Across The Seas - SHINee

Taemin er endelig kommet ind på musik akadamiet og selvom han er utrolig genert, har han fået nogle nye venner. En dag skal de lave en opgave på musik fra Vesteuropa og derfor kommer de ind på et forum, hvor en pige fra Danmark ved navn Celine hjælper dem med opgaven. Men Taemin kalder sig ikke Taemin, derimod kalder han sig Lee.
I de følgene år bliver de tættere og tættere og Taemin udvikler følelser for hende. Men problemet er at Celine ikke ved at Lee faktisk er Taemin - SHINee's maknae.
Vil Taemin overhovedet fortælle hende sandheden?
Og hvordan vil hun reagere?

8Likes
11Kommentarer
964Visninger
AA

9. A normal day in the life of Taemin

Taemins synspunkt

Jeg sukkede kort og lukkede min computer i. Jeg håber virkelig ikke, at jeg har ødelagt alting nu, som Celina havde sagt. Jeg kunne bare ikke holde min hemmelighed inde mere og jeg følte, at hun fortjente at få det af vide. Jeg håber hun vil tro på hvad jeg skrev og jeg synes selv, at jeg forklarede det på en ret troværdig måde.

Mine tanker blev brudt af en velkendt stemme råbe mit navn.

”Tae-ahh~? Der er møde om 5!” hørte jeg Onew hyung efter mig inde fra stuen og jeg skyndte mig hen til spejlet og tjekkede om mit hår sad godt. Jeg nikkede accepterende til mit spejlbillede og skyndte mig ud af døren og blev mødt af vores manager og resten af mine hyungs. Jeg smilede kort til alle og blev mødt af Key, som tog mig i sin favn og krammede jeg bagfra. Jeg rystede kort på hovedet grinende af Key. Det er så typisk Key at lave skinship, så jeg har ikke rigtigt noget imod det.

Vi alle lavede tit skinship med hinanden, så det var ikke rigtigt noget vildt mere, som da det var i starten af vi alle mødte hinanden og havde kendt hinanden i et stykke tid. Et kys på kinden, sove i ske, varme kram osv. det var en normal ting i vores dorm. Specielt Minho og jeg var tætte og lavede ret meget skinship, hvilket jeg vidste tilfredsstillede mange af vores fans. De shippede os endda under navnet 2min.

”Kom drenge, vi tager bagdøren til vores van og kører til SM. Mr. Lee har noget de skal diskutere med jer,” sagde vores Manager hyung og førte os ud til vanen. Døren blev åbnet og da solen ikke havde stået op endnu, havde mørket sit tag i baggården af vores lejlighedskompleks. Der var heldigvis ingen fans, som skreg og hvad jeg kunne se, så var der ingen sasaengs.. Men man kan aldrig vide, så jeg dækkede mit hoved til med min jakke, som jeg fangede i farten ud af vores dorm.

Selvom der ingen fans var udenfor, stod der en del paparazzier og tog en million billeder af os, eller, det ville næsten være en underdrivelse. Blitzen kørte for fuldt drøn fra alle kameraerne og jeg så kun hvidt. Jeg følte en svimmel følelse i hoved og før jeg vidste af det, var jeg på vej ned imod asfalten. Jeg lod mig selv falde og fulgte med mine øjne asfalten afstand blive hurtigere og hurtigere blive kortere. Jeg pressede mine øjne sammen og gjorde mig klar til den smerte, som jeg vidste, ville komme i løbet af få sekunder, men den kom aldrig. I stedet blev jeg mødt af et sæt stærke arme, som holdte mig tæt. Jeg åbnede langsomt mine øjne og kiggede langsomt op og blev mødt to meget velkendte brune øjne, som stirrede bekymret ind i mine.

”Kwenchana?” hørte jeg en dyb stemme spørge mig og jeg skulle lige til at svare ham og kiggede ham i øjnene, men lysene fra blitzene gjorde mig ør. Jeg pressede mine øjne sammen igen og bed mig i min underlæbe. Mit hjerte bankede som en sindssyg i mit bryst og alt form for sund fornuft havde forladt min hjerne og taget på ferie på det mest upassende tidspunkt. Jeg havde ikke en idé hvor jeg var og hvad jeg skulle gøre for at komme væk herfra og hen til et sikkert sted.

