirret ned af mig. "Du er pæn med alt, men det er da ret sejt" sagde han og blinkede til mig. "Aww, tak søde" sagde jeg og gik over til ham. Jeg kommer til, at savne dig i dag, men det er en kort dag" sagde jeg og satte mig på sengen. "heldigvis" sagde han og tog en tot af mit hår om bag mit øre. Han kyssede mig blidt på munden, så jeg smilede stort til ham. 

"Lad os få noget morgenmad" sagde jeg, og gik hen mod døren. "kommer du" sagde jeg og kiggede over på ham. Kommer nu" sagde han og rejste sig.

"Fanget" sagde han og løftede mig op. "Nå, men jeg kommer først" sagde jeg og vred mig ud af Liams arme. Jeg løb så hurtigt jeg kunne ned af trapperne. Jeg løb hen mod køkkenet, men selvfølgelig fangede Liam mig lige før jeg nåede døren. 

Han begyndte og kilde mig helt vildt, så jeg kunne ikke lade vær' med at eksplodere af grin. "Liam...Stop" sagde jeg og prøvede at komme fri, men han holdt fast i mig. "LIAM" sagde jeg højt, og blev stadig ved med at grine efter han havde stoppet. Han smilede sødt til mig, og hev mig op. "Lad os få noget mad, så du kan komme afsted" sagde han og smilede til mig. 

Vi gik ind i køkkenet, og jeg hev hurtigt bare noget havregryn frem. Jeg åbnede køleskabet, og fik den kolde luft i hovedet. Jeg tog fat i mælken, og hællede det ud over mine havregryn. "Er du sulten" spurgte jeg og åbnede nogle skabe, for at finde noget til Liam. "Det behøves ikke, vi får mad i studiet, men bare rolig, vi når og hente dig" mumlede han, og satte sig ned. "okay" sagde jeg og begyndte og spise min havregryn. 

"Hvad er det pinligste, der er sket for dig" spurgte jeg Liam, for det ville da være meget sjovt, at vide. Han kiggede lidt underligt på mig, men så begyndte han og grine. "Det var en gang hvor jeg var inviteret til en fest, af en pige som jeg engang kendte. Hun sagde, at det var en kostume fest, men da jeg kom, havde alle flot tøj på, lidt af en kliche" sagde han og grinte igen. Jeg kunne ikke stoppe mig selv i også at grine. "Hvad klædte du dig ud som" sagde jeg, og lod nysgerrigheden, tage over. "mærkeligt nok, en pige" sagde han og løftede øjenbrynene. Jeg smilede til ham, og satte min skål fra mig. "Jeg må afsted". "Jeg skal også vække drengene" sagde han og rejste sig. "Men først" sagde han, og kyssede mig. "Vi ses" sagde jeg og krammede ham. 

Det var næsten sørgeligt, at skulle sige farvel til ham, når jeg hellere end gerne, ville blive med ham hele dagen. "Vi ses" råbte jeg højt, og grinte, da det gik op for mig, at jeg sikkert havde vækket hele huset. Jeg gik og tænkte på, hvordan det måtte være, at komme til en fest, og være klædt ud, selvom ingen andre er det. Det var faktisk ret synd for ham. 

Jeg kunne ikke få mine tanker fra Liam, kun da jeg kom ind i klassen. Jeg satte mig bare på min stol, og tog mine høretelefoner i ørene. Ingen af dem, ville alligevel snakke til mig, og hvis de gjorde, ville det være alt muligt lort. Little things, fyldte mine øre, så et stort smil bredte sig i mit ansigt. 

Jeg kunne høre klokken ringe, hvilket betød, at timen startede. Jeg slukkede uvillig min musik, og prøvede at følge med. Vi havde fysik, og det meste var bare ligegyldigt. Det var de eneste timer vi havde i dag. Uheldigvis havde Sofia også fri så tidligt, så hvis jeg var uheldig, så jeg hende efter skole.

"Emily her kommer et nemt spørgsmål" sagde læreren, som gjorde mig lykkelig, for at advare mig først. "Nævn en måde at sige vand". "H2O" sagde jeg forvirret, men fik heldigvis et smil igen, hvilket betød jeg havde ret. 

Nemme spørgsmål. Hvornår var de blevet en del af timen. Cirka aldrig. Selvom det var meget dejligt, at have følelsen af at kunne svare.

De tre timer var næsten ovre, det eneste vi manglede var at rydde op. Der var ikke så meget, men læreren tvang os til at blive, indtil ALT var væk.

Min mobil vibrererede, og det betød jeg havde fået en SMS. Jeg trak min mobil op af lommen og tjekkede. Liam stod udenfor på skolen og ventede på mig. Det var ret sødt, og modigt, der var altså ret mange mennesker på skolen.

Vi var endelig færdige, og der lå ingenting der ikke skulle være der, så jeg tog min lille taske over skulderen, og gik hurtigt ud af klasse lokalet. Der kom dejlig frisk luft omkring mig da jeg gik ud af den store dør til skolen.

Jeg kiggede rundt, og så så en smilende Liam stå og vinke. "LIAMMM" råbte jeg højt og løb ned mod ham. Jeg hev ham ind i et kram og var nærmest lykkelig over at se ham igen. "Hej smukke" sagde han og kyssede mig. Jeg rødmede helt. Jeg var så utrolig glad. "Hvordan var dagen" spurgte han og smilede en smule nervøst til mig. Han var sikkert bange for, at den havde været totalt dårlig. "Den har været okay, men den er virkelig god ligenu" sagde jeg og smilede lidt flirtende til ham, så begyndte og grine sødt.

