Stay (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Emily Sky, er datter af en meget stor musik producer. Det er ikke ligefrem hendes største glæde, for hun hader når alle de kendte skal på besøg i lang tid. Hun føler at de stjæler hendes far. Men heldigvis, har hun sin bedste veninde. Men det varede ikke så længe. Julie skulle have været der, da drengene fra one direction skulle komme, men der skete en bilulykke, som Julie desværre var en del af. Emily er lige ved at bryde sammen, og det hjælper ikke ligefrem, at drengene så skal på besøg og *stjæle* hendes far. Derfor beslutter hun sig for, at være så flabet som muligt, overfor drengene.

44Likes
21Kommentarer
3751Visninger
AA

24. And.....Now we're alone......

Jeg gik først ind, da bilen vare helt væk. 

Jeg lukkede døren efter mig, og vendte mig om. Jeg fik lidt af et chok da jeg gik lige ind i Harry.

"Hej" sagde han og smilede. "Hej" sagde jeg, og gik så udenom ham. "Er der noget galt" spurgte han og grinede lidt. "ja, med dig, svarede jeg uden overhovedet at vende mig om for at kigge på ham.

"Hvorfor det?" spurgte han dum, og løb hen til mig. "Spørg dig selv" sagde jeg og åbnede køleskabet. "Em, vi har lige spist?" sagde han flabet, og kiggede bare på mig. "Jeg skal bare have noget vand" svarede jeg og tog vandflaske ud og viftede den foran hovedet på ham inden jeg lukkede køleskabet. Jeg fandt hurtigt en kop, og hælte vandet i. Så fyldte jeg flasken og satte den ind igen.

"Og hvis jeg vil have noget fra køleskabet, så skal du på ingen måde blande dig?" sagde jeg og skubbede ham surt til side. "Slap af, jeg sagde det bare" sagde han og grinede. "Ja, du siger så meget, mere end du burde" sagde jeg, og gik ind i stuen. Jeg tændte tv'et og tog en stor slurk af vandet. Jeg var ret tørstig så det føltes godt at drikke lidt vand, men eftersom vandet havde været i køleskabet, gav det mig kulegysninger, så jeg tog et tæppe, og satte mig i sofaen.

Efter mindre end et minut kom Harry ind og stillede sig foran tv'et. "Må jeg se med?" spurgte han og gik over og satte sig ved siden af mig. "Nej" svarede jeg koldt, og ledte efter noget og se. "Det tager jeg som et ja" sagde han flabet, og slog fødderne lige op på mig. "Harry forhelvede, tror du jeg gider have din sure tær i hovedet, svaret er nej!" sagde jeg vredt og kiggede irriteret på ham. "Slap du af Em, kan vi ikke hygge os" sagde han og løftede det ene øjenbryn. "Altså, hvilket svar regner du med at få?" spurgte jeg og kiggede på ham med store øjne. "Jeg håber på et ja" sagde han og smilede til mig. "Ja, du ved hvad man siger om håb, det ødelægger dig" sagde jeg, og fjernede hans fødder, og rejste mig op. Jeg tog mit vand i hånden, og gik ud i køkkenet.

"Ej Em slap nu af" sagde han og kom hurtigt efter mig. "Harry, du har behandlet mig mega dårligt her på det seneste, og nu tror du bare det er glemt eller hvad?" sagde jeg og satte mig på bordet.  "Hvad har jeg gjort" sagde han med et svagt smil i mundvigen. "Harry, jeg er ikke dum, alle de hentydninger konstant!" sagde jeg irriteret, og tog så en slurk vand. "Hentydninger?" sagde han, men så begyndte han og grine. "Se Harry, du ved godt hvad jeg mener" sagde jeg surt, og og lagde armene over kors.

"Undskyld" sagde han så, og grinte stadig lidt. "Seriøst" sagde kneb øjnene sammen. "Ja" sagde han og smilede normalt til mig.

"Jeg går op i bad, jeg kommer måske ned om 10 minutter" sagde jeg så og hoppede ned af bordet. "Jeg går med" sagde Harry så og smilede til mig. "Harry, stop!" sagde jeg alvorligt, og gik så op på værelset. "Skynd dig" råbte han nede fra køkkenet. Jeg gik over til døren, og låste den, bare for en sikkerhedsskyld.

Jeg smed hurtigt tøjet og gik ud på badeværelset. Jeg tændte for vandet og sukkede dybt. Som altid ventede jeg på at vandet blev varmt, før jeg gik ind. Men da det gjorde, gik jeg hurtigt ind, og lod vandet flyde over mig. Det var rigtig rart at få varmen, og nyde roen. Jeg følte mig helt ren.

