Justin Bieber - Os to for altid

Dette er 2'eren af Justin Bieber - alt har en lys side. Cindi har indset at Mathias ikke er den taber, som hun troede. Hun har indset, at han har faktisk et god hjerte. Men hvad med Justin? er det helt forbi mellem de to, eller ses de igen? Og hvad med Magnus, har hun tænkt sig at glemme ham? læs med i Justin Bieber - alt har en lys side 2.

16Likes
41Kommentarer
1905Visninger
AA

5. Kapitel 5

Hvordan skulle jeg reagere? Caitlin og Mathias havde vist gennemskuet mig. Det værste af det hele, at Caitlin intet vidste før, hvordan ville hun nu reagere? Ville hun blive sur, fordi jeg ikke havde fortalt det? Så mange spørgsmål, men så få svar. Mine tanker blev afbrudt af nogle bankede på døren, hvem kunne det dog være? Jeg løb ned ad vores trap og åbnede døren. Jeg troede aldrig, at jeg havde fået sådan et chok, der stod han. Ham jeg elskede over hele jorden, men  prøvede og glemme, fordi han ikke var det værd. Ja lige netop, Justin stod foran min dør.

''Hvad vil du her?'' spurgte jeg en anelse hård. ''Stop den hårde stemme, og luk mig ind'' sagde han stille, men bestemt. Jeg kiggede overrasket på ham, men lukkede ham så ind. ''Hvad vil du overhovedet?'' Jeg kiggede hen på ham med et løftet øjenbryn. ''Jeg hørte Mathias, Caitlin og din samtale, derfor ville jeg tager herhjem for, at se om du var okay.'' Han kiggede ned i jorden. Jeg rynkede på panden, og rystede så på hovedet. ''Du skal ikke lyde bekymret..''.

Jeg havde sad mig ved siden af ham, men valgte at rejse mig op, da jeg ikke kunne klare, at kigge på ham. Lige da jeg rejste mig, tog han fat om mit håndled lige der, hvor jeg havde skåret i mig selv. Jeg kneb øjnene sammen, for ikke at græde, da det gjorde fandens ondt. Han trak min trøje lidt om, men hurtig rev jeg armen til mig. Det var nok med Caitlin og Mathias havde fundet ud af det. ''Hvorfor må jeg ikke se din arm?''. Han spurgte på en underlig måde, han lød som om, han allerede havde regnet det ud. Jeg kiggede bare forvirrende på ham, og gik så lidt fra ham.

Han gik hen mod mig, og jeg var så dum at gå bagud, så han havde presset mig op ad væggen. Et selvglad og tilfreds smil plantede sig på hans dejlige læber. Jeg sukkede højlydt og kiggede væk. Han trak min trøje op til ca. albuen, jeg lukkede øjnene, for ikke se hans reaktion. Tårerne pressede for alvor på, da han kørte sin finger over, de dybe snit. Jeg havde stadig lukket mine øjne, da jeg ikke ville se ham. Han skulle ikke se mig svag, ikke mere svag end han havde set mig.

''Åben dine øjne'' beordrede han, jeg rystede hurtig på hovedet. Han tog fat i min anden arm, for at se om der også var sår på den. Jeg kneb øjnene mere sammen, da det gjorde fandens ondt. Jeg mærkede blodet begynde at løbe ned ad min arm. ''Flyt dig Justin, det bløder''. Jeg pressede min hånd i mod hans brystkasse, men han flyttede sig ikke. Han tog sin tommelfinger på mit sår, pressede ned i min blodåre og holde den længe. ''Jeg tror, vi bliver nød til at tage til lægen, jeg tror, du skal syes'' sagde Justin med et bekymret blik. Jeg rystede bare ivrigt på hovedet. ''Hvis vi tager derhen, bliver min mor sikkert kontaktet, og hun skal intet vide Justin!''

Jeg var bange, jeg vidste, at det nok var det bedste, men mor skulle ikke finde ud af det på den måde. Jeg havde længe, ville havde sagt det til hende, men jeg ved, hvor meget min mor har i mod, at man skærer i sig selv, derfor har jeg ikke fået taget mig sammen til, at sige det til hende. Jeg havde faktisk skrevet et brev til hende, hvor jeg havde skrevet:

Kære mor

Jeg elsker dig, det skal du vide. Men der er en ting som du ikke ved om mig. -En ting, som længe har gået mig på. Jeg har længe ville sige det, men har ikke kunne, da jeg ved, hvor meget du har i mod det. Nu har du måske en anelse om, hvad meningen med dette brev er. Du skal forresten ikke bekymrer dig om, hvor jeg er, for jeg er taget hjem til Caitlin i en uges tid, da jeg godt vil have, du skal komme dig over dette brev, og jeg har brug for lige at komme lidt væk hjemmefra. Nu til meningen med dette brev. - Jeg har i en længere periode skåret i mig selv, og undskyld du bliver sikkert skuffet. Jeg elsker dig, husk det. Jeg håber ikke, jeg har såret dig for meget, og lad vær med at bekymrer dig om mig, jeg har det okay.

Kærlig hilsen

Din datter, Cindi

Jeg havde længe, ville havde givet hende det, men jeg har ikke engang snakket med Caitlin om det, da hun jo ikke vidste noget om det.

''Cindi'' blev jeg pludselig afbrud af Justin. Jeg kiggede alvorligt på ham med øjnene fyldt med tårer. ''Det skal nok gå, jeg er her'' sagde han stille, og kyssede mig på kinden. han tog min hånd og trak mig hen til sofaen, som den lille, svage pige jeg nu var, fulgte jeg bare med ham. ''Hvorfor Cindi, hvorfor?''. Han kiggede bekymret på mig, og hvis jeg ikke tog helt fejl, havde han tårer i øjnene. Det sårede mig, at se ham sådan. Han vidste jo udmærket godt, at alt dette var hans skyld.

''Du ved det jo godt.'' sagde jeg bestemt og stirrede ned i gulvet. Han nikkede bare, og strøg min hånd med hans tommelfingre. Jeg savnede alt dette. Jeg savnede hans nærvær, hans bløde læber, hans brune øjne og hans helt igennem utrolige hår. ''Jeg savner dig, Cindi'' sagde han pludselig stille. Jeg kiggede hurtig på ham, endnu en tårer trillede ned ad hans kind. Mine øjne var våde, jeg kunne intet se ud af øjenkrogen, da jeg prøvede, at holde dem tilbage.

''kom, vi kører i min bil''. Han tog min hånd og rev mig med, selvom jeg kæmpede lidt i mod, gav jeg hurtig op, for jeg vidste, han var stærkere end mig. Da jeg hade sad mig ind i bilen, sad jeg og kiggede ud ad vinduet. Jeg kunne ikke styrer mine følelser, alt kørte inde i hovedet på mig. Hvad skulle jeg gøre? Jeg elskede den dreng så skide højt, men han var ikke det værd, mon han bare ville knuse mig igen? måske skulle jeg give ham endnu en chance, eller måske ikke? nej, ja, nej, ja, NEJ!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...