Justin Bieber - Os to for altid

Dette er 2'eren af Justin Bieber - alt har en lys side. Cindi har indset at Mathias ikke er den taber, som hun troede. Hun har indset, at han har faktisk et god hjerte. Men hvad med Justin? er det helt forbi mellem de to, eller ses de igen? Og hvad med Magnus, har hun tænkt sig at glemme ham? læs med i Justin Bieber - alt har en lys side 2.

16Likes
41Kommentarer
1901Visninger
AA

15. Kapitel 15

Det havde været sommerferie i 4 dage, Justin havde været i studiet, de sidste 2-3 dage, og Caitlin var taget af sted til sygehuset. Jeg havde længe tænk, at tage med Caitlin på sygehuset, men min mor havde nægtet at køre mig, og jeg orkede virkelig ikke at tage bussen, så jeg måtte blive hjemme, det var også lang tid siden, jeg bare havde været der hjemme uden nogle venner.

Lige da jeg havde lagt mig i min seng, og fået tændt fjernsyet, ringede min mobil selvfølgelig. Jeg kiggede på displayet, det var Justin. ''Hallo'', jeg lød sikkert træt. ''Hvad så babe? Vil du med over i studiet?'', han lød glad og frisk. Jeg lå længe og overvejede hans spørgsmål, men ende til sidst med at svare ja, så jeg skynde mig, at gøre mig klar, da Justin hentede mig 10 minutter efter.

Da jeg alligevel bare skulle med Justin, havde jeg valgt et par løse shorts og dertil en gennemsigtigt top, hvor jeg havde min lyserøde bandeau på inden under. Jeg satte mit hår op i en sjusket knold, hvor jeg lagde en lille smule mascara og løb så nedenunder, da der bankede på. Som jeg havde forventet, var det Justin. Jeg  manglede bare og tagetsko på, og der valgte jeg bare mine hvide, slidte converse, og derefter fulgte jeg med Justin ud til bilen.

''Crewet og jeg har faktisk en nyhed til dig, når vi kommer ud til studiet''. Justin kiggede hen på mig, men jeg kunne stadig ikke læse hans blik, jeg vidste ikke, om nyheden var god eller dårlig. ''Spændende, er den god eller dårlig?'', jeg var nysgerrig efter, at vide det. Han trak bare på skuldren, og gjorde mig endnu mere nysgerrig.

Da vi endelig var ankommet til studiet, kom Scooter ud og tog i mod mig. Da jeg trådte ind, blev jeg virkelig overrasket over, hvor stort og flot det egentlig var. Justin grinede ad mig, da jeg sikkert så sjov ud, fordi jeg var så overrasket. ''Nå, hvad var den nyhed?'', jeg kiggede over på Justin med et løftet øjenbryn, jeg kunne simpelthen ikke vente længere. Justin grinede bare af mig, men tog mig dog i hånden, og fulgte mig ind til resten af crewet.

''Nå Cindi, som du allerede har fået af vide af Justin, så har vi en nyhed til dig, eller vi har faktisk to..''. Jeg ventede spændt på Ryan ville forsætte. ''Du får kun den ene af vide nu, så kan du få den anden af vide senere''. Jeg kiggede hen på Ryan, og lavede nogle bevægelse med hænder, som hentyd til han skulle forsætte. ''Justin skal på tour i et år, vi ved det vil blive  hårdt for jer begge, men i skal nok få set hinanden!''. Mit smil forsvandt, jeg ville savne Justin, som bare fandens. ''Det skal nok gå søde'', sagde Justin, mens han flettede sine fingre ind i mine og kyssede mig på kinden. Jeg gav et lille smil fra mig.

''Nå Justin, du skal ind og afspille'', kom det kort fra Scooter, jeg smilede bare, hvor efter jeg satte mig i den sorte, læder sofa, der var plantet over i et hjørne. Da Justin begynde at synge første vers, fik jeg flashback til dengang, jeg sang for Justin til Magnus fest.

Jeg begyndte at synge den sang, som jeg skrev for noget tid siden.

For selvom vi to ikk er sammen
Så kender jeg dig bedre end alle
Selvom vi to ikk er sammen slipper jeg dig aldrig

Du tror at jeg over alle bjerge nu
Men jeg holder øje med dig
Du tror at jeg har glemt
Men jeg falder om igen om igen

Jeg måtte indse det, jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Kevin havde ramt noget inde mig, som ingen andre havde. Justin kiggede over på mig, tog sin hånd op til min kind og fjernede mine tårer. Han kyssede mig blidt på mine læber og smilede til mig. Han lagde sig ned i sengen, rev mig med ned, så han lå og holdt om mig, mens han nyssede min hånd. Han var virkelig noget helt for sig selv, selvom jeg troede han var en nar, så tog jeg fejl. Han er den mest fantastiske fyr som alle drømmer om. 

''Nu det din tur'', kom det pludseligt fra Justin. Jeg kiggede forvirret op på ham. ''Jamen? jeg kan jo ikke synge..''. Jeg var forvirret, var det den anden nyhed? - Ja det må det vel være. ''Jo du kan, jeg har hørt dig før, så jeg ved det.. Bare kom med mig, så skal jeg nok hjælpe dig''. Justin tog min hånd, han førte mig ind til afspilningsrummet, som jeg kalde det. ''tag disse på, så vil der om lidt komme en sang i høretelefonerne''. Han rakte nogle høretelefoner, som jeg fik taget på, og wupti så spille sangen, jeg havde sunget for Justin den aften.

Følelserne inde i mig kørte rundt i kroppen, jeg vidste ikke, hvad jeg følte, jeg vidste ikke længere, hvad jeg skulle gøre. ''Syng babe, jeg ved det svært, men prøv''. Justin stod ved siden af mig, han havde taget min hånd og nusset den, for at få mig til at slappe af. Jeg prøvede, jeg prøvede virkelig at åbne munden.

Du er vagtsom og lukker ingen andre ind
Jeg ser om du okay her i natten mens du vandrer hjem
Du kan ikk se mig, men jeg følger dig hvor end du er
Kommer du i problemer så vil jeg altid være lige her

Puha første vers fik jeg overstået, men efter det måtte jeg holde en pause. ''Det godt Cindi, bare bliv ved, det skal nok gå''. Justin kiggede hen på mig, og jeg tog hans ord til mig. Et lille smil blev plantet på mine læber, og derefter tog jeg en dyb indåndingen og forsatte så.

For selvom vi to ikk er sammen
Så kender jeg dig bedre end alle
Selvom vi to ikk er sammen slipper jeg dig aldrig

Du tror at jeg over alle bjerge nu
Men jeg holder øje med dig
Du tror at jeg har glemt
Men jeg falder om igen om igen

Så var omkvædet overstået. Jeg havde haft mine øjne lukket hele vejen igennem, men jeg åbnede dem et spildt sekund, for at se omkring mig. Crewet sad med et smil på læben, og det samme gjorde Justin. Jeg smilede for mig selv, jeg var stolt over, jeg var kommet så langt, selvom følelser var ubeskrivelig i dette sekund. Billeder af Kevin og jeg dukkede op i hovedet af mig, og jeg kunne med det samme mærke tårerne var på vej. ''Du må godt holde en pause nu'', Justin smilte til mig, og rakte ud efter høretelefonerne. Jeg nikkede bare et taknemlig nik, hvor jeg derefter gik ud på toilet.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...