Stay (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Emily Sky, er datter af en meget stor musik producer. Det er ikke ligefrem hendes største glæde, for hun hader når alle de kendte skal på besøg i lang tid. Hun føler at de stjæler hendes far. Men heldigvis, har hun sin bedste veninde. Men det varede ikke så længe. Julie skulle have været der, da drengene fra one direction skulle komme, men der skete en bilulykke, som Julie desværre var en del af. Emily er lige ved at bryde sammen, og det hjælper ikke ligefrem, at drengene så skal på besøg og *stjæle* hendes far. Derfor beslutter hun sig for, at være så flabet som muligt, overfor drengene.

44Likes
21Kommentarer
3726Visninger
AA

8. All the same- or??

Jeg vågnede, da mit vækkeur ringede. Jeg havde sat det til igår, for jeg vidste udmærket godt, at jeg ikke ville komme op, hvis ikke jeg gjorde det. Og ligemeget hvor fantastisk det lyder, at pisse fuldstændigt på skolen, så kan jeg jo ikke bare gøre hvad jeg vil.

Jeg satte mig op i sengen, og kløede mig i håret. Jeg tog mig sammen, hvilket jeg havde en del brug for, og så gik jeg overmod mit skab. Jeg valgte en hvid skjorte som jeg havde fået af Julie, og min far.

Jeg fandt hurtigt nogle talje bukser, og så tog jeg hurtigt tøjet på.

Jeg løb ned af trappen, og greb hurtigt et æble, før jeg styrtede hen mod døren. "Vi ses" råbte jeg højt, og skyndte mig ud af døren. Jeg havde det med at være meget doven, og det indgik også at komme meget sent op.

Jeg forstod faktisk ikke hvorfor jeg gjorde det, for jeg kunne godt lide at være tidligt i skolen, men senere med årende i skolen, begyndte det og stoppe, det var utrolig irriterende, men hvad kan man gøre. Jeg ved i sidder og tænker, stå tidligere op, men....Jeg er bare blevet meget doven.

Jeg åbnede døren til klasseværelset, og fik et par smil, men de fleste ignorerede mig, eller kiggede mærkeligt på mig. Jeg hadede de mærkelige blikke, det var så irriterende, og fik mig lyst til at råbe, har i et problem eller hvad, men det havde de jo tydeligvis. 

Vi skulle have seksuel undervisning. Jeg gjorde altid grin med det, og jeg forstod ærligtalt heler ikke meningen med, at vi skulle have det. Hvis vi ville lære noget, skulle vi nok selv undersøge det. Selvom det måske ikke er det lækreste, og sidde og stalke sådan noget....?

Læreren kom ind, og jeg var en smule overrasket over hun var her. Det var meget sjælendt hun kom Hun var tit syg, ellers var hendes barn syg. Men jeg tror hun lavede noget andet.....Det var også til min fornøjelse, at hun tit var syg. De fleste synes det er sjovt, fordi det er en slags spild af tid. Men jeg gider ikke sidde og glo på det, specielt ikke hvis jeg bare kunne få fri, for det ville jeg vildt gerne.

I dag skulle vi åbenbart lære, hvordan man tog en kondom på. Hun havde en gulerod med, og jeg synes det var en smule dumt at pigerne også var her, altså hallo, vi har ikke sådan en....

Timen var meget hurtigt slut, men det var nok også fordi jeg slet ikke koncentrerede mig. Jeg sad og spillede lidt trommer med blyanten, og kiggede lidt ud af vinduet og rundt i klassen. Det var lidt underligt, for lige meget for meget jeg prøvede på, at se bedre, lignede det, at klassen var tom. Det var den ikke, men sagen var den, at når Julie ikke var her, så var der bare tomt. Derfor glædede jeg mig virkelig til at få fri, og komme tilbage til nogle smilende drenge ansigter, der nok kan få mig til at smile.

Jeg gik ned af gangen, og fandt mit skab. Det var længe siden jeg havde kigget i det. Det var fyldt med minder der fik mig til og smile, smile meget stort. Det var gode tider. Der var også en lille plakat fra Vampire Diares, da mig og Julie altid har elsket den serie.

Jeg tog et kig i det lille spejl jeg havde i skabet, og så smækkede jeg skablågen i.

Jeg gik hurtigt udenfor, og indåndende den friske luft. Det føltes rart, med lidt vind i håret, og duften af græs. Jeg gik overmod en bænk, hvor der også var et æble træ. Det var der jeg plejede, at tage æbler med Julie. Nogle sagde, at man ikke mådte, men jeg var faktisk ligeglad. Og slap af, wow, vi tog et æble, skulle du måske lige have det.

