Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
16088Visninger
AA

12. Knives And Nutella.

Jeg kiggede overrasket på min mobil, da Harry bare havde lagt på. Jeg rystede forvirret på hovedet, og gik så ud til min bil. Bildøren blev åbnet, og så sad jeg foran rattet. Jeg startede hurtigt bilen, og var så på vej hen til hospitalet.

Jeg fik øje på en genkendelig skikkelse, og var hurtigt derhenne. Jeg stoppede bilen, og så afventende på Harry. Han var hurtig til at sætte sig ind, og lukke bildøren efter sig.

”Hvor er det så lige, at vi skal hen?” spurgte jeg, og løftede det ene øjenbryn. ”Emilys hus. Nu” svarede han kort.

Efter lidt tid, var vi henne ved Emilys hus, og Harry steg hurtigt ud. ”Hvorfor er det så vigtigt?” spurgte jeg, og steg også ud, for at følge efter ham. Han vinkede afvisende med hånden, og bankede på den brune dør.

En lille pige med store blå øjne, så forvirret op på os. ”Hej, er din storesøster hjemme?” spurgte Harry, og lød overraskende nok venlig. ”Sophie?” sagde pigen, og så spørgende på Harry.

Et grin undslap mine læber, og Harry sendte mig et advarende blik. ”Nej, Emily?” sagde Harry, og koncentrerede sig igen om den lille pige. Hun rystede kort på hovedet, og pillede ved sin lyserøde kjole, ”nej, hun har ikke været her i mange dage.. Men mor og far er ligeglade”.

Harry så overrasket på den lille pige, og sagde så, ”Okay, tak for hjælpen”. Han var hurtigt henne ved bilen igen, og satte sig ind. Jeg fulgte med ham, og satte mig stille ind. ”Ring til Arizona” sagde Harry med en kold stemme.

”Kan vi ikke bare køre derhen?” spurgte jeg forsigtigt, og så spørgende på ham. Han trak svagt på skuldrene, men nikkede så efter lidt tid. Jeg startede bilen, og kørte så hen mod Arizonas hus.

Jeg hørte en banken på døren, og kiggede chokeret over på Arizona. Arizona rejste sig stille fra sofaen, og gik med små skridt hen til døren. ”Harry” sagde hun meget overrasket. ”Og Louis” sagde Louis tvært.

Jeg kunne mærke nervøsiteten stige, da jeg tydeligt kunne huske Zayns trussel. Jeg listede ind på det store hvide badeværelse, og låste døren.

Jeg hørte et svagt skrig, og kunne fornemme at skridtene kom tættere på. ”Emily!” råbte en hæs stemme, som jeg kunne genkende som Harry. Jeg forblev musestille, imens jeg hørte dør efter dør blev flået op.

Jeg kunne høre Louis sige nogle beroligende ord til Arizona, fordi Harry havde ødelagt den dyre designer vase. Håndtaget ind til badeværelset kørte op og ned. ”Lås op Emily!” sagde han, og bankede hårdt på døren. Jeg stod bare som forstenet, og kiggede på døren, der bevægede sig kraftigere og kraftigere.

”Hvis du ikke kommer ud, går det ud over Arizona” sagde han vredt, og jeg kunne høre Louis protestere: hey, det havde vi ikke aftalt.

Harry vrissede noget uforståeligt, og jeg hørte hoveddøren gå op. Arizonas skrig kunne høres i hele huset, og hun råbte for sin fulde hals ”Louis, giv så slip. Emily du må ikke gå ud!”. Jeg tænkte over det hun havde sagt, men låste dog alligevel døren op, jeg ville ikke lade hende i stikken.

Mit blik faldt straks på Arizona, som havde alle sine tænder i Louis´arm. Et piget skrig forlod hans mund, og Arizona faldt ned på gulvet. Hun kravlede hen til køkkenet og fandt en stor kniv. Louis kiggede bange på hende, og det samme gjorde jeg.

Hun tog en pose frem, og trak et franskbrød med birkes frem, hvorefter hun skar sig en skive, og kiggede så på mig ”Vil du have en skive?” Hun fik øje på Louis’ bange blik. ”Hvad er der?” spurgte hun uforstående. Han kiggede på kniven og det gik op for Arizona, hvad vi havde troet hun ville bruge kniven til.

Hun smilede lumsk, og sagde så ”Du gav mig en god ide Louis”. Hun tog fat i kniven igen, og tog så en bøtte Nutella ud. Hun tog den alt for store kniv, og puttede ned i bøtten. Hun smurte et ordentlig lag Nutella på maden, og tog så en bid af maden, derefter gik hun et truende et skridt hen mod Harry. ”Smut ud af mit hus, jeg sender en regning på vasen” sagde hun og tog en bid mere af sin Nutella mad.

Jeg grinede voldsomt og tog mig så til maven, da det gjorde ondt at grine så meget. Harry gik hen til Arizona, og tog kniven ud af hånden på hende. Hun fandt hurtigt en mindst dobbelt så stor kniv frem – Wow, man skulle tro hendes far var slagter. Hun så denne gang mere alvorlig ud. ”Arizona, søde skat” sagde Louis forsigtigt. Hun kiggede surt på ham og gik så hen imod ham.

 Jeg var helt opslugt af Louis og Arizonas drama, at jeg ikke opdagede at Harry stod henne ved mig, inden han havde lagt en stærk arm rundt omkring mig.

