Justin Bieber - Os to for altid

Dette er 2'eren af Justin Bieber - alt har en lys side. Cindi har indset at Mathias ikke er den taber, som hun troede. Hun har indset, at han har faktisk et god hjerte. Men hvad med Justin? er det helt forbi mellem de to, eller ses de igen? Og hvad med Magnus, har hun tænkt sig at glemme ham? læs med i Justin Bieber - alt har en lys side 2.

16Likes
41Kommentarer
1901Visninger
AA

4. Kapitel 4

Jeg åbnede døren ind til skolen med Caitlin lige i hælen. Jeg havde tænkt mig, at trække Mathias til siden, da jeg ikke kunne lide, at holde det hele skjult for Caitlin, selvom hun havde regnet den ud. Mathias skulle bare vide det, at hun vidste det. Da jeg trådte det første skridt ind på skolen, så jeg hurtigt Justin længere nede på gangen. Hurtig fik jeg øjenkontakt med ham, men jeg valgte at afbryde det, da jeg så Mathias.

''Hey Mathias, jeg skal lige snakke med dig'' sagde jeg kort, ikke noget kram eller noget, for jeg følte ikke, han ville. Kender i ikke det? At man ikke tør at kramme en dreng, da man er bange for, de ikke vil give et kram tilbage? okay måske er det bare mig.. ''Hvad så?'' spurgte Mathias lidt flabet om, jeg kiggede bare på ham. ''Mathias, kan du ikke nok fortælle det til Caitlin? hun kan se på mig, der er noget, jeg ikke har fortalt hende, og jeg gætter på, du helst selv vil sige det?'' spurgte jeg, mens jeg kiggede ned i jorden, jeg følte mig som en idiot i det sekund. Han kiggede skepisk på mig, som om jeg var sindssyg i hovedet over, at jeg overhoved spurgte. ''Bebe for min skyld, Mathias?'' jeg gav ham mine såkaldte hundeøjne, dem falder alle for, også denne gang. ''Okay så, men jeg vil selv sige det!'' Jeg nikkede bare til ham, og forsvandt så væk fra ham.

Jeg kiggede bagud, for at se om Mathias snakkede med Caitlin, og ganske rigtig de stod helt tæt op ad hinanden, og man kunne se Mathias langsomt rødmede. Men problemet var bare, at Caitlin jo allerede vidste det, men vi havde aftalt, at hun skulle lave skuespil overfor ham. Hun skulle lade som om, hun slet ingen anelse havde om det, men alligevel var jeg nervøs. Jeg var nervøs for, det hele skulle blive opdaget, at Caitlin ville afslører det hele, og at Mathias ville indse, at jeg havde fortalt Caitlin det.

Fuck tog jeg lige mig selv i, at tvivle på Caitlin? hvordan kunne jeg dog? efter alle de gange, hun har bevist, at jeg kan stole på hende? Måske kender i det, måske kender i det ikke? altså det at man i et øjeblik ikke stoler på sin nærmeste, selvom man sagtens kan det. Måske var det også bare mig, men jeg havde det svært med, at stole på folk efter vi var flyttet.

''Cindi''

Jeg vågnede op af mine dagdrømme, da en tog fast omkring mit håndled, uden jeg tænkte længere over det, skar jeg en grimasse, da det lige var der, jeg havde sår fra barberbladene, der havde skadet min arm. ''Åh undskyld'' hørte jeg, det var Mathias, da han vist godt kunne regne ud, hvorfor jeg kneb øjnene sammen og skar en grimasse. '' Hvad ville du?'' prøvede jeg at snakke udenom, da jeg ikke ville have fokussen over på mig, og slet ikke når Caitlin stod lige ved siden af, hun vidste jo intet. Jeg hørte et kort grin fra Mathias, nok fordi han havde, forstået mit forsøg på at snakke udenom, jeg smilede bare flabet til ham.

Det ringede ind til time. Caitlin og jeg skulle have engelsk, hvor Mathias ren faktisk også var med, men har bare aldrig set ham, jo måske lige engang. ''hvae, har du tænkt dig for en gang skyld, at komme til engelsk timen?'' spurgte jeg flabet. Han rullede bare med øjnene, fandt hans bøger og gik med Caitlin og jeg.

Caitlin og Mathias gik og klistrede sig op ad hinanden, jeg blev altid så irriteret, når jeg så det. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor. Men jeg var på en måde jaloux, fordi han ikke engang kramme mig, og hvis han kunne undgå det, ville han sikkert ikke snakke med mig. Hvorfor tænkte jeg overhoved sådan? Altså jeg mene, hvorfor troede jeg, han hade mig så meget? Nåe jo måske fordi han havde nærmeste ignoreret mig siden den dag.

''Er der noget galt, Cindi?'' spurgte Caitlin, jeg rystede bare på hovedet, selvom det var en kæmpeløgn! Jeg havde indset, at jeg måske lidt forelsket i ham, eller var jeg? Okay jeg var virkelig forvirret. ''Er du sikker?''. Hun kiggede på mig med et spørgende blik. Jeg kiggede bare ned i jorden, og valgte at lade vær med at svare. Mathias som stod i mellem os, kiggede endnu mere på min arm, han havde vel beskyldt mig for, at jeg havde cuttet mig igen. Hvilket jeg også havde, så han havde vel ret, men det skulle han på ingen måder vide i hvert fald ikke endnu. "Cindi" hørte jeg Mathias sige. Jeg kunne høre på hans stemme, at han vidste, der var noget galt, og at han var bekymret, hvilket han havde sine grunde til. Jeg kiggede op på dem, men kiggede så lige ud, og så vi næsten var henne ved vores klasse lokale. Det reddet mig.

Jeg kunne føle deres blikke på mig, hvilket var ret ubehageligt, så jeg gik bare hurtigt hen til min plads. Jeg havde godt nok plads ved siden af Caitlin, men jeg havde tænkt mig at være stille i den her time. Jeg kunne se Mathias og Caitlin snakke, og kiggede hen på mig, så jeg satte mig tilbage i stolen, lagde mine bøger på bordet, og kiggede ned i gulvet. Efter 2 minutter, eller sådan noget, kom vores lærer ind, og bede dem pænt om at sætte sig hen på deres plads. Jeg kiggede op på vores lærer, da Caitlin kom hen og satte sig ved siden af mig med sine bekymrende blikke.

 

*

Engelsk timen var næsten slut, og jeg gik med Caitlin og Mathias. Jeg vidste, de vidste noget, som de ikke skulle vide. "Jeg tror, jeg går hjem, jeg har det lidt dårligt" sagde jeg og kiggede på dem. Jeg prøvede at vise jeg havde det dårligt, men jeg tror ikke helt, de troede på det. "Okay, men så ses vi søde" sagde Caitlin og kom hen for at give mig et kram. Jeg gav hende et kram igen. "God bedring" sagde hun, da vi trak os ud fra krammet. "Tak" sagde jeg og smilede. Mathias sendte mig nogle mærkelig blikke, men jeg valgte at ignorer dem. ''God dag'' sagde jeg til dem begge. "Tak og i lige måde" sagde de begge 2, og smilede, selvom jeg vidste, det var ret falsk, jeg kunne se det, de vidste noget. Jeg vend om, og gik hen mod udgangen af skolen. Jeg kunne føle deres blikke i min nakke, og jeg måtte virkelig tage mig sammen for ikke at kigge tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...