Nogle piger kom over og satte sig ved siden af mig. Jeg havde aldrig kunne lide dem, da de altid valgte Julie fra. Derfor valgte jeg dem fra, og snakkede ikke med dem. Det var også derfor jeg synes det var meget mærkeligt, at de kom og satte sig.

"Hej Emily" sagde en af pigerne. Hun hed Sofia, og hun havde langt lyst hår, og blå øjne, ligesom de to andre piger som sad ved min side. "hej" sagde jeg en smule ligeglad og tog en bid af mit æble.

"Jeg er....ked af det med Julie" sagde Sofie, og man kunne tydeligt høre ironien, og den irriterende snobede attitude. "Sikkert" sagde jeg, og tog endnu en bid af mit æble. Hun var jo ligeglad, kunne hun så ikke bare gå. "Jeg mener det, vi har altid kunne lide dig, men hende Julie var bare en smule for mærkelig" sagde hun og viste sit helt hvide smil. "Julie var ikke mærkelig, hun var bare anerledes, og desuden var det det jeg elskede hende for. "Det tror jeg nu ikke" sagde hun og blinkede et par gange. "Surt, og du må godt gå nu" sagde jeg vredt. "fint nok, du havde chancen" sagde hun, og løftede sin fedtfattige juice fra bænken.

"Nå ja, her" sagde hun og vendte sig om, og sprøjtede Juicen i hovedet på mig, og på mit tøj. "Del det med Julie" sagde hun og smilede og grinede højt. "DIN FEDE BITCH" råbte jeg højt, og rejste mig. Jeg stillede mig truende overfor hende. Hun stod bare der med sit tilfredse smil. "Ved du hvad, du er ikke det vær', det ender bare med, at jeg for skylden" sagde jeg og vendte mig om. "Tør du ikke, det var synd, du er ligeså bange som Julie var" sagde hun og fniste. 

Jeg vendte mig hurtigt om igen, og svang min hånd op mod hendes kind. Jeg ramte hende hårdt, og man kunne med det samme se, at hendes kind blev rød. Hun tog hurtigt hånden op til kinden, og jeg kunne lige skimte et glad smil, for hun lod som om det gjorde mega ondt, som om hun var lige ved, at græde.

En lærer kom hurtigt overmod os, og jeg vidste med det samme hvorfor jeg havde set det tilfredse smil. Jeg fik altid skylden, og jeg gad ikke finde mig i det. 

"Hvad i alverden har du lavet" sagde læreren og kiggede på mig med store øjne. "Hun var selv udenom det, hun blev ved med at irritere mig, og bad mig nærmest om og gøre det" sagde jeg og vente øjne. Jeg var sikker på, at få skrællet for denne her. "Jeg har intet gjort" sagde Sofia, og spillede uskyldig. "Hun har tydeligvis ikke gjort noget Emily, se hende, hun græder jo næsten.

"ved du hvad, jeg tror bare jeg går, SÅ BLIVER ALLE JO GLADE" sagde jeg, og råbte nærmest det sidste.

Jeg gik hurtigt overmod udgangen af skolen, og kunne høre læreren råbe mit navn efter mig, og eftersom hun begyndte og løbe efter mig, gjorde jeg det samme. Jeg løb. Jeg løb over en vej, og ind på en lille sti, og så satte jeg mig ved et træ. 

Jeg tog min mobil op af lommen, og ringede hurtigt til James. "Hej Emily, er du ikke i skole" sagde han, og jeg kunne sagtens høre, at han var forvirret. Jeg var så vred, det var som om jeg bare ikke passede ind på en skole. "øhmmm, nej, jeg blev nødt til, at gå, kan du ikke komme og hente mig ved den lille sti udenfor skoven" sagde jeg, og blev en smule ked af det. "Jo selvfølgelig, jeg er nede ved drengene nu, og de kommer ud fra studiet lige om lidt, og så kommer vi" sagde han, og man kunne høre, at han havde en smule ondt af mig.

Det var det jeg ikke ville have. Han skulle ikke tænke på det. Jeg ville bare gerne hjem, så hurtigt som muligt. Det var lidt irriterende, at drengene var i limousinen. Nu når jeg var vred og ked af det, skulle de sidde og kigge.

Jeg sad ved træet, og tænkte. Tænkte over hvad der var sket. Det hjalp egentlig ikke, det gav mig bare lyst til at smide med ting, og skrige højt.

