Dukken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Da Elisabeth bliver væk fra sin klasse på en udflugt til skoven, ved hun ikke hvad hun skal gøre. Hun ender med at gå målløst rundt i skoven for at holde varmen, indtil hun kommer til et mystisk gammelt hus. Her møder hun en underlig pige, der virker lidt for bekendt

4Likes
6Kommentarer
316Visninger
AA

1. Jeg finder et mystisk hus i midten af en skov

Det gik op for mig, at jeg var blevet væk. Jeg kunne ikke finde resten af min klasse nogen steder, og nu stod jeg så helt alene i midten af en skov... super fedt. Jeg rodede febrilsk rundt i min taske efter min mobil. Jeg fandt den da også, men selvfølgelig var den gået død for strøm. Jeg stampede irriteret i jorden. Det var i slutningen af oktober, så det var koldt og det blev mørkt hurtigt. Jeg havde læst alt for mange gyserhistorier til at have lyst til at blive i en skov efter mørkets frembryd. Det er da også sådan en god klasse man har, når de bare sådan efterlader en midt ude i en skov. Jeg havde ingen ide om, hvor jeg var, eller hvordan jeg skulle komme ud af skoven igen, men jeg blev enig med mig selv om, at jeg var nødt til at gå om ikke for andet så for at holde varmen.  

                   *

Jeg havde gået et stykke tid nu. Jeg var begyndt at blive træt, mine ben gjorde ondt og jeg var kold helt ind til knoglerne selvom jeg gorde alt, hvad jeg kunne for at holde varmen. Jeg kunne snart ikke klare det mere, jeg var lige ved at give op og sætte mig til at stortude og muligvis dø på skovbunden, men noget fik mig til at fortsætte med at gå. 

  *

Jeg kom til en lysning. Månen skinnede ned på et stort to etagers hus, der stod i midten. Mærkeligt sted at have et hus, tænkte jeg. Huset så ud som om der ikke havde bodet nogen i tja... sådan cirka en hundrede års tid. Det var overgroet med planter, og træet så ud til at være ved at rådne væk.  Nu sidder du sikkert og tænker, at der ville intet menneske med en hjerne da være dumt nok til at vove sig ind, men prøv så at sætte dig ind i den situation,at du er træt, kold og dine ben føles som om, de skal til at falde af, så tænker du nok ikke over at du er ved at bevæge dig ind på et muligvis farligt område. Nå, men jeg gik altså op på verandaen og trak i den halvrådne hoveddør. Den gik op med en knirken, og jeg trådte forsigtigt ind. En sky af støv stod op, så jeg trådte på det mølædte gulvtæppe. Jeg så det som tegn på, at det var rigtigt, at huset havde stået ubeboet meget længe, så var der da ikke fare for at blive slået ihjel af en eller anden massemorder, tænkte jeg. Et stort støvet spejl hang på væggen. Jeg gik over til det og tørrede hurtigt noget af støvet af. Jeg så endnu værre ud, end jeg følte mig. Hvis drengene i klassen havde kunne se mig nu, ville de sikkert have grinet. Mit kobberrøde hår var filtret, min hud var beskidt og jeg havde sorte render under mine mørkegrønne øjne. Ikke at det betød noget for mig lige nu, jeg kom bare til at tænke på det, når man er træt lægger man mærke til nogle underlige ting. Nå, men jeg blev enig med mig selv om, at jeg lige så godt kunne blive her ind til det blev morgen, så kunne jeg få noget søvn, og i morgen, kunne jeg så prøve at finde nogen, der kunne hjælpe mig med at komme hjem.  Jeg vaklede som en anden zombie gennem huset for at finde et sted, hvor jeg kunne sove. det endte med at jeg fandt en stue, hvor der stod en sofa. Den var mølædt og fjedrerne stak ud ag den, men jeg var ligeglad, i mine øjne  var den sofa det samme som en himmelseng lige nu. Jeg vaklede hen og lagde mig ned på sofaen, hvorefter jeg faldt forbavsende hurtigt i søvn.    

              

           

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...