A Daydream

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2013
  • Status: Igang
Betyder alder noget? Er det vigtigeste ikke at man er glad?

0Likes
0Kommentarer
108Visninger
AA

2. Det startede den nat. (Troian)

Vi gik i 7 klasse, det var sommer og 8 klasse var lige om hjørnet.

Vi var fem veninder, Emily Mullerup, Shila-Maria Swan, Isabella Vreeland og Troian Hastings. Vi fire blev skubbet sammen af vores "leder" Amanda McAlone for et år siden. Amanda var den populæreste pige i vores  by Charleston uden for South Carolina. Hun var den pige alle drengene ville være kærester med, også de ældre drenge. Alle piger ville gerne være lige som hende, også de ældre piger. Det var den sidste weekend inden skole på mandag, og vi skulle alle overnatte hos Emily i hendes lade. Emily boede på en stor går, med sin mor, far og storebror. Der var et grund-hus hvor hendes forældre boede og to lader, en til hende og en til hendes bror. Amanda havde stjålet noget vodka, og ville lave en hemmeligheds drik. Vi skulle drikke det og fortælle en hemmelighed. Jeg vidste godt hvilken hemmelighed jeg skulle dele denne gang. 

Vi var godt igang med at hygge og var sikre på at Emily's forældre sov, så Amanda begyndte at blande vores vodka op med sodavand. Af en eller anden grund var det altid Amanda til sidst, hun tog glasset og gav det til Emily "Emmi, Shila, Bella og Troi" Hun kiggede rundt på os, i takt med at vi gav glasset videre til den der sad ved siden af os, mens hun sagde de kælenavne havde givet os. Hun tog glasset til sidst og vendte sig om og "drak" resten. Vi begyndte at dele hemmeligheder, men hvergang vi nåde til Amanda skiftede hun emne. 

Faktisk var jeg meget sur på Amanda, jeg var den eneste der tuer sige hende imod. Jeg var den kloge, velhavende og perfekte yngste datter, af Jacob og Anita Hastings perfekte familie. Min storesøster Melanie og jeg. 

Vi var faldet i søvn, jeg vågnede på gulvet ved siden af de andre, men Amanda var der ikke. Jeg løb ud og kiggede efter hende. Jeg så den lyseblå top, i skoven og jeg løb efter hende. Jeg kaldte på hende og hun stoppede op " Hvad?!" Råbte hun af mig, jeg tog fat i hendes arm "Hvad har du gang i?" Spurgte jeg og var godt vred nu. "Hvad rager det dig?" Svarede hun hårdt og rev sig løs, "Jeg er ved at være rigtigt træt af dine små lege, du kan måske narre de andre piger, men mig narre du ikke" Råbte jeg, hun vendte sig om og gik helt tæt på mig "Hvad skal det så betyde, jeg opfandt dig og de andre piger, uden mig er i ingenting!" Sagde hun og kiggede på med kniv spidse øjne "Du synker lavt, for hvad er du uden os? Hvad er en leder uden undersotter? Ingenting! " Svarede jeg så hårdt jeg kunne, men det så ikke ud til at skræmme hende, jeg prøvede at holde den hårde forsaade, " Hvis det er sådan du har det, vil det glæde dig at vide at jeg snart er væk!" Sagde hun og vendte sig om og løb "Godt, du er allerede død for mig!" Råbte jeg, efter hende, selvom hun allerede var væk. Jeg vendte mig om og begyndte at gå mod de andre piger, da jeg hørte et skrig "AMANDA?!" Råbte jeg og vendte mig om, mit hjerte slog 110 i sekundet, der var endnu et skrig, denne gang lød det som et "Hjælp mig!" skrig, jeg begyndte at løbe den samme vej som Amanda, da en bil styrter lige forbi mig, og i vinduet, bliver en piges ansigt slynget op... Amanda, det var Amanda. Bilen havde ingen nummerplade eller mærke, alt var taget af. Jeg løb tilbage til laden. Lige inden jeg nåede til laden rettede jeg på mit tøj, tørrede tårenede væk fra min kinder. Jeg tog det roligt. I laden var de andre vågnet. " Hvor er Amanda?" Spurgte Shila, de rejste sig op og gik tættere på mig " Jeg ved det ikke, jeg så en bil, med hende i" Jeg rystede mens jeg sagde det. " Hun skreg" Græd jeg og de andre gik tæt på mig "Det var sikkert bare for at skræmme dig" Sagde Emily og lagde hovedet på min skulder. vi blev enige om at vente til imorgen, der var hun sikker blevet god igen.

Det var næste morgen, og jeg ligesom de andre piger var taget hjem. Vi fik alle et opkald fra Amanda mor. Da klokken var elleve om aftenen kunne jeg se politibiler uden foran Mcalone's hus, var Amanda ikke kommet hjem? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...