Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
16282Visninger
AA

28. Being the better one & bursting it out.


Endnu en dag i helvede.Jeg gik ud fra lokalet med sløve skridt. Matematik er bare det værste. Hvem kan overhovedet lide det fag? I hvert fald ikke mig. Mit blik faldt på en velkendt brunette i mængden - Arizona. Men ved hendes side var der ingen Emily at se, i stedet var der kun Liam. Det var da mærkeligt?? Emily plejede ellers altid at gå med Arizona. Jeg forvildede mig ind i mængden af mennesker, der alle havde fået frikvarter. Mine øjne fulgte fokuseret Arizona, så jeg ikke mistede hende ud af syne.

Da jeg endelig kom i nærheden af dem, tog jeg fat i Arizonas arm. Hun vendte sig forundret, men hendes ansigt ændrede sig straks da hun så mig. "Harry?.. Sikke en glæde at møde dig" sagde hun sarkastisk og vendte sig om for at gå videre. Jeg var dog hurtig til at få fat i hendes arm. "Hvor er Emily?" spurgte jeg forvirret. "Godt spørgsmål" sagde hun og kiggede kort på mig. "Du må sgu da vide hvor hun er" sagde jeg og kiggede irriteret på hende. "Jeg aner det ikke, jeg har ikke set hende siden festen" sagde hun og kiggede koldt på mig.

"Festen??" spurgte jeg og kiggede forvirret, næsten panisk på hende. "Har du ikke hørt om den" sagde en velkendt stemme. Ohhh gud, ikke ham. Jeg kan ikke klare ham, han er simpelthen for meget. "Åhh ikke dig" sagde jeg frustreret. "Åhh jo, mig. Zayn Malik. Den lækreste i hele verdenen" sagde han og kiggede selvsikkert på mig. "Zayn Malik, den største stodder i hele universet" rette jeg ham. "Jamen dog Styles. Der er vist en der har fået det forkerte ben ud af sengen" sagde han og grinte kort.

"Hold da op der stinker meget af lort.....Nej vent, jeg tror bare det er dig, Zayn" sagde jeg og kiggede triumferende. Han kiggede nedladende på mig. "Du skulle bare vide, Harry" sagde han hemmelighedsfuldt. "Og hvad mener du så med det?" sagde jeg irriteret. "Der skal mere til for at få mig i dårligt humør i dag. Men selvfølgelig efter sådan en god omgang morgengymnastik, er det jo svært at komme i dårligt humør" sagde han og smilte stort til mig. "Og hvem var så det stakkels offer denne gang?" spurgte jeg, og væmmedes ved tanken om, at der virkelig var nogle der ville være sammen med ham.

"Emily. Vi var til festen sammen, så hvorfor ikke. Du skulle have hørt hvordan hun skreg mit navn. " sagde han og kiggede forventningsfuldt på mig. Jeg kunne mærke vreden boble. Det kunne lille uskyldige Emily ikke finde på, men på den anden side kunne alkohol gøre meget. Vreden poppede rundt i den i mig, det føles ligesom når man popper popcorn.

Jeg knyttede næverne og gik hen imod ham. Jeg kunne se, hvordan hans smil det voksede. Det var det, han håbede på, at jeg gjorde. Jeg kunne se det i hans ansigt, den måde hans smil bredte sig, da jeg kom hen imod ham. Han ville gerne slås, det var jeg ikke i tvivl om. Men denne gang vil jeg overraske, så jeg gjorde noget, jeg aldrig troede jeg ville gøre. Jeg vendte ryggen mod ham og gik væk fra ham. Jeg vidste allerede hvor mine ben ville følge mig hen. De var på vej hen til Emilys hus. Jeg blev nødt til at finde hende.


Jeg kom gående ud fra fysiklokalet, imens jeg kiggede rundt efter de velkendte krøllede, min bedste ven havde. Ingen i syne. Hvor fanden var han henne? Vi havde fulgtes ind, men så skulle han have matematik, og jeg skulle have fysik.

Vi havde aftalt at mødes bagefter, da vi begge skulle have engelsk. Han var dog ikke til at se nogle steder, så jeg gik ned imod matematiklokalet med et suk. Måske var han bare langsom i dag? Da jeg kom derned, var han heller ikke til at se nogle steder. 

Jeg fik dog øje på Arizona og Liam, og jeg smilede ubevidst ved synet af Arizona. Uden at tænke over det, begyndte jeg at gå hen til dem, og pludselig stop jeg foran dem. "Louis, hej.." sagde Arizona og virkede lidt overrasket over at se mig. "Hej Arizona, altid dejligt at se dig.." sagde jeg og smilede skævt til hende. Tilfredsheden kom, da jeg så hvordan hendes kinder stille blev røde. Jeg havde fået hende til at rødme.

"Har i set Harold? Jeg kan ikke finde ham, og vi skal have engelsk sammen.." spurgte jeg og kiggede nysgerrigt på Liam, da jeg kunne se, at han vidste noget. "Hvad?" spurgte jeg, for at få ham til at snakke. Hvad var det jeg ikke vidste? "Harry skred, han kom op i et skænderi med Zayn omkring Emily. Jeg ved ikke hvor han tog hen, nok hen til Emily.." forklarede Arizona, og jeg kiggede igen hen på hende.

Det irriterede mig ærlig talt en smule, at Harry bare var skredet uden at sige noget, dog havde han vel en god grund. Jeg vidste, at han havde noget for Emily, han måtte være bekymret for hende.

