Justin Bieber - Os to for altid

Dette er 2'eren af Justin Bieber - alt har en lys side. Cindi har indset at Mathias ikke er den taber, som hun troede. Hun har indset, at han har faktisk et god hjerte. Men hvad med Justin? er det helt forbi mellem de to, eller ses de igen? Og hvad med Magnus, har hun tænkt sig at glemme ham? læs med i Justin Bieber - alt har en lys side 2.

16Likes
41Kommentarer
1895Visninger
AA

6. Kapitel 6

Vi kom frem til sygehuset. Justin tog min hånd, kyssede mig på panden. ''Everything's gonna be alright'' sang han stille i mit øre. Hårene på min arm, rejste sig langsomt. Han gjorde mig så blød i knæene, kunne han ikke bare lade mig være? Hvorfor skulle han være så skide sød?

Vi begynde at gå ind mod vægtlægen, hvor vi fik trukket et nummer. Nummer 64, og den stod ved 60, så vi skulle ikke vente længe. Vi sad helt bom stille, ingen sagde noget. Jeg kunne ikke lig stilheden mellem os, men alligevel elskede jeg den. Jeg sad længe stirrede ham dybt inde i øjnene, men det var slet ikke det samme længere. Hans øjne strålede ikke længere af kærlighed, de var i dyb sorg. Var alt dette min skyld?

Jeg tog ham i et split sekund, og kigge på mine sår, men jeg trak hurtig min trøje ned. Jeg møde hans blik, han så skuffet ud. Han vidste udmærket godt, at det hele var hans skyld. Det var egentlig utroligt, at Justin gad kører mig ud på sygehuset, alle vil jo genkende ham? Han var jo populær, men han havde haft fri i al den tid, jeg havde været i Canada. Hans pause stoppede vist dagen efter.

Vi havde været inde ved vægtlægen, og jeg havde fået syet 10 sting forskellige steder. Lægen havde spurgt indtil, hvad jeg havde lavet, hvor jeg havde kigget over på Justin, som et tegn på han skulle give en forklaring. Han havde bare sagt, at jeg var røget ned i en busk fuld med pigge, hvor en dreng havde revet mig ud ad busken, og derfor var min arm blevet fuld med sår. En latterlig forklaring, men lægen hoppede vist på den, så tak til dig Justin.

Jeg sad ude i bilen med Justin, og pludselig kom der masser af tanker frem. Hvad ville der ske, når Justin skulle tilbage til arbejdet? hvad med mig, bliver jeg glemt, eller vil jeg til, at være en del af hans liv? Jeg ville ikke være kendt, men hvis jeg virkelig elskede Justin, måtte jeg vel tage det med. Skulle jeg bare tage og tilgive ham, og se hvor vi ender henne igen?

''Cindi, hvad tænker du på?'' Justin så bekymret på mig, jeg rystede bare på hovedet, og først der opdagede jeg tårerne, som var trillet ned ad min kind. Hvad skete der? Jeg plejede aldrig, at være let til tårerne, men pludselig havde jeg grædt hver dag i en uge. Jeg var blevet så svag efter det med Justin, hvorfor kunne han ændre mig så hurtigt? Måske skulle jeg bare give slip.

Justin lagde sin hånd på mit lår og begynde at nusse det, jeg elskede hans bevægelser, men inderst ind burde jeg ikke lade, ham gøre det. Jeg elskede virkelig den dreng, han kunne gøre mig så lykkelig, men alligevel knuste han mig også. Han forandrede mig fra dag til dag. Jeg huskede stadig alt, hvad vi havde værte igennem, jeg havde ikke troet, vi ville ende sådan her.

''søde, hvad tænker du på?'' Han prøvede endnu en gang. Men igen kunne jeg ikke forklare ham det. ''Jeg ved det ikke'' Jeg kiggede hen på ham, og trak på skuldrene. Han gav mig endnu et af hans bekymrende blikke, jeg hade, når han gjorde det. ''Jeg tænker bare på så meget lige for tiden Justin'' jeg kiggede ned på mine fødder, men kunne godt mærke hans blik, hvilede på mig. Jeg var så vred på Justin, selvom jeg elskede ham så højt. Han var virkelig den, som havde fået mig op, når jeg var nede, men nu. Jeg hade ham inderligt, han havde gjort mig så svag.

''Hvad tænker du f.eks på?'' Hans stemme lød knust, for inderst inde vidste han sikkert godt, at alt dette var pga. ham. ''Du ved det vist udmærket godt Justin'' Min stemme lød følelse kold, det overrasket mig over, hvor lige glad jeg lød med ham. ''Cindi? Jeg ved godt, at jeg har knust dig mere end noget andet, men du må også indse, at jeg virkelig er ked af, det der er sket. Jeg ved, du har svært ved, at stole på mig, men please babe do it, for jeg elsker dig.'' Han lod sit blik lande på vejen, men jeg kunne nemt se, hans tårer på kinden, som trillede ned en efter en.

Taler han sandt? Der må være et eller andet om det, for Justin var en person, som aldrig græd med mindre det virkelig var hjerteknusene for ham, havde Mathias fortalt. ''Hvad med i morgen, når du skal på arbejde igen?'' Jeg kiggede over på Justin, men kunne ikke fange hans blik. ''Det bliver hårdt for dig, hvis du tilgiver mig, for du skal være parat til, at mange beliebers bliver både sur og glade for dig. Men jeg ville støtte dig igennem det, hvis du vil gå igennem dette for mig'' Endnu en tårer trillede ned ad hans kind. ''Justin bare drej ind her til dig selv, så går jeg hjem herfra, du skal ikke kører mere bil i den tilstand.'' Pludselig lød min stemme bekymret. Justins tårer gjorde, at hans syn ikke blev tydeligt, og derfor bede jeg ham, kører hjem til ham selv, så kunne jeg bare gå hjem.

Justin stoppe motoren, kiggede over på mig og spurgte mig, om jeg ville med ind, så vi kunne få snakket færdig. Jeg nikkede bare og steg ud ad bilen. Justin fik låst hoveddøren op, og jeg fik taget min sko af, hvor jeg derefter gik over i hans store, dejlige, bløde, hvide sofa. Hans hus måtte have været dyrt, men hvad fanden, han havde jo råd.

''Vil du have noget af drikke?'' han kiggede hen på mig. ''Ja tak'' jeg smilede et kort sekund, men hurtig forsvandt det igen. Justin hentede noget sportsvand til os. Da han satte sig ved siden af mig, kunne jeg direkte mærke, stemningen mellem os var trygget. Justin begynde igen at få tårer i øjnene, jeg måtte kigge væk, for når jeg møde hans knuste blik, blev jeg knust. ''Cindi skat? hvad vil du med os? vil du give slip på alt mellem os to, eller vil du give mig din hånd, gå igennem alt dette med mig?'' Han tog min hånd og kiggede på mig. Jeg drejede mit hoved, og tvang mig selv til, at kigge ham ind i øjnene. Jeg nikkede bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...