Jeg tog en klat shampoo i hånden, og gned det hurtigt ind i håret. Da min håret skummede helt op, gik jeg ind under bruseren.

Jeg begyndte at synge. Jeg sang ret ofte i badet. Jeg elskede det. Kun min stemme, der fyldte hele lokalet. Ingen der komenterede, ingen der dømmede. Jeg sang Adore You med Miley Cyrus, for den havde jeg virkelig på hjernen.

Shampooen var skyllet ud, så jeg tog en klat balsam i hånden og tog det forsigtigt i håret. Så synes jeg det bliver blødere.

Da balsamen var skyllet ud, trådte jeg ud af badet, og tørrede min krop, hvorefter jeg tog håndklædet op i håret. Jeg gik ind på værelset, og ledte efter min pyjamas. Jeg fandt den heldigvis under dynen. Det var en helt normal pyjamas. Løse silke shorts, og en top. Men jeg var glad for den. Den var så behagelig og blød.

Jeg tog det hurtigt på, og overvejede så om det ville være smart at gå derned igen. Hvad var alligevel meningen med det. Harry ville sikkert irritere mig igen, som han har gjort enormt meget her på det seneste. 

På den anden side lovede jeg ham at komme ned hurtigt. Ikke at det var en god grund. Hvis jeg ville lyve, så måtte jeg da gerne det. Det ragede jo ikke ham.

Jeg begyndte at synge igen. Jeg sang, little white lies. Jeg var helt vild med den. 

"Emily, jeg kan godt høre dig" sagde Harry, som åbenbart stod lige ude foran min dør. Jeg gik derover og for at låse døren op. "Hvorfor i alverden står du lige ude foran min dør?" sagde jeg og lagde armene over kors. "1. Det er ikke din dør, det er min dør, og 2. du kom jo ikke, så jeg tænkte at jeg ville komme op, men så hørte jeg at du sang" sagde han og smilede underligt til mig. "Okayyyy, godt jeg låste døren" sagde jeg så og vente mig om, for at ligge mit tøj til vask. 

"Hvorfor?" spurgte Harry, og kiggede forvirret på mig. "For hvis jeg havde taget et langt bad, så havde du bare styrtet ind og set mig helt nøgen, okay" sagde jeg og på ham. "Det var altså et langt bad du tog, og hvad ville det gøre?" sagde han og smilede flirtende til mig. Jeg smed hurtigt mit tøj der skulle til vask, i vasketøjs kurven ude på badeværelset, og kom så ud og kiggede på Harry igen.

"Harry.....?" sagde jeg og ventede lidt på hans reaktion. "Hvad" spurgte han, måske ligeså dumt som han var. "Selvfølgelig kan du ikke se mig nøgen" sagde jeg og slog armene ud, for at få lidt effekt, jeg mente det fandme....

"Hvorfor dog ikke, i dine øjne er vi jo bare venner?" sagde han og smilede igen flirtende. "Præcis Harry, i mine øjne, men det er dine øjne der ser mig nøgen, og jeg ved slet ikke om vi er venner" sagde jeg så, og blev til sidst en smule alvorlig. 

"Hvorfor ikke det" sagde han og løftede øjenbrynet. "Fordi, venner behandler hinanden med respekt, og betyder noget for hinanden. De nedgør dem ikke, og siger noget ondt om dem" sagde jeg og gik over til døren. "Og forresten er jeg ikke tyk, jeg er bare ikke en model, hvilket jeg også har det okay med" sagde jeg så, og gik nedenunder.

Jeg fandt mit glas med vand, og drak noget mere. Jeg var blevet tørstig af at være i bad, og så hjalp det en smule på hovedpinen.

Harry kom ind i køkkenet  og kiggede så alvorligt på mig. "Jeg synes altså ikke du er tyk, jeg....lavede bare sjov med dig" sagde han og smilede forsigtigt. "Det er okay, det er ikke fordi jeg ikke har hørt det før" sagde jeg, og løftede kort på skuldrende. "Hvem har dog gjort det?" spurgte han, og kiggede på mig, som om han virkelig gerne ville vide det. "Nogle af pigerne på skolen, men det rør mig ikke" sagde jeg, og tog endnu en slurk vand. Vand, hvad skulle jeg dog gøre uden det....Altså nok dø, men rent metaforisk set.....

"Hvorfor ikke?" spurgte han, og kiggede venligt på mig. "Fordi vi ikke er venner. De siger det for at gøre min vred og ked af det, så jeg ignorere det, ellers vinder de jo?" sagde jeg, og satte mig op på bordet.