"Emily?" jeg kunne høre Liams stemme på lidt afstand. "Hvad" sagde jeg en smule fustreret. "Hvad er der sket" sagde Liam og gik overmod mig. "Det sker altid" sagde jeg og gik et skridt væk. Jeg var så vred, og ked af det. Der var ingen der kunne forstå det. Hvis Sofias mor var død, ville jeg jo ikke drille hende med det, det er mere end bare respektløst. 

"Det skal nok gå" sagde Liam og gik over mod mig. "Nej Liam, det er jo det det ikke gør" sagde jeg og fik tåre i øjnene. "Kom her" sagde Liam og hev mig ind i et kram. "Jeg forstår det bare ikke" sagde jeg og lagde mig hånd på hans bryst. "Det hele er så unfair, sagde jeg og bankede ham en smule hårdt i brystet. "Hey, skal det gå ud over mig" sagde Liam og trak mig lidt væk, så jeg kunne se han smilede til mig. "nej" sagde jeg og kiggede ned. 

"Du skal være glad Emily" sagde Liam. "Hvordan kan du være så omsorgsfuld" sagde jeg, og kiggede ned  jorden, med et lille smil. "Fordi, du fortjener det, og har brug for det" sagde han og løftede mit hoved op. "Det skal nok gå alt sammen" sagde han, og smilede. Jeg kiggede ind i hans flotte øjne, mens han aede mig på kinden. Han kom tættere og tættere på. Til sidst ramte hans læber mine, og jeg kunne mærke en varme strømme gennem hele min krop. 

Jeg lagde mine hænder på hans skuldre, mens han udviklede kysset en smule. Han aede mig op og ned af ryggen, og havde den ene hånd omme ved min nakke.

"kom nu" sagde Harry der lige var kommet. Jeg trak mig hurtigt fra Liam, og fik røde kinder. Fuck, hvorfor fanden skulle han komme. Det var jo mega pinligt.. "Okay" sagde Harry, og kiggede meget forvirret. Men han var ikke den eneste der var forvirret, jeg var mere end bare forvirret, og jeg var virkelig nervøs. "De andre undre sig over hvor i blev af, men jeg kan se, at i har det fint" sagde Harry, og begyndte så og grine lidt, mens han smilede en smule flabet.

Liam sendte mig et beroligende smil, da han nok godt kunne fornemme, at jeg var virkelig nervøs. "Sig, at vi kommer lige om lidt" sagde Liam, og tog min hånd. Jeg blev helt rolig, og mit hjerte begyndte, at banke hårdt. "okay" sagde Harry, og gik så tilbage.

Da Harry var helt væk, kiggede Liam på mig. "Er du okay" sagde han og smilede til mig. "Det er jeg nu" sagde jeg, og kunne ikke lade vær' med at smile stort. "Godt" sagde han og hev mig ind i et kram. "Lad os gå hen til de andre" sagde Liam i mit øre, og kyssede mig så på kinden. "okay" sagde jeg og smilede stort.

Han gav tegn til, at jeg skulle hoppe op på hans ryg, så det gjorde jeg. Jeg blev ved med, at grine, og så begyndte Liam også. Det var meget dejligt, at han var glad. Det gjorde mig lidt mindre nervøs. For hvad nu hvis han fortrød det. Jeg var for usikker, så jeg valgte og spørge.

"Øhmmm, Liam, fortryder du at du kyssede mig" sagde jeg, og blev i et alvorlig, og bange for at han havde. "Nej, hvorfor skulle jeg det" sagde han og satte mig ned. "Det ved jeg ikke, måske kan du slet ikke lide mig på den måde" sagde jeg, og kiggede ned i jorden. "Det er så ikke tilfældet" sagde han og smilede til mig. Det føltes helt sådan, seriøst, jeg var så glad, selvom jeg slet ikke havde tænkt på Liam sådan. Men ligemeget hvad, var det rart, og jeg havde en varm fornemmelse. 

"Jeg forstår heler ikke hvorfor du er så nervøs, du er jo en smuk pige" sagde Liam og kiggede på mig, så jeg rødmede. "Nå, lad os skynde os til limousinen. 

Liam åbnede døren, og stod som en rigtig chauffør, og gav tegn til, at jeg skulle sætte mig ind. "Tak, sagde jeg og nejede. Følelsen af, at have glemt det om skolen så hurtigt, gjorde mig virkelig glad, for det plejede og tage mig en hel dag, før jeg sådan var glad igen.