”Få mig ham ind i vanen, Minho – skynd dig!” hørte jeg vores manager kalde efter og lige pludselig mærkede jeg, at min krop blev løftet fra jorden. Jeg gemte mit hoved ind i Minhos trygge bryst, mens han bar mig bridalstyle gennem den store mængde paparazzier. Jeg hørte en bildør blive åbent og før jeg vidste af det, lå jeg tværs over Onew og JongHyun, som kiggede med store øjne ned på mig.

”TAE! MY BABY! OMG – KOM HER!” Råbte Key op og med en arm under begge af mine arme og omkring mit bryst, fik han trukket mig væk fra Onew og Jonghyuns lår og hen i hans favn. Jeg hørte vores manager vrisse og tysse højtlydt på Key, som svarede ham med en knurren.

”Yah! Stille!” råbte han op og bad derefter chaufføren at køre imod SMs hovedbygning. Jeg åbnede mine øjne svagt og opdagede, at vi nu var i vores van og jeg pustede lettet ud. Nu var endelig kommet væk fra det mylder.

”Er du okay, Taebaby? Der er ikke sket dig noget, vel?” hviskede han stille til mig og bed sig febrilsk i sin underlæbe.

Jeg kunne se ud fra Keys øjenkrog løb der tårer og gled videre ned ad hans kind. Jeg vrængede utilfreds og en smule trist af Keys ansigtsudtryk og rejste mig en smule op for at smide mine arme omkring hans nakke.

”Du må ikke græde, jeg har det fint, Key-ah~” hviskede jeg forsikrende i Keys øre og stramme grebet en smule for at gøre ham bevidst, at jeg havde det fint. Jeg hørte jeg snøfte og jeg trak mig roligt fra ham igen. Han smilede og vinkede det væk. Alle i vanen sad og dirrede deres opmærksomhed imod mig og Key og jeg kunne næsten føle Keys ubehag ved situationen. Han var vant til at være en diva og have det offentlige lys på ham hele tiden, men når det galt i hans private liv, så var han blød om et stykke vådt bølgepap.

”Det vidste jeg da godt, jeg skulle bare teste om du vidste det ikke?” Key prøvede desperat at vende alt opmærksomheden væk fra ham og hen på mig. Det virkede.

Lige pludselig begyndte hele bilen at kravle rundt i sæderne for at komme hen til mig. Der blev sendt millioner spørgsmål omkring mit velbefindende og jeg kunne ikke gøre andet en nikke og fortælle dem, at jeg havde det fint.

”Er du sikker? Vi kan nemt sende dig på hospitalet, så de kan tjekke dig,” sagde vores manager. Jeg rystede på mit hoved.

”Ani~, det går nok. Lad os bare komme til det møde og så kan jeg komme hjem derefter og sove lidt – det er sikkert pga. alt den mangel på søvn, at jeg reagerede på den måde, som jeg gjorde,” jeg pustede roligt ud og ventede toldmodigt på deres reaktion.

”Taeminnie~ Er du sikker? Vi behøver ikke at komme til det møde, hvis du har det dårligt,” Kom det fra Jonghyun og han bed sig meget hårdt i læben og kiggede kort på Key og derefter tilbage på mig. Jeg rystede igen på hovedet.

”Lad os bare komme af sted, jeg klarer den,” svarede jeg og satte mig op. Jeg tog min sele på, som jeg ikke i den store hast ikke fik taget på. Jeg hørte Minho sukke højtlydt og han mumlede derefter noget lavt, som jeg ikke kunne tyde, da jeg sad bagerst i vanen sammen med Key.

”Hvis du tror du kan klare det, så stoler jeg på dig, Tae.. Manager-nim, vi behøver ikke at vende om,” Onew tog ansvaret som leder af gruppen meget seriøst, selvom hans udseende i det offentlige lys viste ham, som en person som pjatter en del og sjældent er seriøst. Det er delvis rigtigt, men når han vil, kan han blive meget seriøs, men generelt er han meget glad og har den mest geniale personlighed.

Der var stille i vanen i et stykke og kort efter satte alle sig tilbage i deres sæder. Der var ingen der sagde noget, men det gjorde ikke rigtigt noget, fordi så fik jeg tid til at tænke lidt over tingene. Der gik dog ikke særlig lang tid, før vi ankom og vores chauffør annoncerede vores ankomst.

