Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
16024Visninger
AA

31. Pizza


Jeg sad inde på mit værelse og var lige blevet færdig med mine lektier. Det var ærlig talt ikke noget jeg gjorde hver dag, men nogle gange skulle det jo gøres, så jeg ikke endte med at blive smidt ud af skolen.
Jeg klappede min matematikbog sammen med et træt suk og lænede mig tilbage i kontorstolen, imens jeg kiggede på min mobil med et tænksomt blik.
Jeg overvejede at ringe til Arizona, vi kunne hænge ud lidt. Vi var jo blevet betydeligt bedre venner, så hvorfor ikke? Jeg kunne godt lide at snakke med hende.
Jeg tog derfor også min mobil og fandt hendes nummer, hvor jeg hurtigt ringede hende op. Jeg var i tvivl om hun ville tage den eller ej, men så hørte jeg hendes stemme sige hej. Havde jeg afbrudt hende i noget? Det håbede jeg nu ikke.
"Hey, det er Liam. Jeg tænkte på om du ville med på pizzaria og få noget at spise?" Spurgte jeg hende om og kørte ubevidst en hånd igennem mit hår, imens jeg havde min mobil op til øret med den anden hånd.
"Ja, klart, det lyder da fedt," svarede hun, og jeg kunne høre smilet i hendes stemme.
"Skal jeg hente dig?" spurgte jeg om, for det kunne jeg sagtens, så behøvede vi ikke køre derned hver for sig.
"Vi kan mødes dernede, jeg er alligevel lige uden for biografen nu, så jeg er ret tæt på pizzariaet" foreslog hun, og jeg kunne godt se at det gav bedre mening.
"Ses om 5-10 minutter så," sagde jeg, og hun sagde ses, hvorefter jeg lagde på.
Jeg proppede mobilen i lommen og rejste mig så op fra kontorstolen. Derefter gik jeg ud fra mit værelse og videre ned af trappen, hvor jeg fik øje på min mor der stod henne i køkkenet.
"Hey mor, jeg tager på pizzaria med en ven," sagde jeg, og hun så hen på mig med et varmt smil på sine læber.
"Ses, hyg dig," sagde hun smilende, og jeg gik ud i gangen, hvor jeg trak i mine sko. Jakke var ikke nødvendigt om sommeren, så jeg gik udenfor efter at have bundet mine sko og satte mig ind i bilen.
Jeg var hurtigt henne ved pizzariet og fandt en parkeringsplads lidt væk derfra, hvor jeg parkerede min bil. Jeg behøvede ikke gå langt for at være derhenne.
Da jeg havde låst bilen, begyndte jeg at gå og fik øje på Arizona lidt længere henne, ude foran pizzariet.
"Hey dude," sagde hun med et stort smil og slog mig blidt på armen. Jeg grinte kort over hendes hilsen og trak hende så ind i et kram, om hun ville det eller ej.
Hun gengældte dog mit kram, og vi trak os så fra hinanden for at gå ind på pizzariaet. Vi fandt et bord og satte os så ned. Der lå menukort der, så vi åbnede dem og kiggede efter noget interessant at spise.
"Hvad tænker du?" spurgte jeg om og hentydede til hendes valg af pizza.
"Måske en salatpizza?" sagde hun lidt spørgende, som om hun endnu ikke var sikker.
"Vi kan dele? Jeg får halvdelen af din salatpizza, og du kan få halvdelen af min pomfritpizza? foreslog jeg, og hun nikkede svagt efter at have tænkt over det.
"Smart tænkt," sagde hun smilende, og vi vinkede så en tjener herhen. Da jeg havde sagt vores bestillinger og derudover også en cola og en 7up, gik han så igen, og jeg vendte min opmærksomhed mod Arizona.
"Så, hvad lavede du ved biografen?" spurgte jeg nysgerrig om og løftede mit ene øjenbryn en smule.
"Jeg var inde at se The Maze Runner med Emily og Harry," forklarede hun, og jeg blev overrasket over at høre Harrys navn. De virkede ikke til at være de bedste venner, måtte jeg indrømme.
"Harry?" sagde jeg derfor også spørgende, og hun nikkede endnu en gang med et suk.
"Emily ringede og spurgte om jeg ville se den med hende, og da jeg så kom derned, var Harry der også. Han var tydeligvis også overrasket over at se mig, så hun må have holdt det hemmeligt for os begge," sagde hun med et skuldertræk, og jeg kunne nu heller ikke forestille mig, at Harry gad have Arizona med. 
Arizona var en nice person, helt sikkert, men hende og Harry kom ikke godt ud af det med hinanden. Det troede jeg egentlig heller ikke Emily og ham gjorde, men det måtte de vel, siden de var i biografen sammen.
Vi snakkede om lidt forskellige ting, indtil vores pizzaer kom. Det duftede fantastisk.
"Mums, jeg er så sulten. Tak fordi du ringede, pizza er lige hvad jeg har brug for," sagde Arizona og tog et stykke salatpizza, som hun begyndte at spise.
Jeg valgte at starte ud med et stykke pomfritpizza, og det smagte himmelsk, som jeg huskede. Det var et stykke tid siden jeg havde været herinde, så jeg var glad for at være her nu og så med Arizona. Hun så ud til at mene det samme om pizzaen som jeg, hun nød i hvert fald pizzaen.

"Oh my God, hvorfor har jeg ikke været herinde før?" sagde hun og kom med en 'mhm' lyd, som fik mig til at smile over hende.
"Ja, det fortryder du sikkert nu. Deres pizza herinde er fantastisk, virkelig," sagde jeg med et stort smil, da jeg havde tygget af og tog så en mere bid af mit pizzastykke.
"Jeg vil spise her hver dag," sagde hun med et glad suk, og jeg kunne ikke undgå at grine over hende.
"Jeg tror faktisk heller ikke det er muligt at blive træt af deres pizza," kommenterede jeg og tog et stykke af salatpizzaen, da jeg var færdig med mit første stykke.
Vi snakkede lidt, imens vi spiste, dog virkede det ikke til at snak var nødvendigt, for stilheden var alligevel rar og rolig. Ingen akavethed.
Da vi var færdige, insisterede jeg på at betale og Arizona gav efter, dog var hun ikke med på den på starten. Godt at jeg var god til at overtale. Selvfølgelig skulle hun ikke betale, jeg havde inviteret hende herhen.
Vi rejste os op efter at have drukket resten af vores sodavand og gik så smilende ud fra pizzariaet igen.
"Skal jeg køre dig hjem?" spurgte jeg om, for jeg gættede på at hun var på gåben.
"Hvis du gider, ville det være fedt," svarede hun, og selvfølgelig gad jeg, så jeg trak hende bare hen imod min bil og satte mig så ind på førersædet. Jeg kendte allerede hendes adresse, så da hun selv havde sat sig ind og spændt sig, bakkede jeg lidt og begyndte så at køre hjem mod hendes hus. Efter lidt tid var vi der, og jeg stoppede ude foran hendes store hus.
"Det var virkelig rart, Liam, tak," sagde hun og så hen på mig med et smil der udstrålede glæde.
"Ingen grund til at takke, jeg nyder dit selskab," indrømmede jeg og sendte hende et varmt smil tilbage.
Hun omfavnede mig kort, hvilket var en smule problematisk i bilen, men det fungerede.
"Vi ses," sagde jeg så, da jeg havde trukket mig fra krammet igen, og hun steg ud fra bilen.
"Ses," sagde hun tilbage og smækkede bildøren i, hvorefter jeg så hende gå indad. Da hun var indenfor og havde lukket døren, kørte jeg så hjemad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...