U know it baby. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Færdig
Clarie og Harry er bedstevenner. Harry er berømt med bandet One Direction, og Clarie savner måske bare den stille og rolige Harry. Men på den anden side, aner Clarie heller ikke at Harry er med i One Direction, mest fordi hun aldrig er på internettet, eller læser blade. Hun har det med at arbejde, arbejde og arbejde.
En dag spørger hendes veninde Natalie om hun vil med hende til en One Direction koncert, og Clarie siger selvfølgelig bare ja, og lukker af for alt hendes snak, for det er uinteressant.
Veninden har sørget for et lille besøg forbi drengene inden koncerten, hvor Clarie møder Harry. Det er godt nok tusinde år siden de har set hinanden, eller hvertfald et halvt år. Men de er stadig bedstevenner, og er total oppe og køre. Harry har altid haft et crush på Clarie, men Clarie er ikke typen der opfatter ting, vil hun opdage det her?
( undskyld stavefejl og sprog. )
( Harry's alder er rykket til 23, Clarie 21 - mere passende. )

98Likes
43Kommentarer
20578Visninger
AA

9. You and me, i think

Clean! Lejligheden er totalt lækz nu.

Note til mig selv: Aldrig, aldrig sig lækz.

Jeg var ret så tilfreds med lejligheden, og jeg ved altså virkelig ikke om Harry har tænkt sig at komme igen, så jeg valgte at låse døren, og gå i bad.

Jeg gik ud på badeværelset, tændte for vandet, smed mit tøj, og så videre ned i vasketøjskurven. Jeg stak min arm ind under vandet for at se om temperaturen var okay, og det var den.

Jeg tændte for radioen - ja, der er indbygget radio i, og ja du må gerne være jaloux - og begyndte at nynne en smule med på nogle sange jeg faktisk ikke kender.

Pludselig kom Daylight, og den kender jeg ligesom med Maroon 5, ing. Fed sang, så jeg skruede helt op og sang så højt at rotterene i kælderen og på loftet ville kunne høre mig - overdrivelse fremmer forståelse.

Jeg blev færdig, så jeg kom ud af badet, tørrede min krop og mit hår - knastørt. Jeg tog undertøj, og en oversize bluse på, og jeg aner virkelig ikke om Harry nogensinde kommer igen altså.

Jeg gik ind i soveværelset, og åbnede den øverste skuffe i min kommode, og til min store overraskelse, lå der Harry-tøj i. Wtf? Jeg har ikke ryddet nogle skuffer, og slet ikke sagt han må få en? Hvad fanden har han lavet? Det at han har sine ting her hos mig, gør at han nærmest bor her, hvilket han ikke skal nej. Det er min lejlighed, og han skal få lov til at se alle papir igennem der viser det.

Nå, fuck it jeg tager den senere med ham, men nu vil jeg have Ben&Jerry is!

Så jeg gik ud i køkkenet, men hørte en irriterende banke lyd så jeg ville ud og tjekke det, selvom klokken er elleve og det kunne være Tony eller en voldtægtsforbryder, selvom Harry også kunne være en mulighed. Men det tror jeg så ikke lige.

De der bankelyde blev højere og højere, og da jeg ville kigge igennem dørspionen for at se hvem der var derude, var der allerede en som gloede hvilket fik mig til at skrige og vælte sammen nede på gulvet, som en slags beskyttelse. - Nej, det virker ikke.

Jeg hørte en klukkende latter ude foran døren, og åbnede den gabende op, og så strengt på Harry, den krøltop af et svin.

" Du gjorde mig altså virkelig bange din idiot! " jeg skreg ikke af ham, men min stemme var heller ikke ligefrem lav.

" Kom herud. " han tog fat i min arm, drejede mig rundt en gang, og vendte mig mod min dør. " Se, " han smilede ret så stolt, og lagde sine arme om mit liv, og stod bagved mig så jeg kunne se døren ordentligt. Der vidste jeg ikke om jeg skulle græde, den var så fin altså! Han havde været ude og løbe byen tynd for stjerne klistermærker og klistermærker som bogstaver og de dannede navnet 'Clarie'.

" Orh, jeg elsker det! Tak babe! " jeg smilede stort, og vente mig om mod ham, og jeg ville af hjertens gerne kysse ham, men jeg kan ikke rigtig nå, og så snakker han.

" Så jeg er ikke en idiot mere?... " han smilede skævt ned til mig, og jeg rystede på mit hoved. " Nej, du er fantastisk. Især fordi man ikke kan få sådan nogle klistermærker nogen steder, hvor jeg har ledt. " jeg smilede op til ham, igen og jeg kan ikke rigtig stoppe vel.

" Jeg er glad for, at du elsker det. " han bøjede sig ned til mig, og kyssede mig. Eller kys og kys, det var et snav. Et heftigt et, og det var virkelig veltrængt, men jeg må nok indrømme at jeg trak mig igen, mest fordi at ja, min dør er flot, men Jaspers ord hjemsøger mig lidt.

