Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
16079Visninger
AA

21. A text from Liam.


Jeg gik ind i kantinen, og jeg nåede lige at se Liam og Arizona forsvinde ud derfra. Jeg løftede undrende det ene øjenbryn, hvorefter jeg gik hen til det sædvanlige bord, hvor Harry sad og så muggen ud. Hvad var der nu galt med ham? Jeg satte mig overfor ham og tog en bid af mit æble.

"Hvorfor så sur?" spurgte jeg ham om, og han kiggede vredt på mig. Hvis blikke kunne dræbe, var jeg død med det samme. "Just asking, dude.." sagde jeg, og tog endnu en bid af mit æble. "Bare luk, okay?" sukkede han, og jeg undrede mig da over, hvad der lige havde pisset ham så meget af, siden han var i så dårligt humør. Han virkede til at være i fint humør i morges, eller det var indtil jeg jo nævnte Emily og forelskelse, så blev han vel irriteret. Men det er vel ikke derfor, han er sur nu?

"Så du vil ikke fortælle mig det?" spurgte jeg om, og jeg håbede da på at få et ja, for jeg var nysgerrig. "Nej" svarede han kort og koldt, og jeg sukkede opgivende. "Fint.. Hvor er de andre henne?" spurgte jeg så om og så kort rundt. Jeg havde lige set Arizona og Liam forsvinde, men hvad med Niall og Emily?

"Hvor skulle jeg vide det fra?" vrissede han irriteret, og jeg himlede med øjnene over hans korte lunte. "Det kunne da godt være, at du vidste det.." sagde jeg, og tog min mobil frem fra min bukselomme, da jeg kunne høre, at jeg fik en besked.

Zayn er tilbage - Liam.

Jeg læste chokeret beskeden, og lagde så min mobil ned i lommen igen. "Hey, Hazza?" sagde jeg lidt spørgende for at få hans opmærksomhed, og han kiggede irriteret på mig med et 'hvad-er-der-nu-blik'. Jeg tøvede en smule med at fortælle ham det.. Hvad ville hans reaktion være? Ville han blive vred? Det ville jeg vel finde ud af.

"Zayn er kommet ud fra fængslet igen.." fortalte jeg ham forsigtigt, og han stirrede chokeret på mig. Irritationen og vreden var ikke til at se i hans øjne nu, nu så han bare chokeret ud og endda bange? Var Harry bange? Det var nu forståeligt, Zayn havde angrebet ham med en kniv.

"Harry?" sagde jeg forsigtigt, da han ikke sagde noget, men stadig bare kiggede chokeret på mig. Var han i chok, eller hvad skete der lige? "Er du okay?" spurgte jeg om og viftede med en hånd foran hans ansigt, for at få ham ud af sit chok.

"Jeg tager hjem.." sagde han, og han var hurtigt oppe fra sin stol. Jeg fulgte med ham ud fra kantinen, for jeg havde jo givet ham et lift i skole, så jeg var vel nødt til at køre ham hjem igen, hvis han ville hjem. Vi var på vej hen imod udgangen, da jeg fik øje på Niall og Zayn.

"De er lige derhenne.." sagde jeg lavt til Harry og nikkede hen imod dem. Jeg bed mig svagt i underlæben, da jeg lagde mærke til, hvor bleg Harry var blevet. "Harry, er du okay? Du er virkelig bleg.." sagde jeg stille. Han svarede ikke, men gik bare med lange og hurtige skridt hen til udgangen og forsvandt udenfor.

Jeg skyndte mig efter ham, og da jeg kom udenfor, var han allerede henne ved min bil. Jeg halvløb hen til ham, og han stod og trippede utålmodigt. Jeg havde lige låst bilen op og var ved at sætte mig ind, da jeg hørte en stemme med en accent man ikke kunne tage fejl af. Zayn. "Harold, der er du jo.. jeg har ledt efter dig.."

Jeg kiggede hen imod stemmen, og der var Zayn og Niall som var på vej direkte hen til os. "Zayn.. Hvordan var det i fængsel?" spurgte Harry og smilede skævt. Frygten var ikke til at se længere.. Han skjulte det vel. Jeg var ret sikker på, at han ikke ville have Zayn til at vide, at han var bange for ham.

