Dukken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Da Elisabeth bliver væk fra sin klasse på en udflugt til skoven, ved hun ikke hvad hun skal gøre. Hun ender med at gå målløst rundt i skoven for at holde varmen, indtil hun kommer til et mystisk gammelt hus. Her møder hun en underlig pige, der virker lidt for bekendt

4Likes
6Kommentarer
322Visninger
AA

3. Flashbacks viser mig sandheden

jeg drømte. Jeg kunne se mig selv som syvårig. Det må have været min fødselsdag i drømmen, for jeg havde en kæmpe festkjole  og en papirkrone på. Jo det var min fødselsdag, jeg mini-mig blev i hvert fald ved med at råbe noget om, hvornår, hun skulle åbne sine gaver. Min mor smilede og tog mini-mig op og bar hende ud til spisebordet, hvor der stod en stak gaver og en kage og ventede. Mini-mig sad for bordenden med hovedet fuld af chokoladekage og åbnede gaver, da hun var nået til den sidste, flåede hun papiret af og hvinede af glæde. "En dukke det var lige, hvad jeg havde ønsket mig," hylede hun og kastede sig over min mor og far i glæde. Underligt jeg kunne slet ikke huske at jeg havde fået en dukke til min syvårs fødselsdag.

     *

Scenen skiftede. Nu så mit drømme-jeg ud til at være omkring otte år. hun sad på sit værelse med en dukke i skødet, sikkert den hun havde fået i sidste "scene". "Lilly du er bare min bedste ven i heeeeele verdenen, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig," sagde mini-mig og holdt dukken tæt ind til sig. Scenerne begyndte at skifte meget hurtigt nu. De nye scener var alt sammen noget dukken og mit yngre jeg havde gjort sammen. hoppe på trampolin, tegne, spise, gå i skole, læse, sove, alle den slags ting.

Men så skiftede scenen igen. Mit drømme-jeg så nu ud til at være cirka tolv. Hun sad ved spisebordet sammen med mine forældre. "Elisabeth kan du ikke se at få ryddet ud alle dine ting, du har så meget på dit værelse du slet ikke bruger,"  sagde min far. "Jo det skal jeg nok," svarede hun, hvorefter hun rejste sig fra bordet og gik ind på sit/mit værelse. Hun gik over til en hylde, hvorpå hendes dukke stod. Den var støvet og så ikk ud til at være blevet taget ned fra hylden længe. Mit drømme-jeg tog hurtigt dukken ned fra hylden, men børstede ikke støvet af den. "Jeg bruger jo aldrig den her mere," mumlede hun og kiggede indgående på dens blege ansigt med de store mørkeblå øjne og de lyserøde læber. Hun fingererede let ved en af de mørkebrune slangekrøller, imens hun tænkte. "den ryger ud, jeg har ikke noget at bruge den til længere," besluttede hun. Hun tog dukken med ud fra værelset og tog sin frakke på. "Mor jeg går lige ud til skraldet med den her!" råbte hun, inden hun gik. Det øste ned udenfor. Hun skyndte sig at stille dukken ved affaldet og gik så ind i huset igen. Var det indbildning eller kunne jeg se en tåre på dukkens ene kind, da mit yngre jeg gik. 

Pludselig blev alt sort, og jeg kunne mærke, at jeg begyndte at vågne...  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...