Is Hesten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2013
  • Opdateret: 22 apr. 2013
  • Status: Igang
Silvia er en pige på 13 år, og hun er i sin midtvejskrise... hvad skal hun dog gøre? Hendes liv er noget møg, for ingen kan lide hende, ikke engang hendes forældre, som hun faktisk ikke mener er hendes rigtige forældre.
Hun har kun én hun kan dele alting med, Clara. Clara er hendes bedste veninde, og Silvia elsker hende mere end nogen anden på jorden. Men Clara er desværre ikke nok til at Silvia ændrer sin mening omkring hvorvidt hendes liv skal afsluttes.

Efter nogle gange på vej hjem fra skole, hvor Silvia er blevet stoppet af en sort hingst, går det op for hende, at hesten ønsker at hun skal være dens ejer... Men hesten er ikke ligeså normal som Silvia tror... Hesten er en is-hest... En hest der går rundt på jorden for at skabe fred mellem levende og døde...

1Likes
0Kommentarer
463Visninger
AA

5. Vi Er Tæt Knyttet

Ugerne efter begyndte jeg at ride mere og mere, kunne ikke få nok af det. Sammen med Blue, fløj tiden afsted, ja nogle nætter overnattede jeg endda i boksen sammen med ham! Vi kunne stå og putte sammen i flere minutter. Han viste mig kærlighed, som jeg før i tiden kun havde følt fra Clara. Han havde reddet mit liv... Og bedst af alt... jeg havde en rigtig ven, udover Clara, hvis hun ikke havde været der, ja så havde jeg måske ikke engang stået ved siden af Blue i dag, måske eller måske ikke? Clara har jeg stadig ikke set, og ja jeg savner hende, utrolig meget, men hvor er hun mon henne?

Her forleden dag, oplevede jeg noget meget stort... jeg har fået en kæreste! Ikke bare et lege-barns-kæreste, en rigtig kæreste! En der fortæller mig hvor højt han elsker mig, og en der fortæller mig at jeg ikke kunne være mere speciel! Lige sådanne én jeg havde brug for! Hans navn er Mads, og jeg tror virkelig at han elsker mig! Han giver mig gaver, og siger at det er tegn på at han elsker mig, han kysser mig, trøster mig når jeg har brug for det, og han kan holde på alle mine hemmeligheder, og han er ærlig. Desværre fik Mads mig til at glemme alt om Blue Shine, og på en måde er jeg yderst taknemlig for at have Mads og på en måde ville jeg ønske at det stadig kun var mig og Blue. Mads er en af de populære drenge i klassen, og han har fået mig op i toppen af de populæreste piger. Jeg savner stadig Clara, men jeg ved ikke hvorhenne hun er. Hun svarer aldrig sin telefon mere, eller skriver til mig. Jeg savner virkelig hendes selvskab. Ja jeg har Mads, men jeg savner en veninde. Pigerne i min klasser er så falske at jeg er lige ved at brække mig, og de vil kun have min opmærksomhed fordi de tror at de kan blive populære, men nej. De er lige til at brække sig over... og Mads giver mig ret. Mads og mig passer rigtig godt sammen, vi er kun modsætninger og modsætninger passer i sidste ende bedst sammen. Vi tager tit i biffen, eller er sammen derhjemme. Vi er kun børn, men vi er kærester. Så kan alle andre kalde os hvad de vil, vi er kærester. Clara har reddet mit liv, Blue Shine har vedligeholdt det, og Mads får det til at vare for evigt. Kan jeg nogensinde blive så lykkelig igen?

En dag, vågnede jeg op med en dårlig fornemmelse i maven. Jeg skulle til ridning, så jeg skyndte mig i tøjet og cyklede ud på rideskolen. Da jeg kom derud, løb jeg ind i stalden, og dér, dér sad Hella, inde i Blue Shines boks. "Hvad...?" Spurgte jeg. Jeg sank en klump, da jeg fik øjenkontakt med hende, for hun havde grædt. "Han... er her ikke mere. Han forsvandt i morges..." Sagde hun, og jeg husker tydeligt at min verden faldt sammen. Jeg begyndte at græde, hvor var det egentlig lang tid siden jeg havde grædt! Jeg havde virkelig nydt den tid. Først forsvandt Clara og nu Blue. Hvis Mads også forsvindet, hvad skal jeg så gøre? Ligge mig til at dø? Jeg satte mig ned og Hella forsvandt ud af boksen. Mine tårer ramte Blues pels utallige gange, og til sidst lagde jeg mig ned på hans hals og faldt i søvn...

Da jeg vågnede op, var jeg i Hellas bil, hun havde kørte mig hjem igen. Jeg græd og græd, kunne ikke få tårene til at stoppe, men det ønskede jeg heller ikke mere... Tårene er mine følelser, jeg skal vise mine følelser, alle skal se mig græde. Hvorfor kan ingen elske mig? Clara gjorde, nu er hun væk, pistvæk, jeg ved ikke hvorhenne hun er, men hun er forsvundet... En dag ringede jeg op til hende, og hun tog den selvfølgelig ikke.

Senere tjekkede jeg min telefonsvarer: "Er det dig, Silvia? Det håber jeg, for dette er meget privat. Jeg elsker dig, det ved du jo godt at jeg gør. Jeg vil ikke se dig græde mere. Du er som min søster, og jeg som din, vi ved at vi elsker hinaden, og jeg ved at du ville gøre nøjagtig det sammen for mig, og mere. Men jeg kan ikke holde det ud mere, hver gang du græder, skærer det i mit hjerte, for hvad skal jeg dog gøre? Jeg ønsker kun at du skal være glad, så jeg ofrer mig, for dig, smukke. Jeg beder hver aften, for at en eller anden skal komme og redde dig. En som ikke er mig, jeg prøver, men jeg ved at du skal heles med kys og kram, og det kan jeg ikke, du ved selv hvorfor. Jeg elsker dig, Silvia. Jeg beder for dig, og jeg håber at mine ønsker går i opfyldelse."

Sådan slutter min historie. Jeg håber at du ved nok nu, min kære Clara. Jeg elsker dig, og jeg er uendelig glad for at du var Is-Hesten, den reddede mit liv, og den forsvandt sammen med dig. Du er rejst langt væk, til et andet sted i Europa, jeg ved ikke hvorhen, men jeg elsker dig og jeg skylder dig mit liv! Nu kender du hele min historie. Tak fordi du ville lytte på mig... Silvia.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...