Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
15885Visninger
AA

30. Letting someone down&The Maze Runner


"MÅSKE HAR JEG FØLELSER FOR DIG!"
Jeg så chokeret på Louis, da han kom med den tilståelse. Han havde følelser for mig? Det var nogle af de sidste ord jeg havde regnet med at høre selveste Louis Tomlinson sige, en af gruppens badboys på skolen.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg havde ikke spor lyst til at såre fyren foran mig, men jeg kunne heller ikke sige, at jeg havde det på samme måde. Det ville være en løgn, og jeg ville ikke give ham falsk håb for senere at knuse hans hjerte.
Louis var en sød fyr, det var han jo faktisk, men jeg havde aldrig set ham som mere end en ven. Jeg kunne ikke se os som andet, og nu stod han her og sagde, at han havde følelser for mig.
Jeg så splittet og trist på ham og bed mig hårdt i underlæben.
"Louis.." startede jeg efter lidt tid ud med, selvom jeg endnu ikke var sikker på, hvad jeg ville sige til ham. Hvordan jeg bedst kunne sige, at jeg ikke havde andet end venskabelige følelser for ham.

Skuffelsen var tydelig at se i hans ansigt, og jeg fik straks skyldfølelse. Jeg kunne ikke fuldende min sætning, og han kunne tydeligvis regne ud, hvad jeg havde tænkt mig at gøre. Afvise ham.
En bitter latter kom fra ham, og han slog kort ud med sine hænder. 
"Typisk, jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med," sagde han koldt og vendte ryggen til mig, hvorefter han begyndte at gå igen.


***

Jeg sad inde i stuen og havde sat en dvd på. Eller mere præcist, The Walking Dead sæson 1. Jeg var ved episode to nu og havde 4 af sæsonerne. Nu var sæson 5 også stadig i gang, så den var ikke ude endnu. Jeg havde besluttet mig for at se det igennem igen, da man aldrig kunne se det nok.  Jeg ville bare have mine tanker væk fra Louis og episoden nede i skolen, og det her burde fungere.
Jeg satte den på pause, da min mobil pludselig begyndte at ringe. Hvad nu? Den lå henne på sofabordet, så jeg samlede den op og så på displayet. Emily. Selvfølgelig besvarede jeg så opkaldet. 
"Det' Arizona," sagde jeg og lagde mig ned i sofaen for at være bedre tilpas.
"Arizona! Jeg har den bedste ide! Vi skal ind og se the Maze Runner, hvad siger du?!" udbrød Emily begejstret, og jeg smilede over hende. "Helt sikkert, hvornår kører den?" sagde jeg og kørte en hånd igennem mit hår, imens jeg ventede på hendes svar.
"Her om en halv time," svarede hun, og jeg tænkte over det. Jeg havde glædt mig til at se filmen, og hvad ville være bedre end at se den med sin bedste veninde? 
"Den er jeg med på, jeg er ved biffen om ti," svarede jeg og vi sagde så farvel, hvorefter jeg lagde på igen. Jeg rejste mig op fra sofaen og gik ind på mit værelse for at finde nogle penge. Jeg regnede ikke med at Emily ville betale for mig. 
Jeg proppede pengene i lommen og gik så ud i gangen, hvor jeg trak i mine sko. Jakke var ikke nødvendigt i varmen, så jeg gik bare ud og begyndte at gå ned imod biografen, så jeg kunne komme ned til min bedste veninde.
Hvor meget billetten ville koste, vidste jeg ikke, men jeg havde i hvert fald nok til den og højst sandsynligt også nok til noget guf og sodavand.
Da jeg ankom til biografen ca. ti minutter senere, kunne jeg ikke se Emily nogle steder, så jeg gik videre indenfor og fik rigtigt nok øje på hende. Hun stod henne ved disken og var sikkert ved at skaffe billetterne. Jeg gik hen til hende og lagde pengene, så hun ikke kom til at betale for min.
Hun tog imod billetterne, og jeg rynkede kort forvirret på næsen, da jeg så at hun stod med tre billetter i hånden. Hvem var den tredje billet lige til? 
"Emily-" startede jeg ud, dog blev jeg afbrudt af en dyb og hæs stemme der også sagde hendes navn. Jeg fulgte stemmen og fik øje på selveste Harry fucking Styles der stod med popcorn. Da han fik øje på mig, forsvandt det skæve smil straks fra hans læber, og han så i stedet forvirret ud.
"Hvad laver du her?" spurgte han om, og jeg himlede kort med øjnene over hans dumme spørgsmål.
"Ja, hvad laver man i en biograf, Harry? Man ser ligesom film," svarede jeg med et irriteret suk og lagde armene over kors.
"Jamen, så ses vi," sagde han og tog fat om Emilys hånd for at trække hende med hen imod en sal. Emily stoppede dog op, inden de kom derhen.
"Harry, hun skal da selvfølgelig med os," sagde hun med et smil og trak ham med hen til mig igen.
"Hvorfor er han her?" Spurgte jeg lidt irriteret om, for det var ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke brød mig om Harry. Jeg gad da slet ikke i biografen med Harry.
"Fordi vi alle tre skal se The Maze Runner sammen, og det er for sent for jer at bakke ud, så lad os nu bare komme ind i salen."

