Justin Bieber - Os to for altid

Dette er 2'eren af Justin Bieber - alt har en lys side. Cindi har indset at Mathias ikke er den taber, som hun troede. Hun har indset, at han har faktisk et god hjerte. Men hvad med Justin? er det helt forbi mellem de to, eller ses de igen? Og hvad med Magnus, har hun tænkt sig at glemme ham? læs med i Justin Bieber - alt har en lys side 2.

16Likes
41Kommentarer
1930Visninger
AA

13. Kapitel 13

Jeg vågnede op ved en banken på døren. Døren blev langsomt åbnet, og ind kom Justin. Han havde sorte render under øjnene, og man kunne sagtens se, at han havde grædt. Han kyssede mig på panden og satte sig ned på stolen ved siden af min seng. Han tog min hånd, mens han stirrede ned på min arm. Mit sår fra i går var tydeligt, det var et dybt og åbent sår. Lægerne havde vist glemt mig, for det havde sagt, de ville komme ind og sy mig, men de var ikke kommet efter 10 timer.

''Jeg elsker dig babe''. Sagde Justin stille, mens han kyssede mig blidt på munden. Hans tårer var tydeligvis ikke til at holde tilbage. ''Jeg har faktisk en veninde med, som er mindst lige så bekymret som jeg''. Han kiggede ned i gulvet, og døren åbnede sig. Ind kom en pige, som jeg nemt kunne genkende, nemlig Caitlin. Hendes hoved var rettet mod gulvet, hun lignede en, som ikke vidste, om hun var velkommende. 

''Kom her hen'', sagde jeg med en blid stemme. Tårerne i Caitlins øjne var ligeså tydelige som Justins. Caitlin kom helt hen til mig, hvor jeg åbnede min arme, og hentyd til hun skulle give mig et kram. Hun lænede sig ind over mig, hvor hun der efter lagde armene om mig. ''Jeg elsker dig Caitlin, glem det aldrig''. Mine ord ramte hende, for hun kunne ikke længere holde tårerne tilbage. ''Jeg elsker også dig Cindi, gør mig aldrig så bekymret igen'' Beordrede Caitlin. Jeg kunne ikke selv holde tårerne tilbage længere, at vide jeg havde såret og gjort alle mine nærmest bekymret, skær mig dybt i hjertet.

Pludselig bankede det på, og ind kom en sygeplejeske. ''Undskyld forsinkelsen, der var sket en fejl''. Hun hentyd vist til, at hun kom 11 timer efter, de havde været her sidst. ''Caitlin og Justin er i sød at gå ud, mens jeg syer Cindi?'' Sygeplejersken begyndte at tumle med nogle tråde. ''Jeg vil helt have, en af dem til at blive her''. Jeg kiggede hen på sygeplejersken, som nikkede venligt. ''Okay Justin, du må godt blive her, men så dig Caitlin, du bedes gå ud''. Hun var nu meget venlig hende sygeplejersken.

Justin satte sig igen ned på stolen ved min seng, hvor han tog min hånd. Han begynde at trille sin tommelfinger hen over min hånd, hvilket beroligede mig meget.Jeg havde aldrig været glad for nåle, så bare tanken om hun snart skulle sy mig, gjorde mig ikke tryg. Hen kom sygeplejersken, hun gav mig et lille stik i armen, som hun kaldte bedøvelse, så håbede jeg bare på, at det hjalp på smerten.

Jeg lukkede øjnene, glemte Justin hånd, for at begrænse smerte, hun gav mig ved at sy mig. ''Hvor mange sting var det, jeg skulle have?'', min stemme var lille. ''13'', hun så ret koncentreret ud. Jeg sukkede helt, da hun kun havde givet mig 2 indtil videre, og det var allerede nok for mig. Jeg havde fortjent denne lidelse, for jeg kunne bare lade vær med at tage mod fristelsen. Jeg skulle have give slip på det, og ikke lade det bestemme over mig.

''Sådan nu er det sår klaret'', hun lød helt venlig og glad. Men hun så på mig med et bekymret ansigt. ''Nu ikke noget med at gøre det igen, vel?'', hun så strengt på mig. Jeg kiggede ned og rystede på hovedet. Justin rejste mit hoved op. ''Kig mig i øjnene Cindi''. Skulle han nu også begynde? jeg orkede det virkelig ikke, jeg havde brug for at sove, for jeg havde den sygeste hovedpine. ''Lov mig du aldrig gør det igen''. Han kiggede endnu strengt på mig, samt sygeplejersken.

Skulle jeg sige sandheden? at jeg ikke bare sådan kunne stoppe, jeg havde cuttet i like 3 år, så det var ikke bare noget, jeg kunne ligge bag mig. Eller skulle jeg lyve, og sige nej selvfølgelig ikke? ''Justin jeg kan intet love...''. Hans øjnene blev hurtig røde, og tårerne trillede endnu engang ned ad hans kind, samt min. Sygeplejersken kiggede bekymret på mig, hun vidste ikke længere, hvad hun skulle sige.

Sygeplejersken åbnede døren, og kaldte Caitlin ind. Da hun kom ind, kiggede hun bekymret hen på både Justin og jeg. ''Hvor mange sting fik du?'', hun kom hen mod mig. ''13'' svarede jeg stille og præcis, hun tog min arm op til sig, så hun kunne se mine sting. Hun lignede en, der fik det dårligt. ''Har du det dårligt?'', jeg kiggede forskrækket over på Justin, og bum så faldt Caitlin bagover. Sygeplejersken var heldigvis ikke gået fra rummet, så hun så hendes fald.

Hurtig kom der flere sygeplejersker ind, hvor de fik båret Caitlin op på en seng. ''Ved du om, hun har nogle sygedomme?'', det var en ung dame, som spurgte Justin og jeg. Jeg nikkede. ''Hun har kræft''. Tårerne trillede endnu engang, men denne gang var det mere kraftigt, skulle jeg miste Caitlin allerede? Jeg kiggede over på Justin, som havde taget min hånd, og nussede den lige som han gjorde, da jeg blev syet.

Caitlin blev kørt hen ved siden af mig, hvor de målte hendes blodtryk. Hun var endnu ikke vågnet, og jeg var pisse bange, for jeg havde mistet hende. Blod trygget viste at hun levede, men hvor lang tid? Det kunne ingen svare på. Jeg ville bare se et lille livstegn fra hende, og ikke fra en skide maskine. Pludselig åbnede hun øjnene. ''Caitlin!'' udbryd jeg. Hun kiggede over på mig, og lukkede langsomt hendes øjne igen. Maskinen begyndet skepisk og bippe, jeg kom helt ud af den, jeg skulle op og stå, jeg ville holde hendes hånd.

Jeg blev skubbet væk af lægerne, de skulle genopleve hende. De gav hende første hjælp, og med et spjæt, satte hun sig op. Jeg blev helt glad for at se hende i live, jeg troede virkelig, det var forbi med hende! ''Caitlin, du lever!'', jeg omfavnede hende, og kyssede hende på kinden. Et lille smil kom frem på hendes læber.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...