"Så du bliver aldrig ked af det over det" spurgte han og hoppede op på bordet overfor mig. "Jo, selvfølgelig. Men når det blev for meget plejede jeg at snakke med Julie, og så blev jeg hurtigt glad igen. Julie fandt sig ikke i så meget....Hvis det blev for meget, gjorde hun noget ved det. Der var faktisk engang hvor hun hældte cola udover Sofia fordi hun havde kaldt mig luder" sagde jeg og smilede lidt over de gode tider. 

"Hun lyder som en rigtig god veninde" sagde han og smilede stort til mig. "Det var hun også, hun hjalp mig med alt. Var med mig overalt, og gjorde alt for mig" sagde jeg, og kiggede ned i gulvet. "Er du okay?" spurgte han og kiggede sødt på mig. "Ja, det er okay" sagde jeg og smilede.  

Jeg forstød ikke rigtigt hvorfor han pludselig var så venlig. Men det kunne da også være ligegyldigt, så længe han blev ved med det.

Jeg kiggede lige på ham, og undersøgte om der var noget galt med ham, men nej, han var helt normal. Altså næsten....

"Nå, er der noget du har lyst til at lave?" spurgte Harry, og hoppede så ned fra bordet. "Det ved jeg ikke, hvad er der at lave?" spurgte jeg, og hoppede også ned fra bordet. "Kan du finde ud af at spille call of duty?" spurgte han og kiggede ned mod kælderen. "Pst, om jeg kan finde ud af det....Nej, egentlig ikke?" sagde jeg og kløede mig lidt akavet i håret. "Nå, men så lære du det i aften" sagde han, og hev mig med ned i kælderen. "Okay" sagde jeg, og lod mig hive med.

Vi kom ned i kælderen, og der stod den store fladskærm, som Liam sagde drengene spillede på. "Nå, hvilken kontroller vil du have?" spurgte han, og viste mig en række af forskellige kontrollere.

"Den grønne" sagde jeg, og pegede på en mega hardcore kontroller. Den måtte da kunne et eller andet.

"Okay, de fleste piger ville nok have valgt den lyserøde?" sagde Harry, og gav mig så den grønne kontroller. "Ja, jeg er vel bare anerledes" sagde jeg, og trykkede på alle de knapper kontrolleren havde. "Ja, det er du" sagde Harry, og smilede til mig.

Kan blev ved med at kigge på mig, og jeg anede ikke hvorfor, så jeg kiggede bare tilbage. "Øhm...Skal vi komme i gang" sagde jeg og smilede skævt. "Ja" sagde Harry hurtigt, og rystede kort på hovedet.

Jeg satte mig i en af stolene, og ventede på at spillet ville dukke op på skærmen, og efter kun to minutter var spillet i gang.

"Okay, jeg kan overhovedet ikke finde ud af det her?" sagde jeg og grinede. Det var ikke spillet jeg mente, men kontrolleren. Jeg anede ikke hvad der var op og ned, eller hvordan man kom fremad eller skød.

"Så må vi jo se hvem der vinder" sagde Harry og grinede af mig. "Fint" sagde jeg, og prøvede og trykke på knapperne.

Efter lidt tid lykkedes det mig at finde ud af hvordan man kom rundt og sådan. Det var faktisk ret sjovt. Harry havde slået lyden fra, så jeg ikke fik mere hovedpine. Det var ret sødt af ham. Men seriøst, der er også bare folk der råber, og skyder i spillet, det er ret belastende at høre på.

"HA!" råbte jeg højt da jeg fik skudt ham. "Tørret af en nybegynder!" sagde jeg og rækkede tunge til ham. "Det var held, desuden gav jeg dig en bedre pistol end jeg gav mig selv" sagde han og kiggede drillende på mig. "Hvor er du dårlig" sagde jeg og grinede af ham. "Er jeg dårlig" sagde han og kom over og kildede mig.

Jeg var utrolig kilden, så jeg begyndte med det samme at skrige højt. "HARRY, STOP!" sagde jeg og kunne næsten ikke få vejret. "Harry" sagde jeg forpustet, men han blev stadig ved. "Stop!" stop sagde jeg igen, og kunne stadig ikke lade vær' med at grine.....

Jeg greb fat i hans arme, rejste mig op, og skubbede ham ned i stolen. "Du skal ikke bruge beskidte kneb" sagde jeg og lagde armene over kors. Han grinede, og var også en smule forpustet.

"Taber" sagde jeg, og løb så op af trappen, med Harry lige i hælende. "Jeg er sgu ikke en taber" råbte han, mens han stadig grinede.