" Jeg vil gerne have is, og jeg skulle til at tage noget ind du skræmte mig.. Vil du med ind? " jeg så op på ham, og han nikkede smilende til mig og gik bare nærmest ind i mig, hvilket fik mig til at bakke hele vejen ind i lejligheden, hvor han låste døren, og gik ud i køkkenet til mig.

Jeg tog bare hul på en Ben&Jerry is, og tog to skeer, fordi jeg ligesom ikke gider bruge to is vel. Jeg bad ham til at gå ind i stuen, og jeg satte mig i sofaen ved siden af ham. Jeg gav ham den ene ske, og lagde mig ned i sofaen, og lagde mine ben op på ham, og satte isen på min mave, eftersom han sad der hvor benene starter? Giver det mening? Haha, men hvert fald kan han nå, når jeg har den der.

" Flot mundering i øvrigt. " han smilede til mig, og ja, min oversize trøje er flot ' Hungry? ' og så med en sød lille ting, ja. Den er kær min trøje.

" Apropos tøj, hvorfor har du en skuffe i min kommode? " jeg så mistænksomt op på ham, imens jeg tog en mundfuld is, og slugte, hvorefter jeg faktisk bare suttede og slikkede min ske.

" Fordi jeg synes at det er godt, at jeg har en skuffe hjemme hos dig, nu hvor jeg er her så meget. " han smilede til mig, og spiste mere is.

" Hey, hey - vent lidt prettyboy! " jeg satte min ske i isen, og satte den i hans skød, og satte mig op. " Seriøst? Har du bare .. taget en skuffe? " jeg så på ham, og rynkede mine øjenbryn en smule. " Ja? " han smilede til mig, og spiste mere is.

" Helt ærligt Harry! Du kan altså ikke bare komme ind i min lejlighed, og - " han satte isen fra sig, og tog mine hænder, nok fordi jeg lød så frustreret. " Babe, slap af! Det er ikke værre end at jeg fjerner det igen, ro på. " han smilede beroligende til mig, og aede min kind.

" Ja, ja selvfølgelig. " jeg rystede på hovedet, og lagde mig ned igen, men satte mig hurtigt op igen.

" Hvorfor tror du, at du skal være her i lang tid? " jeg så undrende på ham, " Fordi vi er på en måde sammen nu. " han trækkede på sine skuldre, og smilede derefter til mig, " Sammen? " jeg så underligt på ham, når ja, vi kysser og sådan noget men vildere er det da ikke? Selvom det ikke ville være så tosset selvfølgelig. Jeg ved ikke om jeg vil have ham her, hvad hvis jeg bliver træt af ham? Jeg synes faktisk at det er vildt grænseoverskridende at kysse med ham, så jeg tænker at sex ville være endnu værre. Eller nej, det ville være godt at have sex, muligvis bare ikke med Harry .. Jeg stopper nu, jeg kan ikke redde den.

" Tager jeg fejl? " han så på mig, og jeg nikkede til ham, samt rynkede min pande, " Eh, ja?! Hvorfor tror du, at vi er sammen? " jeg så underligt på ham, og han rødmede noget som voldsomt.

" På grund af det der skete i parken ... " han så tvivlende på mig, og rystede så på hovedet, og rejste sig. " Hvad skal du nu? " råbte jeg efter ham, og rejste mig for at se hvor han gik hen. Han gik ind i soveværelset, og jeg små løb efter ham, og løb ret hurtigt hen til kommoden med hans skuffe, og skubbede ham væk fra den - så godt mine svage arme i forhold til ham kan - og blokerede skuffen, ved at stille mig foran den, og så på han gik hen til mig, og stillede sig foran mig.

" Care, lad mig tage tøjet væk. " han snakkede dæmpet ned til mig, og jeg så op på ham, og tænkte en smule og rystede så på mit hoved. " Nej, jeg vil gerne have det er der. " jeg så en smule genert op på ham, og han smilede ret så stort til mig, og lagde hver af sine hænder på mine hofter, og trak mig væk fra skuffen og ind til ham. Hvilket også føles sært, men også spændende. Jeg får helt sommerfugle i maven. " Hvad mener du? Hvorfor skifter du nu mening? " han så en smule forvirret ned på mig, og jeg så lidt ned, men så op på ham igen, " Fordi jeg, jeg.. - " jeg stod og tænkte i et stykke tid, " Fordi, ja. Kan du ikke godt bare lade det ligge? " jeg så op på ham, og han begyndte at grine, men nikkede så. " Hvis du synes, men du siger til når jeg skal fjerne det. " han smilede til mig, og skulle lige til at kysse mig, men jeg tog bare hans hånd, og trak med ham ind i stuen igen.

Jeg satte mig i sofaen, på mit ene ben og begyndte at spise is igen sammen med Harry.

" Care? " Harry så over på mig, og så måske en smule alvorlig ud, " Jeg har brug for at vide noget .. - " han satte sig ordenligt, og vendte sig mod mig, " Har vi.. pff,.. Noget? " han så en blanding af underligt, nervøst, og genert på mig da han spurgte, og jeg ved selvfølgelig godt hvad han mener.

