Justin Bieber - Os to for altid

Dette er 2'eren af Justin Bieber - alt har en lys side. Cindi har indset at Mathias ikke er den taber, som hun troede. Hun har indset, at han har faktisk et god hjerte. Men hvad med Justin? er det helt forbi mellem de to, eller ses de igen? Og hvad med Magnus, har hun tænkt sig at glemme ham? læs med i Justin Bieber - alt har en lys side 2.

16Likes
41Kommentarer
1892Visninger
AA

20. Kapitel 20

Første dag var kun lige gået, og jeg savnede allerede Justin forfærdelig meget. Klokken var kun 10, og jeg var allerede oppe, det lignede ikke mig, men jeg kunne ikke sove længere, da jeg vågnede ved min mobil vibrerede. Tanken om jeg først så Justin om 6 dage endnu, dræbte mig endnu mere.

Jeg svang mine lange ben udover sengekanten, åbnede klædeskabet, som var fyldt med nyt tøj. Jeg havde egentlig bare lyst til at gå ned til poolen, ligge mig på maven og tage en hånd ned i vandet, mens jeg bare lyttede til musik. Så jeg fandt nogle korte, mørkeblå shorts med huller i, samt en neon grøn top, som kun gik til navlen. Jeg nærmest løb ned ad trappen og ind til poolen.

Jeg fik hurtig lagt mig, sat høretelefonerne til min Iphone og fik tændt musikken. Wupsi så røg min arm ned i vandet. Stille lå jeg der, og lytte intenst til musikken, mens jeg bevægede min arm frem og tilbage i vandet. Det var vildt afslappende, og hjalp ekstremt meget på mit savn på Justin.

Det bankede på den gennemsigtige døren, og ind kom min lillebror. ''Vil du ikke med i poolen?''. Han gik med små skridt hen mod mig, og gav mig de sødest hundeøjne, som han vidste, hvilket effekt det havde på mig, for jeg kunne ikke modstå dem. ''Jojo, så lad gå''. Lillebror gav et lille yearh fra ham, inden han forlod rummet og fik sit badetøj på. 

Jeg havde allerede fået taget mit på, da han kom listen helt drivvåd ind til mig, for man skulle jo huske at vaske sig godt og grundigt, ellers ville der ikke være særlig meget kemi i vandet mere. Jeg havde egentlig aldrig fattet, det der med kemien i vandet, men jeg nikkede bare på hovedet, når far understegede det for mig.

Med et hovedspring var lillebror i, og han stod der i det opvarmet vand, og sprøjtede op på mig. ''Kom nu i søs'', han strålede næsten af glæde. Med et lille bum sprang jeg i vandet. Det var dejlig forfriskende og afslappende, lige indtil min dejlige lillebror sprøjtede endnu mere vand på mig, Gud hvor jeg dog bare elskede ham, slet ikke ironisk, næ nej.

''Bare vent, bare vent'', jeg gav ham et hånligt blik, for at understrege at jeg nok skulle komme igen, når han mindst ventede det. Han blinkede bare flabet til mig. Åh Gud ikke endnu en flabet fyr, jeg var lige så glad, for jeg ikke skulle hører på alt den flabethed, som Justin og jeg plejede at have, men selvfølgelig. Min lillebror er blevet 8 år gammel, og når man er i den alder, så er de fleste flabet.

Jeg dukkede ned under vandet, og svømmede hen mod min lillebror, som stod på tær for at nå bunden, komisk. Jeg tog stille fat i hans ben under vandet, og trak ham længere ud af, hvor jeg så svømmede under hans ben, så han pludselig sad på min ryg. Jeg svømmede op til overfladen, drejede mit hoved så jeg kiggede på min lillebror, som sad med et surt ansigt og hænder over kors. ''Jeg sagde jo, jeg nok skulle komme igen, mulle'', min stemme var selvsikkert og hånligt.

Min lillebror smågrinede over mit kælenavn mulle. ''Kunne du ikke finde et andet navn end mulle?'', han undslap endnu et grin fra hans læber. ''Næ'' kom det kort fra mig. Han rystede bare på hovedet, hvor han sprang af min ryg og svømmede længere ind, hvor han kunne bunde.

''Skal vi svømme om kamp?'', min lillebror var kommet med endnu en af hans fantastiske ideer. ''Tjo, hvorfor ikke? vi ved jo allerede, jeg vinder''. Jeg lød ekstremt selvsikkert i min stemme, hvilket også var meningen. Mads, som min lillebror hedder sukkede bare over min selvsikkert stemme. ''Det får vi af se'', kom det udfordrende fra ham.

''1, 2, 3, go''. Jeg skyndte mig alt, hvad jeg kunne, men vi alle vidste jo, at jeg ikke havde svømmet i rigtig ang tid, hvilket man sagtens kunne se. Mads var kun få millimeter bag mig, og hvis jeg bare fejlede en eneste gang, så var løbet kørt. Jeg tog en dyb indånding og dukkede så.

Da jeg kom op til overfladen, grinede Mads hånligt, da han var kommet to sekunder før mig. Fucking små to sekunder før mig. Arg jeg hade og tabe, jeg var virkelig, en af de største dårlige taber, som findes. ''Nu er du ikke så selvglad, var?'', endnu en spydig kommentar fra ham. Jeg rullede bare med øjnene og vende ryggen til ham. Et lille grin undslap hans læber.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...