Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
16281Visninger
AA

29. Harry stops by.


Jeg havde det dårligt. Jeg havde det som om, at jeg var blevet slået med en hammer gentagende gange. Hovedpinen var forfærdelig. Jeg havde været i en halvsovende tilstand hele dagen.

Jeg lå og så How I Met Your Mother på Netflix. Normalt ville jeg have grinet hver andet sekund, men lige nu havde jeg ikke overskud til det. Jeg fulgte ikke rigtigt med i det, da mine tanker lå et helt andet sted.

Hvad skete der til festen? Havde jeg gjort noget dumt? Jeg havde så mange spørgsmål, jeg gerne ville have svar på. Hvordan kunne jeg være så dum? Jeg skulle ikke have drukket så meget!

Jeg vågnede op fra mine tanker, da det bankede hårdt på døren. "Fanden til postbud.." mumlede jeg irriteret og satte computeren fra mig. Jeg fjernede tæppet og rejste mig op. Med hurtige skridt, gik jeg ud til døren og rykkede den irriteret op.

"Læg nu de fandens aviser udenfor, magen til service!" Vrissede jeg og mærkede straks vreden forsvinde fra min krop, da jeg fik øjenkontakt med et par genkendelige grønne øjne. Harry. "Oh fuck, du er ikke postbuddet.." sagde jeg flovt og tog min hånd op for at dække min mund.

"Hvorfor helvede tager du ikke din mobil?" Sukkede han frustreret og skubbede sig forbi mig, så han kom indenfor. "Lang historie.." svarede jeg sukkende og lukkede døren efter Harry. Han ville alligevel ikke skride, hvis jeg bad ham om det. "Svar mig nu.." sagde han irriteret og gik videre ind i stuen.

Jeg fulgte efter ham, og han havde allerede sat sig til rette i sofaen. På MIN plads, og han havde ikke en gang taget sine sko af. Han havde bare smidt fødderne op på bordet, så hans beskidte sko svinede mit sofabord til. "Fjern dine frastødende fødder fra mit bord.." sagde jeg og lagde armene over kors.

"Du svarede ikke på mit spørgsmål!" Sagde han og hævede stemmen. Jeg tog mig til hovedet og skar en grimasse. "Stop med at snakke så fandens højt, Harry! Jeg svarer dig ikke, før du fjerner de beskidte sko fra sofabordet. Jeg kommer til at gøre det rent, hvis du snavser sådan!" vrissede jeg olmt og kiggede på ham med et yderst utilfreds blik.

Han gjorde som jeg sagde og fjernede fødderne. "Af med skoene og ud i gangen med dem.." sagde jeg bestemt og pegede ud imod gangen. Han sukkede og var tydeligvis irriteret over mig, dog gik han ud i gangen, og da han kom tilbage, havde han ikke sine beskidte sko på længere.

"Din tur" sagde han kort, dog bestemt. Jeg sukkede halvhjertet og satte mig i sofaen med et bump, som jeg straks fortrød, da det gjorde min hovedpine endnu værre. "Fanden til tømmermænd.." mumlede jeg, og jeg var nok i utrolig dårligt humør, men de tømmermænd ødelagde det også.

"Jeg venter.." lød det fra Harry, og han satte sig ved siden af mig i sofaen. Jeg havde da heldigvis min egen plads nu. "Jeg brækkede mig på en måde ud over den om natten.." fortalte jeg flovt, og Harry brød straks ud i grin.

"Kastede du op på din telefon?" spurgte han om og begyndte at grine igen.  "Det er ikke sjovt, din idiot!" sagde jeg og skubbede til ham. 

"Nå, jeg vil spørge dig om noget.." sagde han, da han var færdig med at grine. "Hvad nu?" sukkede jeg opgivende og lænede mig tilbage i sofaen. 

"Hvorfor var du til fest med Zayn?" spurgte han om, og han virkede igen irriteret. Hvordan vidste han det? Jeg havde ikke set ham til festen, så han måtte have hørt det fra nogen. Havde Zayn sagt noget? Det kunne han nok sagtens finde på.

"Fordi.. Han tvang mig.." peb jeg og mærkede tårerne presse på. Irritationen forsvandt straks fra hans ansigt, og han så i stedet bekymret ud. "Kan vi ikke lade være med at snakke om det?" spurgte jeg stille om, og han virkede splittet, dog nikkede han så som svar.

"Vil du med i biografen?" skiftede han så emne og lagde armen op på ryglænet. "Hvilken film?" spurgte jeg om og var taknemmelig for, at han havde skiftet emne. Jeg ville ikke snakke om festen. "The Maze Runner, den skulle være god.." svarede han, og jeg smilede stort. "Jeg har set traileren 27.000 gange, fordi Arizona tvang mig. Hun har læst bøgerne, og jeg må indrømme, at traileren er god. Det vil jeg gerne!" svarede jeg begejstret. Harry virkede helt overrasket over, at jeg havde sagt ja. "Okay, jeg skal nok bestil-" startede han ud, dog afbrød jeg ham hurtigt. "Nej, det er fint. Det skal jeg nok gøre.." sagde jeg, og han virkede forvirret, dog gik han med til det.

__________________________

Hejsa, undskyld der ikke kom noget kapitel sidste uge.

Vi har fået kapitlet ud i dag, og så får i et igen senere på ugen.

Vi ved stadig ikke, hvem pigerne skal ende med, så hvis i har en mening om det, må i meget gerne skrive det i kommentarfeltet.

Alt for nu.

Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...