 


"Fordi vi alle tre skal se The Maze Runner sammen, og det er for sent for jer at bakke ud, så lad os nu bare komme ind i salen." sagde Emily og smilte stort til os begge. Jeg sukkede svagt, men gik så hen til salen vi skulle sidde i. Vi skulle sidde bagerst i salen." Hvis nu du sætter dig ind først, Harry. Så kan jeg sidde i midten, så er alle glade." sagde hun med et grin. Jeg gjorde som hun sagde og satte mig ind inderst med popcornene.

"Nu kan jeg jo ikke nå popcornene" beklagede Arizona sig. Jeg vrissede lavt, kunne det ikke være lige meget. Emily tog popcornene ud af mine hænder og satte dem i sit skød - "Sådan nu kan vi alle nå dem" sagde hun tålmodigt. Jeg rakte min hånd hen for at tage en håndfuld, desværre var jeg ikke den eneste der havde fået den ide. Arizona havde nemlig tænkt det samme. I det jeg gravede min hånd ned i det fyldte bægre, stødte min hån imod Arizonas. Jeg trak min hånd forskrækket væk, og kiggede olmt på hende. Arizona kiggede fornærmet på mig :" Hold dine klamme fingre væk fra popcornene, det er jo ikke til at vide hvor du sidst har haft dem"

"Hold nu op i to. Kan I ikke engang spise af de samme popcorn" spurgte hun lettere irriteret."Nej" udbrød Arizona og jeg samtidigt.

"Fint så henter jeg et nyt bægre med popcorn" sagde hun og rejste sig op. Arizona rejste sig samtidigt og sagde "Jeg går med, jeg vil nødigt sidde tilbage med ham"

"Hold nu op, Ari" sagde Emily og sendte hende et vredt blik. Arizona nikkede svagt, som for at sige hun nok skulle prøve at lade være.

Der gik ikke længe før de kom tilbage med et nyt bæger popcorn. Emily satte sig tilbage på sin plads i midten og smilte sagte til mig. "Er I så klar til at vi kan se filmen eller har I flere mærkelige problemer?" spurgte hun os og et smil pyntede hendes læber. "Jeg syntes ikke sæderne er...." men inden jeg nåede at fortælle mit problem afbrød Emily mig "Godt, det lyder ikke som om der er flere problemer" Hun tog skoene af, og smed sine fødder op på det tomme sæde foran.

Mørket sænkede sig over salen og forhænget blev trukket fra, så man kunne se skærmen.

***

"Den var så god!!!" udbrød Emily så snart vi kom ud af salen. "Enig" sagde Arizona. "Ham Minho ser ikke værst ud" tilføjede hun. "Gally er nu heller ikke værst" sagde Emily og smilte til Arizona. Jeg følte mig en smule udenfor i deres "Hvem fra The Maze Runner er lækker snak"

"Ja, den var da okay" sagde jeg for at komme med i samtalen igen. "OKAY?" sagde Emily. "Du må have set en anden film end mig. For jeg så en fantastisk film" sagde hun og kiggede fornærmet på mig.

I samme øjeblik ringede Arizonas telefon. Hun undskyldte kort, og gik så væk for at tage den. "Skal vi ikke smutte, så skal jeg nok følge dig hjem." spurgte jeg og kiggede spørgende på hende. Hun kiggede kort efter Arizona, men kiggede så på mig med et udfordrende smil - "Kun hvis du siger du elsker The Maze Runner, og at Gally er lækre end dig" "Jeg elsker The Maze Runner, dog er jeg lækre end Gally" sagde jeg. "Det ser ud til jeg skal gå alene hjem i dag" sagde hun og kiggede udfordrende på mig. "Kom nu Emily" sagde jeg og kiggede på hende. "Fint så, men Gally er stadig lækre end dig" sagde hun og tog min hånd for at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...