Jeg løb rundt om bordet, så det endte med at vi stod i hver sin ende af det. "Jeg skal nok fange dig" sagde Harry, og kneb øjnene sammen, og prøvede at lade vær' med at smile. "Som om" sagde jeg og kneb også øjnene sammen.

"Han begyndte at løbe igen, så jeg løb hurtigt op af trapperne, smækkede døren, og gemte mig under Liams dyne.

Duften af Liam omringede mig, og jeg fik en smule dårlig samvittighed. For måske betød det mere for Harry, end for mig. Han kom brasende ind af døren, og grinede så højt over mit gemmested. "Helt ærligt Em, du er godt nok dårlig til at gemme dig!" sagde han og hev dynen af mig. "Jeg ved det, men jeg orker ikke mere" sagde jeg, og trak vejret dybt.

"Okay, men hvad vil du så lave?" spurgte han og satte sig i sengen. "Det ved jeg ikke, har vi noget frugt" spurgte jeg og satte mig op. "ja, en helt masse, hvorfor?" spurgte han og kiggede forvirret på mig.

"Skal vi så ikke lave smoothie, så kan de andre drenge også få noget når de kommer hjem?" sagde jeg og smilede til ham. "Jo det kan vi da godt, kom" sagde han og smilede til mig igen. Hvis drengene er stang stive når de kommer hjem, kan det være de har brug for et eller andet friskt, uden alkohol.....

Og det hjælper måske også lidt på hovedet, medmindre det giver hjernefrys...

Vi gik ned i køkkenet, og med det samme fandt Harry en blender frem. Jeg gik hen til køleskabet, og kiggede efter nogle fugter. Der var jordbær, blåbær, bananer, æbler og pære. Jeg plejede ikke at sætte æbler i køleskabet, men okay, det er de her.

Jeg tog lidt af hvert ud. Jeg fandt også en yoghurt, som jeg også tog ud. Tilsidst tog jeg noget juice, for den havde nok brug for lidt væske, ellers ville det bare blive til mos...

Harry hjalp med at skære frugterne ud, og så med vi dem op i maskinen, hvorefter vi hældte væsken i. "Det ska' sgu' nok blive godt" sagde jeg og smilede. Jeg trykkede på start knappen, og stirrede beundrende på måden frugterne blev blandet sammen, og tilsidst blev til en farve. Det var faktisk ret sejt. Smoothien endte med at være lyselilla. Den var faktisk vildt flot. "Nå Harry, er du klar til at smage?" sagde jeg og fandt to glas frem. "Om jeg er" sagde han, og hældte så helt op til kanten. "Lad os lige sætte resten i køleskabet" sagde jeg og tog kanen, og satte den derind.

"Nå, skål" sagde jeg, og lod vores glas klinge mod hinanden. Jeg smagte på den, og den smagte mega godt. "Mmm" sagde Harry, og smilede til mig. Jeg grinede højt af ham, da jegså at han havde fået smoothie skæg.

"Hvad?" sagde han forvirret og smilede. "Du har totalt smoothie skæg!" sagde jeg og pegede grinene på hans overlæbe.

Jeg tog en slurk af min mega gode og seje smoothie, men Harry skubbede til koppen, så nu fik jeg også et GIGA smoothie skæg. "Nå okay, jeg skal have smoothie i hele fjæset?" sagde jeg og løftede øjenbrynene mens jeg grinte. "Ja, men bare rolig, det klæder dig" sagde han og smilede venligt. "Tak" sagde jeg, og tog endnu en slurk. "Gid jeg kunne sige i lige måde" sagde jeg og smilede flabet til ham. "Orgh...Jeg føler mig såret" sagde han og lagde armene over kors. "Ej bare rolig Harry, så grim er du heler ikke" sagde jeg og klappede ham på skulderen.

"Nå okay, var det en kompliment" sagde han og kneb spørgende og drillende øjnene sammen. "Det er vel op til dig" sagde jeg og løftede på skuldrende, mens jeg smilede til ham.

"Det var en kompliment" sagde Harry stolt, og drak sin smoothie færdig.

 

***

 

Klokken var allerede blev 1, og drengene kunne være hjemme hvert øjeblik. Medmindre de havde det så sjovt, at de ville være der længere.

Min hovedpine var slet ikke så slem længere. Den var faldet i løbet af aftnen, hvilket var ret heldigt, for jeg orkede ikke at skulle være syg igen i morgen. Specielt ikke fordi vi der kun er to dage til at vi skal hjem. Det er faktisk vildt ærgerligt, nu når vi har haft det så sjovt heroppe. Men vi kan jo ikke bare blive her.....

__________________________________________________________________________

 

Hej allesammen.

Hvordan synes i aftenen gik ?

Tak fordi i læser med :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...