Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
15874Visninger
AA

32. Helping out.


Endnu en dag i skolen. Jeg var lige kommet ud fra en kedelig biologitime. Jeg havde kigget efter Arizona hele morgenen, da jeg ikke havde haft tid til at snakke med hende i går. Vi havde haft øjenkontakt et par gange, men så var hun løbet afsted efter Louis, så jeg havde ikke mulighed for at snakke med hende. Jeg vidste endnu ikke hvordan hun havde det med vores hede aften, derfor var jeg opsat på at snakke med hende i dag. Jeg vidste vi begge skulle have matematik, så jeg skyndte mig hen til matematiklokalet i håb om at nå at snakke med hende inden timen begyndte. Da jeg nåede hen til lokalet fik jeg øje på Arizona - men hun var ikke alene, Liam stod ved hendes side o virkede til at være fuldt optaget af deres samtale. Jeg gik dog alligevel hen imod hende og stoppede op foran hende.
"Hej Arizona, tak for sidst," sagde jeg med et smørret smil og fik straks hendes opmærksomhed. Hendes blik var strengt, imens hun tyssede kort på mig. Hun ville tydeligvis ikke have, at folk kendte noget til det.
"Hvad er der? Må jeg ikke sige, at vi har været sammen?" Spurgte jeg drillende om og prikkede hende i siden. Jeg kunne godt lide at irritere hende. Indtil videre gik det strålende.
"Nå, skal vi ikke gå ind til time?" Sagde Liam hurtigt, inden Arizona kunne komme med et svar. Han lagde hånden på hendes ryg og skubbede hende blidt i retningen mod matematiklokalet. Hun blev ved med at nedstirre mig, indtil det ikke længere var muligt, fordi hun forsvandt ind i lokalet.
Jeg havde ikke ligefrem nået mit mål. Jeg havde godt nok snakket med Arizona, men ikke det helt rigtige emne. Jeg måtte forsøge at få snakket med hende efter timen, måske endda uden Liam. Problemet var bare, at de virkede til at være ved hinandens side stort set hele tiden efterhånden. 

 


Jeg havde sovet mig igennem en time verdenshistorie og blev vækket af min sidekammerat. En eller anden brunette med optegnede øjenbryn. Jeg sukkede bare svagt og rejste mig så op fra min plads. Uden at se hen på hende igen, gik jeg ud fra lokalet og så søgende rundt efter nogen jeg rent faktisk gad snakke med.
De fleste var ligegyldige personer, men jeg fik øje på Emily i mængden. Jeg var hurtigt på vej hen imod hende, da jeg opdagede ingen anden end Harry ved hendes side. De så begge glade ud, imens de gik ned af gangen, fordybet i deres samtale.
Jeg knyttede ubevidst mine næver af irritation og fulgte dem med øjnene.
Siden hvornår var Harry kommet så tæt på Emily? Emily og jeg havde været til den fest sammen, og vi havde da hygget os. Haft det fedt. Mente hun ikke også det? Var hun interesseret i Harry?
Mine hænder var ikke længere knyttede, og mit blik var ikke længere irriteret og hårdt. I stedet viste mit ansigtsudtryk nu frustration og modløshed. 
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne jo godt se, at Emily ikke bare var en eller anden pige for mig, hun var mere. Følelser var måske endda indblandet, men jeg havde ikke lyst til at indrømme det over for mig selv. Ikke nu, ikke når jeg ikke vidste hvor Emily stod i det her. Det sidste jeg havde lyst til var at gøre mig selv til grin.
Jeg fik også øje på Niall og skulle til at kalde ham hen. Dog stoppede jeg mig selv, da han virkede optaget af noget andet. Jeg fulgte hans blik og fik øje på Liam og Arizona der stod henne ved skabene og snakkede. Aldrig havde jeg set min bedste ven sådan. Være så optaget af en pige.. Ligesom jeg aldrig selv havde været så optaget af en pige.
Jeg vidste ikke om det ville fungere med Emily, så jeg besluttede mig for i det mindste at hjælpe Nialler her. Folk ville måske kalde mig en dårlig person, men Niall, han var min bedste ven. Selvfølgelig ville jeg hjælpe ham ud, og han kunne tydeligvis bruge det.
Han ville snakke med Arizona, det var tydeligt at se, men Liam var i vejen.
Derfor begyndte jeg også at gå hen til dem og fandt et skævt smil frem. Jeg stoppede op foran parret og lænede mig op af en af skabene. 
"Hey bro, vi har ikke fået snakket på det seneste," sagde jeg henvendt til Liam og kiggede også hen på ham. Hvis jeg kunne få ham væk fra Arizona, så kunne Niall måske tage sig sammen og få snakket med tøsen.
Liam kiggede overrasket på mig, over at jeg pludselig var her, men jeg holdt bare mit skæve smil oppe og ventede på hans svar.
"Hey.. Nej, det har vi vel ikke," sagde han stadig overrasket, og Arizona kiggede også undrende og mistænksomt på mig.
"Hvad er du ude på?" spurgte hun om, og jeg grinte kort af hende, som om det var et skørt spørgsmål. Det var det nu godt nok ikke, jeg havde jo selvfølgelig en bagtanke med det her. At hjælpe min bedste ven.
"Intet snuske, jeg snakker bare med en af mine bedste venner her," sagde jeg smilende og klappede Liam kort på skulderen. Arizona så fortsat mistænksom ud, dog sagde hun ikke mere. Liam så godt nok ikke mistænksom ud, men stadig undrende.
"Så, hvad vil du snakke om?" spurgte Liam om og løftede afventende sit ene øjenbryn en smule.
"Der er fest den her weekend, jeg tænkte, at vi kunne tage derhen," sagde jeg og lagde en hånd på hans ryg for at skubbe ham fremad. Jeg gav ikke Arizona en chance for at følge med, i stedet skubbede jeg bare hurtigt Liam fremad, så vi kunne komme væk fra Arizona. Niall skulle trods alt have den chance. 
Jeg vendte mig da også kort om og blinkede til Niall, inden jeg skubbede Liam videre frem og derved længere væk fra Arizona. 
"Vent, hvad med-" startede han undrende ud, og jeg kunne jo godt regnede ud, at han ville spørge om Arizona ikke skulle med os nu, så jeg afbrød ham hurtigt; "Arizona? Hun går ingen steder, i kan vel snakke senere.. Skal i virkelig tilbringe al jeres tid sammen?" 
Han så ud til at acceptere det nogenlunde, men jeg kendte ham godt nok til at vide, at han sikkert havde dårlig samvittighed over bare at have efterladt Arizona ved skabene nu. 
"Rolig, tøsen tilgiver dig nok, Payne," beroligede jeg ham, så han ikke ville ende med at løbe tilbage til hende, nu hvor Niall lige havde en chance. Forhåbentlig tog han den så.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...