" Næ, det vil jeg ikke mene. " jeg trak på skuldrene, og svarede imens jeg så ned på isen, og spiste en mundfuld mere. Han nikkede bare, og lænede sig måske en smule skuffet tilbage i sofaen.

Jeg så lidt på ham, og jeg kunne ikke lade være med at føle med ham, det var jo en afvisning jeg gav ham. Det aldrig sjovt at blive afvist. Jeg satte isen på bordet samt skeerne, smed mit ene ben over ham, og satte mig tæt på ham. " Babe, hvorfor er det vigtigt for dig? " jeg så på ham, og nussede hans hånd, som lå på mit knæ. " Fordi.. - " han så op i loftet, og sukkede. " Fordi jeg er forelsket i dig, og det har jeg været siden 2. klasse, og ja - det er femten år. " han så på mig, mest fordi jeg skulle til at spørge om han seriøst havde været forelsket i mig i femten år. Jeg nikkede en smule, og lagde mit hoved på hans skulder, " Jeg har været forelsket i dig i seks dage .. " jeg løftede mit hoved en smule, for at se ham sidde med verdens største smil, " Hold kæft hvor åndssvagt, men det er da meget kært. " jeg satte mig op igen, og så på ham og rystede på hovedet.

" Nej, det er ikke kært. Jeg bestemte ikke selv at kunne lide dig. " jeg så på ham, og han smilede stadig efter sit lille grin, " Jeg bestemmer da heller ikke hvem jeg forelsker mig i? " han så ned på mig, eftersom jeg lagde mig med mit hoved i hans skød.

" Nej, men jeg har ligesom ikke lyst til at være forelsket i min bedsteven heller jo. Jasper siger også, at jeg ikke må være forelsket i dig. " jeg så op på ham, og han begyndte at kluk grine. " Seriøst? Åh gud, den dreng er overbeskyttende. " jeg nikkede, fordi det er han virkelig, og han er kun 25, to år ældre end Harry, så han tror han er bedrevidende, og ved hvad der er bedst for mig.

" Men Care, jeg har jo aldrig været din bedsteven. " han så ærligt ned på mig, og jeg så op på ham, " Jo du har så! Du har altid været min bedsteven, der er bare ingen der tror mig fordi du er Harry Styles, uha " jeg sagde nok hans navn vrængende, men seriøst. Ingen tror han er min bedsteven, og hvis alle dem jeg har fortalt det til er på nettet, så har karma lige bidt dem i røven.

" Du får det til at lyde som en dårlig ting. " han så ned på mig, og begyndte at nusse mig i håret, " Det er det jo også. " jeg så op på ham, og han smilede en smule. " Care, jeg har ikke været en bedsteven for dig i lang tid. Ikke siden X-factor startede, der var du min bedsteven, hele vejen igennem. Og det er du stadig, måske mere kæreste agtig, og du vil åbenbart kun være min ven. " jeg skulle til at modsige ham, men jeg fik hans store hånd over munden, da han ikke var færdig, " Og desuden skal du vide, at jeg synes det er fint du bare vil være min ven. " jeg fjernede hans kæmpe hånd fra min mund, og lagde den på min mave i stedet, da jeg godt kan lide at få nusset min mave, " Søde, jeg vil gerne være mere end din ven. Det kræver bare du spørger mig, da det udelukkende er dit job, nu hvor jeg skal rende og rydde op efter dig. " jeg så op på ham, og ventede på han sagde de små ord, og han smilede da også over det hele, da han spurgte, " Care, skal vi - " jeg afbrød ham, " Ja! " han begyndte at grine en smule, og jeg hev ham ned til mig via hans T-shirt, og kyssede ham derefter.

Jeg stoppede kysset, og begyndte så at tænke en sær tanke:

Vil jeg virkelig være Harrys kæreste? Det indeholder en hel del, og det er ikke kun lutter lagkage. Jeg kan heller ikke gå til fester som sådan mere, for det sjoveste ved at være i byen er danse og flirte med fyre, og det kan jeg ikke tillade mig mere. Jeg har ikke været forelsket særlig længe, men jeg ved alt om ham. Han har været min bedsteven siden børnehaven .. Min bror bliver skuffet - men han kommer nok over det, tusinde piger vil hade mig, men nogen af dem vil elske mig. Nogen vil måske mene at jeg er en attention hore, men jeg har ligesom altid kendt Harry, så det kan man ikke sige.. De kender mig ikke, de kan jo ikke dømme mig?

Han bliver genkendt over alt, hvilket begrænser stort set alt offentligt, der bliver skrevet om alt vi laver, taget billeder af os/mig på dårlige dage, vi kunne skændes om ligegyldige ting - selvom de fleste kærester gør det. Vil jeg virkelig være Harrys kæreste?

Jeg tror jeg vil give det noget tid, det er jo aldrig værre, end at jeg kan slå op igen, vel? Vel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...