Han tog mig over skulderen, og løb så ud til en bil. Han smed mig ind på forsædet, og satte sig hurtigt ind ved rattet. Nøglerne sad allerede i, så han fik den hurtigt startet, jeg kiggede mig hjælpeløst tilbage, og kunne se Louis komme løbene med viftende arme.

Jeg få fortvivlet efter Harry, da han løb ud til en bil, med Emily på skulderen. Louis løb med det samme ud af huset, og efter bilen. Han stoppede op efter lidt tid, da bilen var for langt væk. Jeg smækkede døren i, og låste den irriteret.

Det bankede på døren efter nogle sekunder, men jeg ignorerede det. Det var helt sikkert Louis, og jeg gad ham ikke. ”Arizona!” kunne jeg høre ham råbe udenfor, men jeg lod som ingenting. Jeg vaskede knivene op, og lagde dem på plads i en skuffe igen.

Resten af min mad, fik jeg spist. Jeg spjættede overrasket, da Louis stod ude foran vinduet, og bankede på. Jeg slog opgivende ud med armene, og gik så ud i gangen, for at lukke ham ind.

”Hvad vil du?” spurgte jeg koldt, og kiggede på ham med sammenknebne øjne. ”Ind” sagde han kort, og skubbede mig blidt til siden, så han kunne komme ind. Jeg lukkede døren efter ham, og lagde armene over kors.

”Hvorfor tog Harry Emily?” spurgte jeg, og så afventende på ham. Han trak kort på skulderene, og smed sine sko. ”Hey, du kan altså ikke blive her” sagde jeg hurtigt, og samlede han sko op, for at kaste dem efter ham.

Han greb begge sko, og rystede bare på hovedet af mig. ”Men det gør jeg” sagde han kort. Jeg så måbende efter ham, da han traskede ind i stuen, og smed sig i sofaen.

”Har du bare tænkt dig, at blive her?” spurgte jeg, og gik ind i stuen til ham. Han nikkede kort som svar, og tændte fjernsynet. En mobil begyndte pludselig at ringe, og da det ikke var min, måtte det være Louis’.

”Din telefon ringer” sagde jeg, og så spørgende på ham. ”Og?” sagde han, og koncentrerede sig om tv’et. Jeg sukkede højt, og tog så hans mobil, op fra hans bukselomme. ”Rager du på mig?” sagde han, og så drillende på mig. Jeg himlede med øjnene, og besvarede så opkaldet.

”Louis, det er Liam!” sagde stemmen i telefonen, som tydeligvis tilhørte Liam. ”Øhm hej.. Louis gad ikke tage telefonen” sagde jeg med en lille stemme. ”Hvem snakker jeg så med?” spurgte Liam forvirret. ”Arizona” svarede jeg ham, og satte mig langsomt i sofaen.

”Hvad laver du sammen med ham? Nå lige meget. Har i set Harry? Han skulle være på hospitalet, men da jeg kom ud fra toilettet, var han fuldkommen væk”.

”Det er lidt din egen skyld, Liam. Måske bruger du bare for lang tid på toilettet? Han har været her, og han ødelagde faktisk min meget, meget, MEGET dyre vase. Jeg sender jer regningen, og i har bare at betale, for ellers slår mine forældre mig ihjel.”

”Hvorfor fanden fortæller du mig om en vase, Arizona? Hvor er Harry nu? Det er seriøst vigtigt!”

”Vasen er faktisk også virkelig vigtigt, Liam. Jeg ved squ da ikke hvor han er nu. Han tog bare Emily, og så kørte de væk i Louis’ bil. Kan du for resten ikke hente Louis? Han sidder og dovner i min sofa, i mit hus, på min vej, og han nægter at skride.”

”Glem nu bare den forbandede vase, det her er alvorligt. Har han taget Emily? Og Louis’ bil? Er han for alvor blevet sindssyg? Nej, det må du selv klare”

”Tsk, vasen kostede faktisk en formue. Nej, det var en joke. Han sidder her og dovner sammen med Louis, og de kørte galt tæt på mit hus, så de kom bare herhen. Kom nu og hent dem”

”Jeg er fucking ligeglad med den vase, for sidste gang. Du er for meget Arizona! Du kan ikke bare lave sjov med sådan noget. Jeg henter Harry nu. Louis må du selv klare” sagde Liam, og lagde så på.

Jeg smed telefonen hen til Louis, og ventede så på, at Liam kom. Jeg havde måske løjet overfor ham, men jeg var seriøst nødt til at komme af med Louis.

***

10 minutter senere, bankede det på døren. Jeg var hurtig til at rejse mig, og tage fat i Louis’ hånd. Jeg trak ham op af sofaen, og han så forvirret på mig. ”Jeg skal lige vise dig noget” sagde jeg, og sendte ham et stort smil.

Jeg trak ham med ud til døren, og åbnede så op for Liam. ”Hej Liam… Sjov historie, meget lang, så jeg kan ikke fortælle den nu. En anden gang, hej” sagde jeg hurtigt, og skubbede Louis ud af døren. Jeg smækkede døren i, og skrev så en hurtig note til Liam. Første historie var sand.. Ups!

Jeg smed den ud gennem brevsprækken, og kiggede så gennem det lille hul i døren. Liam samlede noten op, og var hurtig til at læse den. Han så virkelig vred ud, da han slæbte Louis hen til sin bil, og Louis så bare fortabt ud.

____________________________________________

Hvorfor tog Harry Emily, og flygtede? 

Synes Arizona virkelig at Louis er så irriterende, som hun siger?

Og finder drengene Harry, inden han gør noget dumt?

- Xoxo Kathrine og Julie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...