Jeg skulle til at spørge om, hvor lang tid siden der var gået, siden han gik, men jeg havde slet ikke Arizonas opmærksomhed længere. Hun kiggede på noget bag mig og et smil prydede hendes læber. Jeg vendte mig om og fulgte hendes blik. Niall.

Hvorfor smilede hun over Niall?

Han kiggede tydeligvis også på hende, og han smilede også. Var jeg gået glip af noget? Hvorfor var hun pludselig så interesseret i min irske ven? Jeg var godt klar over, at Niall og jeg begge var interesseret i Arizona, men jeg håbede lidt, at hun var interesseret i mig, og ikke ham.

Det virkede dog som om, at hun var langt mere interesseret i ham i øjeblikket.

"Er jeg gået glip af noget?" halvhviskede jeg spørgende til Liam og kiggede hen på ham. "Der var fest, og de tog vidst afsted sammen.." forklarede han, og jeg bed mig ubevidst kort i underlæben. De havde været til fest sammen.. Det kunne ende på alle mulige måder. Måske havde han drukket hende fuld, og de havde kysset? Måske havde de endda været i seng sammen? Det skete jo tit til fester, at folk gik i seng sammen. 

"Vil du med ned til engelsk?" spurgte Arizona, og jeg kiggede igen hen på hende. Hun skulle vel også have engelsk, og det samme med Liam. "Jeg skal noget andet.." mumlede jeg bare muggent og gik væk fra dem. Mine fødder fik mig hen til udgangen, og selvom jeg vidste det var dumt at pjække fra engelsk, så var jeg fast besluttet på at undgå Arizona lige nu.

Jeg vidste nemlig, at Niall også havde engelsk nu, og jeg havde ikke tænkt mig overvære dem smile til hinanden hele tiden, det kunne jeg ikke klare.

"Louis!" råbte Arizona, men jeg ignorede hende bare og gik udenfor.  Jeg kunne ikke klare det lige nu, det var bedst at hun holdt lidt afstand, inden jeg gik amok. Jeg sparkede til en stor sten, og den flyttede sig da godt nok, dog gjorde det også utrolig ondt i min fod. Jeg sukkede frustreret og jeg ned imod min bil.

"Lou, stop nu! Det er bare direkte dumt at pjække, fortæl mig hvad der er galt!" Det var igen Arizona, jeg kunne også høre skridt bag mig. Jeg vendte mig om og fik med det samme øjenkontakt med Arizona. "Hvad har du gang i, Lou? Bange for dit badboy rygte er ved at forsvinde, så du pjækker lige lidt?" spurgte hun om, og jeg talte i hovedet til ti, for ikke at gå amok på hende.

"Svar mig nu, for helvede, Louis!" sukkede hun frustreret, og jeg vendte mig om for at gå videre, dog stoppede hun mig ved at tage fat i min arm. "Fortæl mig hvad der er galt.." sagde hun stille, og jeg vendte mig igen om, så jeg endnu en gang stod med front mod hende.

"Hvad der er galt? Er du slet ikke klar over det?" sagde jeg frustreret og vrissede næsten, hvilket så ud til at komme bag på hende. "Jeg ved ikke hvad du snakker om, Lou.. Tal til mig.." sukkede hun og så nærmest bedende op på mig.

"Hvad foregår der imellem dig og Niall?" spurgte jeg om og bed mig hårdt i kinden. Kune jeg være mere åbenlys? Jalousien brændte i mig, og det var hun sikkert klar over. "Hvorfor spørger du pludselig om det?" spurgte hun overrasket om og gav slip på min arm igen. "I smiler jo til hinanden og alt muligt, og har i ikke også været til fest sammen?" sagde jeg, og hun brød øjenkontakten ved at se ned i jorden.

"Har du følelser for ham?" spurgte jeg yderligere om, og hun kiggede igen op på mig. "Hvorfor går du overhovedet op i det?" sagde hun, og hun havde hævet stemmen nu. Jeg svarede hende ikke, jeg trådte i stedet et skridt tilbage.

"Jeg spurgte dig om noget, Lou! Svar mig!" vrissede hun og trådte tættere på mig igen. "Jeg spurgte også dig om noget!" sagde jeg irriteret tilbage, og jeg følte mig presset. Jeg havde lyst til bare at råbe det hele til hende, fortælle hende, hvordan jeg egentlig havde det, men turde jeg? 

"Hvorfor er du overhovedet interesseret i det? SVAR MIG!" råbte hun nu, og presset blev endnu stærkere, så jeg tænkte slet ikke, i stedet råbte jeg bare tilbage til hende: "MÅSKE HAR JEG FØLELSER FOR DIG!"

 

________________________________________________

Heejsa, endelig lagde vi et nyt kapitel ud for 2 dage siden, og her kommer så endnu et.

Vi er godt klar over, at vi er forfærdelige til at opdatere, men vi har aftalt, at der i hvert fald kommer mindst et kapitel om ugen, måske endda to.

Vi er i det dilemma, at vi ikke aner, hvem Emily og Arizona skal ende med, derfor har vi brug for jeres hjælp. Hvem synes i de skal ende med? Arizona med Niall eller Louis? Eller måske endda søde Liam? Og skal Emily ende med Harry eller Zayn?

Lad os vide, hvad i mener.

Hvis i har nogle shippernavne til dem, så må i da meget gerne skrive dem i kommentarfeltet, for vi kæmper selv lidt med dem, haha.

Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...