"Jeg glemte og ligge min taske i skabet, jeg er tilbage lige om lidt" sagde jeg og vente om, for at gå indenfor igen.

Jeg gik hurtigt ned mod mit skab, og låste det op. Jeg havde altid synes at skabende var enormt kedelige. De var bare grå. Og helt ærligt, af alle de farver de kunne have valgt, så valgte de den kedeligste.

Jeg smed min taske ind, og smækkede lågen hårdt i. Det kunne være jeg var lidt heldig, og forstyrrede nogle timer lidt.

Jeg gik hen mod døren, og glædede mig til at være sammen med Liam, og måske de andre drenge. Jeg vidste ikke hvad vi skulle lave, men der var en ekstrem dejlig dag, så der var virkelig mange ting vi kunne lave.

Jeg skubbede døren op, igen, og gik over mod det sted Liam stod før. Jeg smilede automatisk da jeg så ham, men mit smil forsvandt da jeg så Sofia stå ved siden af ham, og snakke med ham.

Jeg satte tempoet op, for at komme hurtigere derhen. "Hvad laver du" sagde jeg vredt til Sofia. "Hej søde, er Liam din ven" sagde hun og smilede som en lille prinsesse. "Drop det nu" sagde jeg og skubbede hende blidt væk. "Hvad er det du snakker om" sagde hun og pissede mig virkelig af.

"Hvad sker der" sagde Liam og kiggede forvirret på mig. "Gå nu bare" sagde jeg til Sofia, og kiggede hende i øjnene. "Jeg snakkede altså lige med Liam, han virker rigtig sød, du burde lære ham og kende" sagde hun og smilede flirtende til Liam. 

"Liam, kom nu, hun er en idiot" sagde jeg og vendte øjne. "Så slem er hun da ikke" sagde han og kiggede lidt opgivende rundt. "Fint, så bliv her og flirt med hende" sagde jeg og gik hen mod limousinen, for at komme hjem.

Jeg vidste at Liam fulgte med, så jeg satte mig ikke ind i limousinen, jeg gik videre. "Hvor skal du hen" sagde Harry der var steget ud af bilen. "du er sikkert ligeglad" sagde jeg koldt, og gik videre.

Liam var noget op til mig, men jeg ignorerede ham fuldstændig, og prøvede at gå fra ham, men han greb fat i mit hånled, og vendte mig om. "Vent nu" sagde han og kiggede trist på mig. Jeg var lige ved at bukke under, men jeg var så sur over at han ikke forstod, at han bare skulle gå med mig. Sofia var en falsk idiot.

"Du kan da bare...gå tilbage til Sofia" sagde jeg og fik tåre i øjnene. Jeg rev mig fri af hans greb, men han greb fat igen. "Emily" sagde han og hev mig ind i et kram. "Du havde det da fint med at ignorere mig da Sofia var her" sagde jeg og skubbede ham væk.

Han var stoppet med at holde fat i mit, som om mine ord gjorde ham ked af det, men han kunne da være ligeglad, ligesom han var....

Jeg gik ind på kirkegården, og gik overmod Julies gravsten. Jeg satte mig ned foran den, og kiggede på skriften der var på stenen. "I've always told you, you were my angel, but i did'nt tought it would be true" uden overhovedet og blinke, faldt tårende af sig selv. "Julie...Jeg hader Sofia, endnu mere end jeg gjorde da du også var her" sagde jeg og grinte kort. "hvorfor forstod Liam det ikke bare, hun er jo så fake, men ærligt, så er det nok fordi han er et for godt menneske til at tvivle på nogen".

Jeg sendte graven et flyve kys, inden jeg forlod kirkegården. Jeg fandt mine høre telefoner frem, og satte nightingale med demi lovato på. Den var sød, men også sørgelig. Dagen var stadig dejlig og solen skinnede. 

Jeg åbnede døren til vores store hus, og tog den ene høretelefon ud af øret. Jeg ville gerne snakke med Liam, mig på den anden side ville jeg gerne være alene.

Men der skulle jo snakkes på et tidspunkt, så hvorfor ikke tage den nu.

Jeg gik op af trapperne og hen mod døren til Liams værelse. Jeg trak vejret dybt, og bankede på døren. Jeg gik to skridt tilbage, og lænede mig op af væggen.

Liam åbnede døren, og så lidt tom ud. Jeg smilede tilgivende til ham, for jeg kunne ikke være sur på ham. Han havde gjort så meget for mig. Han smilede glad til ham, og hev ham ind i et stort kram. "undskyld" hviskede han, og nussede mit hår. "Det er okay, bare husk, at hun er fake" sagde jeg og trak mig langsomt ud af krammet. 

Han greb fat om min kæbe, og smilede til mig, inden han kyssede mig, så jeg ikke kunne stoppe mig selv i at smile.

"Skal vi tage på stranden" sagde jeg og kiggede ud af vinduet. "Ja, lad os da gøre det" sagde Liam og smilede. "skal jeg hente de andre eller?.." spurgte jeg og kiggede hen mod de andres værelser. "Eller" sagde han, og smilede. "okay" sagde jeg, og hentede nogle hånklæder til os. 

"Se hvad jeg har med" sagde jeg og hev one direction hånklædet frem. Han grinte kort, men hev mig så med ned mod bilen. 

Jeg glædede mig helt vildt til at komme på stranden, alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...