Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
16276Visninger
AA

8. Kisses And Violence.

Emily var gået sammen med Zayn, efter at Zayn havde slået Harry. Harry var også skredet, og nu sad jeg tilbage sammen med Niall, Louis og Liam. ”Jeg tror, at jeg går ud til baren” sagde jeg, og rejste mig langsomt op.

Jeg var virkelig fuld lige nu, og derfor svimlede det også lidt for mig lige i starten, men det forsvandt dog stille. Jeg havde brug for noget at drikke lige nu, og jeg havde fuldkommet glemt min ’ingen alkohol’ regel.

"Jeg går med” sagde Louis med et skævt smil, og var hurtigt oppe at stå. Han tog min hånd, og trak mig ud fra rummet. Da vi kom hen til baren, satte jeg mig på en barstol, og fik bestilt en Mokai - det samme gjorde Louis.

Jeg drak lidt af min Mokai, og så kort hen på Louis. Vores blik mødtes, og jeg smilede ubevidst. Hvad skete der lige for mig? Smilede jeg? Pga. Louis? Det havde været en stor fejl, at drikke alt det alkohol. Hvorfor havde jeg overhovedet drukket noget? Jeg kunne huske, at Liam havde været indblandet i det, men ikke hvordan, han fik mig til det.

Jeg vågnede langsomt op fra mine tanker, og fik drukket min Mokai. ”Hvad er klokken?” spurgte jeg nysgerrigt, og så hen på Louis. Han fandt sin mobil frem, og kiggede kort på den. ”01.45” svarede han, og gemte mobilen væk. Vent hvad? Var klokken allerede et? Fuck, mine forældre ville slå mig ihjel, når jeg kom hjem.

”Jeg er nødt til at tage hjem” fremstammede jeg, og kørte en hånd gennem mit lange hår. ”Allerede?” spurgte Louis, og så en smule trist ud. Jeg nikkede svagt, og rejste mig op. ”Jeg følger dig ud” sagde han og fik hurtigt drukket sin Mokai.Han lagde en hånd på min lænd, og førte mig udenfor. Da vi stod ude ved postkassen, stoppede han op. Jeg sendte ham et forsigtigt smil, og skulle til at gå, da hans hånd om mit håndled, stoppede mig. 

Jeg så afventende og forvirret på ham.”Jeg er glad for, at du kom” sagde han, og smilede genert til mig. Var han nervøs? Louis Tomlinson var nervøs? ”Du gav mig ligesom ikke noget valg, da i dukkede op, og bortførte mig og Emily” sagde jeg, og grinede kort. Han begyndte også at grine svagt, og han havde faktisk et sødt grin. What, hvad sker der for mig?

Han gik et skridt tættere på mig, og holdte øjenkontakten. Jeg smilede usikkert, da han lagde en hånd på min hofte. Han havde vel ikke tænkt sig, at kysse mig.. Vel? Jeg vågnede op fra mine tanker, da jeg mærkede hans læber mod mine. Uden at lægge mærke til det, kyssede jeg med.

Det gik op for mig, hvad vi lavede, og derfor trak jeg mig hurtigt. Han så uforstående på mig, og jeg bed mig nervøst i underlæben. ”Jeg er nødt til at gå” sagde jeg hurtigt, og vendte mig om for at gå. Så gik det op for mig – hvor var Emily?

Jeg fik store øjne, og løb hurtigt indenfor igen. Jeg kunne ikke få øje på hende i menneskemængden, og det gjorde mig bare endnu mere bekymret. ”Hvad er der?” sagde en stemme, og jeg kiggede hurtigt bag mig – Louis. ”Jeg ved ikke hvor Emily er” fik jeg fremstammet, og så bange på ham.

Hun måtte være her et eller andet sted, men hvor? Hun havde vel ikke rodet sig ud i noget, vel? Jeg var nødt til at finde hende, og det skulle være nu. ”Louis, du må hjælpe mig” sagde jeg alvorligt, og tog fat i hans trøje.

Flashback:

”Tag dig dog sammen Zayn” sagde min far med en dybt alvorlig stemme. Hans knytnæve nærmede sig mit ansigt, og det hele gik som i slowmotion. Jeg nåede ikke at reagere, før han havde slået mig.

Blodet sivede fra min mundvige, og vreden overtog min krop. Jeg trådte et truende skridt hen mod ham, og sparkede ham imellem benene. Han lavede en smertefuld grimasse, og faldt så om på jorden.

Jeg begyndte at slå løs på ham i ansigtet, og han gav ikke en lyd fra sig. Da min vrede forsvandt sammen med slagene, slappede jeg langsomt af. Hvad havde jeg gjort? Hvorfor havde jeg tæsket min far?

Han kiggede mig lige i øjnene, og han fremtvang så et smil. ”Jeg er stolt af dig min søn” sagde han, og klappe mig kort på skulderen. Han fik sat sig op, og jeg kiggede bare forvirret på ham. Stolt? Jeg havde jo tæsket ham?

Jeg hjalp ham op at stå, og hans blik var fuldt af stolthed. ”Du har bevist, at du er blevet voksen” sagde han. ”Jamen far” – ”Intet jamen.. Jeg har noget til dig” afbrød han mig, og gik hen til sin kommode.

Han fandt en lille æske frem, og fik den hurtigt åbnet. Hvad havde han nu tænkt sig? Han trak en kniv op, og jeg gik ubevidst et skridt tilbage. ”Rolig nu min dreng” sagde han, og bemærkede tydeligvis min angst, ”Den er til dig”.

Han rakte den frem mod mig, og jeg tog stille imod den. Jeg studerede den kort, og lod min tommeltot stryge hen over bladet. ”Husk min søn.. Vold er altid en løsning” sagde min far smilende.

 

__________________________________________________

Ha, vi ville lige lægge et kort kapitel ind(:

Undskyld at vi er så onde, at stoppe et spændende sted.

Hvad synes i om, at Louis kyssede Arizona?

Og hvad mener i om Zayns far, og hans mening om vold?

- Xoxo Kathrine og Julie<3.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...