 


Mit blod blev til is ved lyden af Zayns stemme. "Hvordan var det i fængsel?" spurgte jeg med et skævt smil. "Jeg har snakket med Emily" sagde han. "Du svarede ikke på mit spørgsmål" sagde jeg selvsikkert. "Emily siger, du har opsøgt hende." sagde han og kiggede koldt på mig.

"Flot emneskift, Zayn" sagde jeg, da jeg ikke rigtigt havde lyst til at kommentere det andet. "Er det rigtigt hvad Emily siger" sagde han og trådte truende et skridt nærmere.

"Hvad vil du gøre hvis det er sandt.... Stikke mig ned?" sagde jeg, og håbede på at han ville svare nej til mit spørgsmål. "Hvis det er en nødvendighed, så ja" sagde han og kiggede mig i øjnene. Jeg brød øjenkontakten og kiggede i stedet ned i jorden.

"Hvis du lader Emily være, er I i sikkerhed" sagde han og kiggede indtrængende på mig. "Hvad mener du med I?" spurgte jeg. "Dig, Louis og hende der Emily altid fabler om" sagde han og kiggede hen på Louis der ikke havde sagt et ord efter Zayn var kommet.

Louis kiggede indtrængende på mig, sikkert fordi han mente det var et godt tilbud - Jeg var ikke enig. "Mener du Arizona?" sagde Niall og kiggede drømmende ud i horisonten.

"Ja, det er vist det hun hedder" sagde Zayn. Jeg rystede på hovedet, Emily var min. "Hvad siger du Hazza" sagde han og kiggede hen på mig. "Glem det..."

"Er du sikker?" sagde han og kiggede vredt på mig. "Overvej det lig, Harold" sagde Louis og kiggede næsten panisk på mig. Men jeg havde overvejet tingene, og min beslutning var taget. "Er du bange?" spurgte jeg forvirret, i så fald var det et dårligt tidspunkt. For i denne verden kunne man ikke være bange.

"Nej, men hvorfor skal det gå ud over Arizona?" spurgte han og kiggede trist på mig. "Fuck Arizona. Det her handler om Emily." sagde jeg, og var sur over han blandt hende med i det her. Det her handlede for fanden om Emily, ikke Arizona. 

Jeg skulle til at sige noget igen, da jeg pludselig hørte et piget skrig. "Zayn, lad være med at skrig" sagde jeg og smilte bredt. "Ha.....Ha..Ha." sagde han sarastisk og gav mig dræberblikket. Jeg kiggede i retningen skriget var kommet fra. Og der sad hun i egen flotte figur. "Hej Emily" sagde  Niall glad og vinkede ivrigt. Zayn tog sig til hovedet, og lignede en der mest af alt havde lyst til at slå ham. 

"Har jeg en edderkop i håret?!" nærmest skreg hun og kiggede panisk på mig. "Kom herhen så skal jeg se om der er en" sagde jeg blidt, og smilede triumferende til Zayn - Nu var det mig han havde lyst til at slå. Hun kiggede kort på mig, men skiftede så retning hen til Niall. "Jeg tror tøsen har valgt side" sagde Zayn og smilte flabet og sejrende til mig. Spade. 

"Jeg er ikke nogen tøs, lad være med at kalde mig det, det lyder nedladende" sagde hun og kiggede fornærmet på ham. "Herhenne kalder vi dig lige det du vil kaldes" sagde jeg og sendte hende et smil. Hun lignede en der overvejede sagen, men til sidst gik hun over til os igen. Hun kastede med håret og smilte drillende til Zayn. Zayn knyttede næverne. "Hvad er det der, der bevæger sig i dit hår?" spurgte Louis og straks brød Emily ud i et skrig. "FÅ DEN VÆK" skreg hun, mens hun panisk viftede med armene. "Slap nu af. Jeg kan jo ikke tage den ud når du går sådan i panik" sagde jeg i håb om at berolige hende. Det hjalp.

Jeg stod og ledte efter edderkoppen i hendes fyldige hår, da Louis' brød ud i grin. "Hvad er det, der er så sjovt?" spurgte jeg, og i samme øjeblik gik det op for mig at det bare var en joke - Der var ikke en edderkop i hendes hår. 

"Det var ikke sjovt" sagde Emily og rødmede over hendes vilde reaktion over edderkoppen, der slet ikke havde været der. 

"Nå jeg må hellere gå til time" sagde hun, og inden man havde nåede at sige is var hun væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...