”Kom drenge,” sagde vores manager og vi skyndte os ud af vanen, hvor vi blev mødt af de selv samme paparazzier fra sidst og det selv samme blitz. Minho lagde sin arm under mine arme for at sikre, at jeg blev stående og jeg smilede svagt til ham. Jeg følte mig ikke så godt tilpas, men vi var heldigvis hurtigt inde i SM bygningen, så vi kunne slappe af. Vi blev kaldt op på Mr. Lees kontor og vi gik derop, men det underlig var, at Minho ikke slap sit greb omkring mig. Jeg smed min tanke væk om det og koncentrerede og forberedte mig på at møde Mr. Lee.

Vores manager bankede blidt på døren og vi hørte svagt et ’Kom ind’ inde fra hans kontor. Vi kiggede kort på hinanden og vi gik langsomt derind, hvorefter vi tog bukkede kort og satte os. Mr. Lee havde sine albuer på sit bord for at støtte sin hage. Han forblev stille i et stykke tid og kiggede på os med et udtryksløst blik. Jeg tog en dyb vejrtrækning og trak sig i stolen, så den knirkede svagt.

”Så drenge, vi har nogle gode nyheder,” sagde han kort og sendte os et lille smil. ”Pga. jeres album klarer det så godt, har vi tænkt os at lave en verdens turné. Vi har set på salgstallene rundt i Europa og vi har dermed i ledelsen bestemt, at vi vil derfor gerne satse på det vestlige publikum,” Mr. Lee rømmede sig kort og vi kæmpede stærkt for at holde vores smil nede. En ny turné?! HVOR FEDT!!

Jeg bed mig utroligt hårdt for at gemme mit smil, men et spørgsmål inde i mit hoved tog hele min opmærksomhed.

Jeg rømmede mig.

”Ja, Taemin?” Mr. Lee kiggede ventende på mig med løftede øjenbryn. Jeg sank dybt og højtlydt.

”Er Danmark imellem de lande, som vi skal holde koncert i?” Jeg kiggede meget koncentreret på Mr. Lee og jeg sad og håbede inde i mit hoved, at vi skal holde koncert der. Hvis SHINee holder koncert i Danmark, kan jeg få mulighed for at se Celine og det ville være det bedste, der længe er sket for mig. Jeg gemte mine hænder imellem mine lår og krydsede fingre.

”Ehm, nej, men I skal holde koncert i Malmø og det er jo næsten lige nærheden,” svarede han og Taemins hjerte bankede som en stortromme i hans bryst. Taemins kinder blussede op og han havde utroligt svært ved ikke at springe op og lave en happy dance.

”Det var det, I kan godt gå nu,” sagde Mr. Lee og henviste os til døren. Vi bukkede farvel og i det sekund vi kom ud for døren og den blev lukket, sprang Key over til mig med et slesk smil på læben. Onew, Jonghyun og Minho hoppede sammen med vores manager af lykke, mens Key grinede højlydt i et alt for højt oktav, som passede til hans køn.

”Nånånå, hva’ Taebaby? Så kan du endelig få set hende Celine, hva?” drillede Key mig, men jeg var ligeglad. Jeg lod ikke hans drilleri gå mig på, men sprang i stedet for i hans favn og smilede bredt. Jeg hoppede rundt og Key fulgte hurtigt trop. Det skete virkelig. Der var en chance for, at jeg kunne møde Celine. Min drøm var ved at gå i opfyldelse og jeg kunne næsten ikke tro på det. Hele SHINee inklusiv vores manager og en tilfældig person blev trukket ind i vores store gruppekram og vi hoppede alle ekstatiske rundt af glæde. Mine tanker fløj rundt i mig hoved og jeg havde egentlig kun et ønske i det sekund;

At komme hjem og fortælle Celine det hele.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Okay, okay, okay.. I har alle ret til at bashe mig, da jeg ikke har opdateret i over 2 måneder.. I'm sorry, mkay? Det var ikke helt planlagt, at det skulle ende ud sådan her, men jeg lover at opdatere mere ofte i fremtiden! >.<

Men her fik I lige et kapitel og jeg håber I kan lide det.. Det tog faktisk relativt langt tid at skrive, men jeg gjorde det for jeres skyld! Eller, egentlig fordi jeg var syg og jeg kedede mig.. c:

Skriv endelig en kommentar, like og fav den - har allerede set at hele 6 har freaking sat den på favorit listen, hvilket er vildt awesome!! xD

Taaark at I vil hænge ud med min historie.. Eller, det håber jeg egentlig lidt på..? o.o

See ya 

Cecilie c:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...