"Nåå" sagde Harry og kiggede drillende på os. "Hvad er der sket" sagde Niall og kiggede forvirret frem og tilbage. Liam lagde armen om mig, hvilket gjorde mig en del mere tryg i den her situation. "Ikke så meget, de kyssede bare" sagde Harry, og grinede hæst. "Bare fordi du ville ønske det var dig" sagde jeg og smilede flabet til ham. Jeg plejede ikke og være så god til, at svare igen, men Harry gav mig virkelig lyst. "Ohhhhh" sagde alle drengene mens Liam ikke kunne stoppe med og grine.

"Undskyld, det røg bare ud" sagde jeg og smilede til Harry. "Det må du nok sige" sagde Harry, og smilede. Liam træk mig lidt ind til sig, lidt som om han var stolt, men det var bare fedt, at han var stolt af mig.

Vi kom til huset, og vi steg alle ud. Vi kom ind i huset, og jeg smed mine ting. Jeg var den første på trappen, og tænkte over hvad jeg havde lyst til, at lave. "Hey drenge, vil i gerne lave mad, og dessert til i aften, det kunne være sjovt, at eksperimentere lidt med tingene" sagde jeg og smilede over min ide. Jeg elskede og lave mad, selv om jeg ret sjælendt gjorde det. "Det lyder sjovt" sagde Louis, og kom op til mig. "Okay, vi ses i køkkenet om en time" sagde jeg og gik helt op af trappen.

Drengene gik en efter en forbi mig, og ind på deres værelse, men Liam var den sidste, så jeg holdt ham lige tilbage, og tog ham med ind på mit værelse. Nu hvor jeg havde lidt mod, kunne jeg vel bruge det lidt.

"Liam, jeg er altså stadig forvirret" sagde jeg og kiggede lidt opgivende på ham. "Hvad vil du vide" sagde han og nussede min arm, så jeg ikke kunne lade vær' med, at smile stort til ham. "Er vi sammen, eller???" sagde jeg nervøst. "Det håber jeg da" sagde han og kiggede på mig. "godt" sagde jeg og holdt fast i hans bluse. Jeg kiggede bare ind i hans smukke øjne, og kiggede på hans læber.

"Jeg kan godt se hvad du laver" sagde Liam og smilede stort. "snuppet" sagde jeg og begyndte og grine. "Tro mig, jeg har gjort det samme et par gange" sagde han og kiggede ned på mine. Jeg lænede mig frem mod ham, lagde mine arme på hans skuldre og kyssede ham blidt. 

"Jeg har en god ide" sagde jeg og fjernede mine arme fra hans skuldre. "Vi har en kæmpe trampolin i baghaven, skal vi?" sagde jeg og åbnede døren. "jepper" sagde han, og hev mig ud af døren. "Jaaa" sagde jeg og begyndte og løbe mod baghaven, som var kæmpestor, men selvfølgelig viste jeg hvor den var. Der var en masse små træer, og buske med bær derude. Det var også der vi havde poolen, men den lå bare i den anden ende.

Vi kom hen til trampolinen, og Liam rækkede mig en hånd, så jeg kunne komme op. Selvom mange ville synes det var barnligt, var jeg fuldstædig ligeglad, for jeg elskede det, og plus, det er god motion, så man får grin, og motion på samme tid.

"Hvem kan hoppe højest" sagde Liam, og kiggede udfordrende på mig. "Det tror jeg så nok er mig" sagde jeg og smilede flabet, mens jeg prøvede og hoppe så højt jeg kunne mens Liam gjorde det samme. Jeg må sige, jeg var ærligtalt imponeret over, at han var så god til og hoppe højt, jeg plejede og være meget bedre end alle andre. Okay, jeg har kun hoppet her med to eller så noget, men stadig. 

"Hvordan kan du være så god til, at hoppe højt" sagde jeg og grinede, mens jeg stadig hoppede. "Jeg havde en trampolin da jeg var lille, og jeg elskede det" sagde han og grinede også.

Drengene løbende ud og råbte alt muligt som man slet ikke kunne høre, fordi de snakkede i munden på hinanden. "Vi vil også være med" sagde Zayn og hoppede op. "jeg kan se vi gjorde et godt køb, da vi købte den allerstørste man kunne få" sagde jeg og grinte.

"Ja, du har ret, specielt hvis der også skal være plads til Niall" sagde Harry og begyndte og grine. "Ja, og dig" sagde Niall og skubbede lidt til Harry. "Den fortjente du virkelig" sagde Liam og begyndte og grine. 

"Lad os gå ind og lave maden og desserten nu" sagde jeg spændt og hoppede ned fra trampolinen. "Kom" sagde jeg og rækkede hånden mod Liam, som han hurtigt tog imod. 

Jeg glædede mig virkelig til og komme ind og lave desserten.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...