Justin Bieber - Os to for altid

Dette er 2'eren af Justin Bieber - alt har en lys side. Cindi har indset at Mathias ikke er den taber, som hun troede. Hun har indset, at han har faktisk et god hjerte. Men hvad med Justin? er det helt forbi mellem de to, eller ses de igen? Og hvad med Magnus, har hun tænkt sig at glemme ham? læs med i Justin Bieber - alt har en lys side 2.

16Likes
41Kommentarer
1915Visninger
AA

17. Kapitel 17

Caitlin, Justin og jeg var endelig kommet hen til studiet. Jeg var så spændt på, at vise Caitlin det, jeg havde sunget. Hun skulle bare hører det, jeg havde faktisk ikke engang selv hørt det, men Justin og crewet sagde, det lød godt, så mon ikke de talte sandt.

Da vi kom ind i selve studiet, sad resten af crewet og snakket om Justins tour. ''Hey'', Caitlin og jeg hilste i munden på hinanden, hvor vi derefter smed os ned i sofaen. Crewet og Justin grinede ad os, hvilket vi ikke kunne forstå, men vi blev dog hurtig revet med og grinede med.

''Nå Caitlin, vil du høre Cindis sang?'', det var Ryan, som havde startet en samtale. Caitlin nikkede hurtig, og gik over til computeren, hvor vi havde indspillet sangen, dog var den ikke helt færdig. Havde kun fået sunget første vers og så omkvædet. Sangen begyndte at spille, og det lød faktisk overraskende godt.

''Wow, hvorfor har jeg aldrig hørt dig synge så godt?'', hun lød helt overrasket, jeg grinede dog bare over hendes spørgsmål. Jeg havde ikke haft, det så godt på det sidste. Jeg havde simpelthen ikke orkede noget, hver aften havde jeg grædt mig i søvne. Alt havde bare omvendt sig til et mareridt. Jeg troede, at så snart jeg fik Justin, så ville alt blive dejligt, og jeg ville få mit kæmpe, ægte smil tilbage, men desværre. Alt havde sådan set vist sig, at gå ned ad bakke i stedet for.

Min mor havde også fortalt mig, at hun godt havde vidst i noget tid, at jeg skær i mig selv, fordi min fucking taber psykolog ikke kunne holde sin fucking tavshedspligt. Tror aldrig jeg har været så trist over en ting, som jeg var over det. Alt hvad jeg havde sagt til ham, havde han skrevet til mor, og når jeg siger alt, mener jeg Alt. Jeg forstod intet mere, jeg kunne ikke længere se mig selv smile, hver gang jeg bare kiggede i spejlet, fik jeg nærmest kuldegysninger. Hvem kunne jeg overhovedet stole på?

Jeg kunne ikke længere se min mor i øjnene. Tanken om hun vidste, hvordan jeg havde det med at være alene hjemme, tanken om hun vidste om mine snits, det gør ondt og rammer tit min tanke.

''Cindi, hvad tænker du på?''. Justin rystede en hånd foran ansigtet på mig. Jeg havde åbenbart tænkt over mit forfærdelige liv i nogle minutter, mens Justin, Caitlin og crewet havde prøvet at komme i kontakt med mig. ''Øh ups, undskyld'', fremstammede jeg. Justin løftede det ene øjenbryn, tog fast i mit håndled og trak mig med ud i gangen, hvor de andre ikke kunne, hverken hører eller se os.

''Hvad er der galt med dig?'', han lød bekymret. Jeg rystede på hovedet, han havde ikke behøvet at vide, hvad jeg tænkte om alt. Mine tanker om at alt var blevet et helved, efter han var kommet ind i mit liv. Eftersom det blev officielt, at Justin og jeg var kærester, var der trusler og hade besked over alt til mig og om mig. Jeg ved, det er sådan, det er, når man er kærester med en kendt, men det tog simpelthen så hårdt på mig. At få af vide man lige så godt kan cutte sin blodårer over, er ikke det fedeste, vel?

''Cindi jeg ved, der er noget, for ellers vil du ikke se sådan ud.'' Han havde taget min hånd, mens han nussede den. Jeg lod mit blik falde til jords, og sagde jeg var okay. ''Det bare alt, der går galt Justin. Jeg kan ikke holde til det, og forresten ved du, at min mor har fået alt af vide, det jeg har sagt til Jens, ham min psykolog?''. ''Du skal ikke skifte emne, men nej det vidste jeg ikke, men den kan vi tage bagefter'', han holde en lille pause, hvor han så forsætte: ''Men hvad er det, som gør dig på?''. ''Alle de trusler, alle de hade beskeder, alle de bekymringer fra min mor, bare alt Justin''.

Justin havde stået bare og kigget på mig, mens han havde nusset min hånd. Han havde vel ikke troet, at det tog så hårdt på mig, men sådan en stærk pige var jeg heller ikke, at jeg kan holde til, at se hadefulde beskeder om mig over alt. ''Jeg vidste ikke, det tog så hårdt på dig..'', han lød ked af det. Han lod sit blik falde til jords. En helt anden stemning kom over os, hvilket jeg langt fra kunne lide. Jeg lænede mig hen foran Justin, kyssede ham på kinden, tog fat i hans arm, og trak ham med ind igen, for vi havde ikke mere, vi skulle snakke om.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...