Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
15874Visninger
AA

5. Think Before You Speak.

Emily havde vækket mig tidligt, så nu stod jeg og ledte efter tøj i mit skab. Vi havde hentet Emilys ting efter aftensmad, og så tog vi hjem til mig og sov. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal tage på..” sagde jeg opgivende, og slog ud med armene.

”Hvad med den der millitærskjorte og nogle jeans?” spurgte Emily smilende, og var ved at tage nogle lyse jeans på. Jeg nikkede kort af hendes ide, da det faktisk var en god ide.

Jeg tog nogle sorte jeans på, en sort top, og så millitærskjorten. Jeg begyndte at rede mit hår, og kiggede kort hen på Emily imens. Hun havde lyse jeans på og en sort sweatshirt med print.

Jeg sendte hende et kort smil, og fladede stille mit hår – krøllerne var nemlig begyndt at komme igen. Da jeg var færdig med at flade det, slukkede jeg fladjernet, og satte hurtigt noget af mit pandehår op.

”Vil du med ned og have morgenmad?” spurgte jeg Emily, da jeg havde lagt noget make-up. ”Jep” sagde hun, og gik med mig ud i køkkenet. Vi tog begge noget toastbrød, ristede det, og tog noget smør på.

 Vi fik hurtigt spist det, og fik taget vores matchende Vans på. ”Klar til skole?” spurgte jeg med et løftet øjenbryn, og tog min taske over skulderen. Hun nikkede kort, og sammen satte vi os ind i min bil.

Da vi kom til skolen, steg vi selvfølgelig begge ud, og tog vores tasker over skulderen. Jeg fik hurtigt låst bilen, og gik så ind på skolen sammen med Emily. Vi skulle til at gå ned mod vores skabe, da vi stødte ind i nogle – dem.

”Hey det var faktisk lige jer, vi ledte efter” sagde Zayn med et lumsk smil på læberne. Jeg så ned i jorden, og ville for alt ikke verdenen, ikke møde Nialls blik. Han havde set mig græde i går, og det var ikke meningen.

Jeg tog mig sammen, og mødte Zayns blik. ”Hvad vil i nu?” spurgte jeg, og prøvede at virke ligeglad. ”Invitere jer til en fest” sagde Louis, og sendte mig et flirtende smil. Jeg himlede kort med øjnene, og stak en hånd i siden.

”Og hvorfor tror i, at vi gider til fest med jer?” spurgte jeg irriteret, og løftede begge øjenbryn. ”Fordi, i ikke har noget valg” sagde Harry drillende, og lænede sig op af væggen.

”Det er vel vores eget valg” sagde jeg og kiggede i Harrys øjne, men han undgik mit blik – det var mærkeligt, i går havde han absolut intet problem med mig, og i dag turde han ikke at kigge mig i øjnene. Minderne kom tilbage, hans chorkeret udtryk i går, da han så min ryg, den ryg som han aldrig skulle have set.

Zayn kiggede mystisk på Harry, men svarede så for ham ” Kom eller det bliver værst for jer selv!” Jeg nåede kun lige at se Arizonas øjne inden jeg vidste, at hun ikke kunne holde sin store kæft lukket. Hun stod med hånden i siden, og kiggede på Zayn med sammenknebne øjne, ”Truer du os?” sagde hun tydeligvis en smule vredt, min hånd fløj op til hendes mund, ”Arizona” vrissede jeg skræmt.

Zayn trådte et skidt nærmere, og tog fat i Arizonas håndled, ”Pas på hvad du siger, babe” sagde han koldt, og gik sammen med de andre drenge væk.

Jeg kiggede en smule bebrejdende på Arizona, og fjernede min hånd fra hendes mund. ”Undskyld” sagde hun, men hun lignede ikke rigtigt en der mente det, hun smilte tilfreds over sin kommentar.

***

Klokken ringede ud fra sidste time, hvilket betød at vi havde fri. Jeg var hurtigt ude af klassen med Arizona, vi gik forbi drengene, og Zayn gav mig et blik, der ikke kunne misforstås.

Vi var alene hjemme ved Arizona, og gøre os klar til festen, vi havde ikke tænkt os at komme. Arizona rettede på sine sorte shorts og sin sorte blondetrøje. Jeg kiggede mig kort i spejlet, og studerede mine sorte shorts, og min baseballtrøje.

Vi spjættede forskrækket, da der lød en banken ude fra gangen, Arizona kiggede igennem det lille hul i døren, og et glimt af frygt kunne straks ses i hendes øjne. ”Hvem er det?” spurgte jeg bange, og prøvede at læse hendes ansigtsudtryk. ”Dem” sagde hun stille, så jeg kun lige kunne høre det, jeg var ikke dum, og vidste med det samme hvem ”dem” var.

”Vi kan ignorere dem, og håbe på at de går” sagde jeg med en meget lys stemme, Arizona nikkede kort, og listede ind på sit værelse, hvor hun krøb sammen under sin dyne.

__________________________________________________

Undskyld det korte kapitel, men vi havde ikke lang tid til at skrive det.

Tror i drengene går deres vej, når pigerne ikke åbner døren?

Og tror i at Arizona skal tænke sig mere om, før hun taler?

Og hvorfor undgår Harry Emilys blik?

- Xoxo Julie og Kathrine<3.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...